Epitafium: Forskelle mellem versioner
Vistor (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Jin Zan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil: |
[[Fil:Epitaph, Lund Cathedral, Lund.JPG|thumb|Epitafium i Lund Domkirke]] |
||
| ⚫ | |||
'''Epitafium''' eller '''epitaf''' ([[latin]]iseret af [[Græsk (sprog)|græsk]], ord som betyder "''ved graven''") er et mindesmærke eller en gravskrift, som anbringes over eller nær en [[grav]], evt. på en væg i et [[gravkapel]], i en [[kirke (bygning)|kirke]] eller på [[grav]]en. Kendes fra epitafmonumenter i [[Italien]] med væggrave i selve kirkerummet. Den døde afbildedes ofte på dem. De ældste mindesmærker af denne art er fra [[13. århundrede]]. |
'''Epitafium''' eller '''epitaf''' ([[latin]]iseret af [[Græsk (sprog)|græsk]], ord som betyder "''ved graven''") er et mindesmærke eller en gravskrift, som anbringes over eller nær en [[grav]], evt. på en væg i et [[gravkapel]], i en [[kirke (bygning)|kirke]] eller på [[grav]]en. Kendes fra epitafmonumenter i [[Italien]] med væggrave i selve kirkerummet. Den døde afbildedes ofte på dem. De ældste mindesmærker af denne art er fra [[13. århundrede]]. |
||
| Linje 7: | Linje 6: | ||
Et epitafium kan være et billede af en af kirkens velgørere, ofte indrammet af smukke og prangende billedskærerarbejder. På dansk kaldes de også [[mindetavler]]. I [[1576]] havde [[adel]]en fået forbud mod at efterligne kongens fritstående stenskulpturer ved gravmæler. I den [[Kalundborgske Reces]] [[1576]] formuleredes et generelt forbud mod at: ”Lade gøre nogen begravelse over jorden forhøjet med [[alabaster]] eller slig mærkelig bekostning.” I stedet måtte der hænges mindetavler op – epitafier – på kirkevæggen. Nogle adelige havde råd til epitafier af sten, mens [[borgerskab]]et måtte nøjes med træ. I begyndelsen afbildedes religiøse motiver eller blot adelige [[våben (heraldik)|våben]], men efter år 1600 gled de motiver gradvist i baggrunden og blev erstattet af portrætter. På epitafierne afbildedes giveren og hustru og børn. Både afdøde hustruer og børn blev føjet ind ved mandens side. Under billedet stod afdødes navn, navne på ægtefæller og børn sammen med et indflettet bibelcitat. Epitafierne var betalt af giveren og sat op til erindring om ham. Undertiden er der en sammenhæng med epitafier og begravelser i selve kirken, som var en almindelig begravelsesform for de rige, fornemme og betydningsfulde. |
Et epitafium kan være et billede af en af kirkens velgørere, ofte indrammet af smukke og prangende billedskærerarbejder. På dansk kaldes de også [[mindetavler]]. I [[1576]] havde [[adel]]en fået forbud mod at efterligne kongens fritstående stenskulpturer ved gravmæler. I den [[Kalundborgske Reces]] [[1576]] formuleredes et generelt forbud mod at: ”Lade gøre nogen begravelse over jorden forhøjet med [[alabaster]] eller slig mærkelig bekostning.” I stedet måtte der hænges mindetavler op – epitafier – på kirkevæggen. Nogle adelige havde råd til epitafier af sten, mens [[borgerskab]]et måtte nøjes med træ. I begyndelsen afbildedes religiøse motiver eller blot adelige [[våben (heraldik)|våben]], men efter år 1600 gled de motiver gradvist i baggrunden og blev erstattet af portrætter. På epitafierne afbildedes giveren og hustru og børn. Både afdøde hustruer og børn blev føjet ind ved mandens side. Under billedet stod afdødes navn, navne på ægtefæller og børn sammen med et indflettet bibelcitat. Epitafierne var betalt af giveren og sat op til erindring om ham. Undertiden er der en sammenhæng med epitafier og begravelser i selve kirken, som var en almindelig begravelsesform for de rige, fornemme og betydningsfulde. |
||
== Billedgalleri == |
|||
| ⚫ | |||
<gallery> |
|||
Fil:Solna kyrka epitaphium.jpg|Enkelt epitafium med mindetekst i Solna Kirke |
|||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
</gallery> |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 16. apr. 2016, 00:51
Epitafium eller epitaf (latiniseret af græsk, ord som betyder "ved graven") er et mindesmærke eller en gravskrift, som anbringes over eller nær en grav, evt. på en væg i et gravkapel, i en kirke eller på graven. Kendes fra epitafmonumenter i Italien med væggrave i selve kirkerummet. Den døde afbildedes ofte på dem. De ældste mindesmærker af denne art er fra 13. århundrede.
Epitafier er almindelige i renæssancetidens Danmark. Fra reformationstiden kendes en del cirkelrunde træskiver med påmalet våben, indskrifter og billeder, der skal erstatte et rigtigt våbenskjold. I løbet af 1600-tallet verdsliggøres epitafier, og de bibelske billeder bliver sjældnere og erstattes af forherligelse af de afdøde. De går af mode i løbet af 1700-tallet og forsvandt i oplysningstiden med et forbud mod begravelse i kirken.
Et epitafium kan være et billede af en af kirkens velgørere, ofte indrammet af smukke og prangende billedskærerarbejder. På dansk kaldes de også mindetavler. I 1576 havde adelen fået forbud mod at efterligne kongens fritstående stenskulpturer ved gravmæler. I den Kalundborgske Reces 1576 formuleredes et generelt forbud mod at: ”Lade gøre nogen begravelse over jorden forhøjet med alabaster eller slig mærkelig bekostning.” I stedet måtte der hænges mindetavler op – epitafier – på kirkevæggen. Nogle adelige havde råd til epitafier af sten, mens borgerskabet måtte nøjes med træ. I begyndelsen afbildedes religiøse motiver eller blot adelige våben, men efter år 1600 gled de motiver gradvist i baggrunden og blev erstattet af portrætter. På epitafierne afbildedes giveren og hustru og børn. Både afdøde hustruer og børn blev føjet ind ved mandens side. Under billedet stod afdødes navn, navne på ægtefæller og børn sammen med et indflettet bibelcitat. Epitafierne var betalt af giveren og sat op til erindring om ham. Undertiden er der en sammenhæng med epitafier og begravelser i selve kirken, som var en almindelig begravelsesform for de rige, fornemme og betydningsfulde.
Billedgalleri
-
Enkelt epitafium med mindetekst i Solna Kirke -
-
Malet Epitafium fra Vor Frue kirke i Nyborg - Jens Madsen 1654
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |