Mandat: Forskelle mellem versioner
No edit summary Tags: Hoar Mobilredigering Mobilwebredigering |
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 195.249.17.237 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
''' |
'''Mandat''', af latin "Mandatum" (befale), betyder egentlig [[fuldmagt]] eller ordre til at udføre et hverv for en anden. Se også mandatsvig (straffelovens § 280) for i berigelseshensigt at misbruge sit mandat. |
||
Et mandat er også et andet ord for en plads i en folkevalgt politisk forsamling (fuldmagt fra folket). Det kan være [[Folketinget]], [[Europaparlamentet]], et [[byråd]] eller et [[regionsråd]]. Mandatet tilhører den valgte politiker personligt og ikke hans eller hendes [[Politisk parti|parti]], hvorfor man fra tid til anden ser, at en politiker bliver siddende, selv om vedkommende ikke længere er medlem af det samme parti som ved valget. |
Et mandat er også et andet ord for en plads i en folkevalgt politisk forsamling (fuldmagt fra folket). Det kan være [[Folketinget]], [[Europaparlamentet]], et [[byråd]] eller et [[regionsråd]]. Mandatet tilhører den valgte politiker personligt og ikke hans eller hendes [[Politisk parti|parti]], hvorfor man fra tid til anden ser, at en politiker bliver siddende, selv om vedkommende ikke længere er medlem af det samme parti som ved valget. |
||
Versionen fra 19. jun. 2015, 10:31
Mandat, af latin "Mandatum" (befale), betyder egentlig fuldmagt eller ordre til at udføre et hverv for en anden. Se også mandatsvig (straffelovens § 280) for i berigelseshensigt at misbruge sit mandat.
Et mandat er også et andet ord for en plads i en folkevalgt politisk forsamling (fuldmagt fra folket). Det kan være Folketinget, Europaparlamentet, et byråd eller et regionsråd. Mandatet tilhører den valgte politiker personligt og ikke hans eller hendes parti, hvorfor man fra tid til anden ser, at en politiker bliver siddende, selv om vedkommende ikke længere er medlem af det samme parti som ved valget.
Hvor mange mandater, de enkelte partier får ved et valg, udregnes ved hjælp af komplicerede regnemetoder, kaldet største brøks metode og den d'Hondtske metode. Sidstnævnte bruges ved kommunalvalg. D'Hondts metode er tillige indført ved folketingsvalg, hvor den første gang anvendes ved valget den 13. november 2007 som erstatning for den hidtidige modificerede Sainte-Laguës metode.
Se også
| Valg i Danmark |  | |
|---|---|---|
| Valg i andre lande |
| |
| Kredstyper | ||
| Personer, partier og lister | ||
| Fysisk udstyr og lokaliteter | ||
| Metoder | ||
| Diverse |
| |