Valgplakat
Valgplakaten er et af værktøjerne for politikerne i en valgkamp. De fleste valgplakater er med et profilbillede, kandidatens navn og partilogoet. Førhen blev de klistret op på et stykke masonitplade, men i dag er det billigere at få trykt på plastikplader, der i god stand kan overtrykkes/genbruges, hvor plakaterne tidligere ofte blev ødelagt pga. vejret fx regn. I Danmark må valgplakater hænges op, typisk i lygtepæle, fra den fjerde lørdag inden valget - med visse restriktioner.[1][2]
Undersøgelser viser at valgplakaten er det kampagnemiddel,[3] der har den største effekt ved kommunevalg.[4] Dog giver valgplakater ingen effekt af betydning ved Folketingsvalg.[5]
Historiske valgplakater[redigér | rediger kildetekst]
Fra Danmark[redigér | rediger kildetekst]
Konservativ plakat fra 1939
Ja- og nejplakater ifm. Folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet 2022
.jpg)
Fra resten verden[redigér | rediger kildetekst]
Amerikansk plakat fra 1860
Canadisk plakat fra 1917
Østrigsk plakat fra 1920
Japansk valgplakat fra 1942
Valgplakat for Konrad Adenauer fra 1957
Hollandsk plakat fra 2010
Foto: SP
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Se Reference[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Valgplakater". valg.im.dk. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2022.
- ^ "Valg langs veje og i åbent land". Vejdirektoratet. 11. oktober 2022. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2022.
- ^ Holmboe, Tua Marie Meincke (10. oktober 2022). "Valgplakater er "gammeldags og outdated" - men derfor virker de stadig". TV2 Fyn. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2022.
- ^ Kommunalvalg: Den klassiske valgplakat kaster flest stemmer af sig | Kommunalvalg 2013 | DR
- ^ Valgplakater flytter mange stemmer ved kommunalvalget | Videnskab.dk
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
