Vælgererklæring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

En vælgererklæring er et politisk middel til for en dansk borger at give sin støtte til et parti op til et folketingsvalg. For at blive opstillingsberettiget til et folketingsvalg som et nyt parti (et parti, der ikke opnåede repræsentation ved seneste valg) kræves cirka 20.000 vælgererklæringer.

Lovgrundlag[redigér | redigér wikikode]

En vælgererklærings lovgrundlag kan findes i Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget, Kapitel 3, §12:

§ 12. Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti kræves ikke vælgererklæringer.

Ved folketingsvalget i 2015 blev der afgivet 3.518.987 gyldige stemmer, hvorfor opstilling til næste folketingsvalg vil kræve mindst 20.109 vælgererklæringer.[1]

Afgivelse[redigér | redigér wikikode]

Rammerne for erklæringens afgivelse er specificeret i stk. 2-4:

Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen gælder i 2 år regnet fra godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forny godkendelsen, hvis der på grundlag af den sidst godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis dette ikke er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 13. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelsen af formularen.
Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra kommunens folkeregister om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til Folketinget. Hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, kan attestation dog ikke meddeles.
Stk. 4. Efter attestation skal folkeregistret sende vælgererklæringen til den pågældende vælger. Vælgeren skal derefter selv videresende erklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at deltage i anmeldelsen af det pågældende parti. Folkeregistret skal ved fremsendelsen af vælgererklæringen give vælgeren oplysning herom. Folkeregistret tilbagesender vælgererklæringer, der ikke opfylder betingelserne for attestation, til partiet med angivelse af grunden til, at attestation ikke kan meddeles.

Dette sikrer blandt andet, at partier ikke kan høste vælgererklæringer på nogle måder, da erkæringen i første omgang skal udfyldes af vælgeren selv (hvilke dog kunne gøres på ulovlig vis af anden part), men efter attestation fra kommunen vil kommunen sende erklæringen retur til borgeren, hvorfor denne vil blive opmærksom på erklæringen. Herefter skal borgeren selv sende erklæringen retur til partiet.

Erklæringens gyldighed[redigér | redigér wikikode]

Erklæringens gyldighed for at sikre partiet opstilling ved kommende folketingsvalg er beskrevet i stk. 6:

Stk. 6. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 1 år fra anmeldelsens dato.

Dette betyder, at hvis der bliver afholdt mere end ét valg inden for et år efter en erklærings afgivelse, vil partiet kunne benytte erklæringen til at sikre opstilling ved begge valg, i fald partiet ikke bliver valgt ind ved det første af disse. Dog, hvis det er mere end 1 år til førstkommende folketingsvalg, vil erklæringen kunne sikre partiet opstilling til netop dette valg hvorefter erklæringen er ugyldig.

Når anmeldelsen af partiet ikke længere er gyldig skal vælgererklæringerne tilintetgøres som givet i stk. 7:

Stk. 7. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.

Borgerens mulighed for nye erklæringer[redigér | redigér wikikode]

Borgerens mulighed for nye erklæringer er beskrevet i stk. 5:

Stk. 5. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den
1) er afgivet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1, eller
2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt efter stk. 1.

En borger kan kun afgive én erklæring til ét parti indtil partiets anmeldelse er blevet registreret (hvilket maksimalt må ske 18 måneder efter den erklæringens afgivelse) og det kommende folketingsvalg er blevet afholdt (hvorefter anmeldelsen og tilhørende vælgererklæringer er blevet ugyldige) eller hvis der er gået 18 måneder siden erklæringens afgivelse og partiet stadig ikke har anvendt denne (hvor erklæringen tilsvarende vil være ugyldig).

Dette betyder, at hvis man afgivet en erklæring til et parti, og partiet efter 18 måneder ikke har anmeldt deres opstilling, kan man frit afgive en erklæring til et andet parti. Hvis man har afgivet en erklæring til et parti, og partiet anmelder deres opstilling inden 18 måneder og kommende folketingsvalg afholdes efter mindst 12 måneder efter anmeldelsen, kan man først afgive en ny erklæring til et andet parti efter dette valgs afholdelse. En tredje mulighed er, at man afgivet sin erklæring til et parti, partiet anmelder deres opstilling og folketingsvalg afholdes inden for et år efter partiets anmeldelse, så vil erklæringen være gyldig også efter valget indtil et år efter anmeldelsens indgivelse. Hvis dette er tilfældet, kan man ikke afgive en erklæring til et andet parti før 12 måneder efter partiets anmeldelse af dets opstilling uanset hvor mange folketingsvalg, der måtte blive afholdt i denne periode.

Da der maksimum kan være 4 år mellem to folketingsvalg, kan en vælgererklæring som minimum være gyldig i 12 måneder (hvis partiet bruger erklæringen til anmeldelse samme dag som afgivelsen og et folketingsvalg afholdes inden for 12 måneder) og som maksimum i 4 år (hvis erklæringen afgives lige efter et folketingsvalg og der går 4 år inden næste valg)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Hvordan danner jeg et nyt parti?". Social- og Indenrigsministeriet. Hentet 20. november 2016.