Ændringer

Spring til navigation Spring til søgning
1.266 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
→‎Overlevende efter skalpering: Om Mary Louisa Gagnier.
 
== Overlevende efter skalpering ==
En '''kaptajn Greg''', stationeret ved Fort Stanwix i [[New York (delstat)|New York]], overlevede en skalpering. <ref>https://allthingsliberty.com/2013/05/how-to-treat-a-scalped-head/</ref> De overlevende var imidlertid meget udsat for [[infektion]]er, <ref>http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/oa.968/abstract;jsessionid=FC8947A7321B9485B63C5299B3BA0AD6.f02t04</ref> der også kunne angribe kraniet, så [[hjerne]]n blev liggende ubeskyttet. Nogen var også generet af, at øjenbrynene faldt ned i øjnene, da der ikke var noget til at holde dem oppe. Gennemsnitligt brugte [[patient]]en to år på at komme sig efter en skalpering. <ref>http://firsttoknow.com/robert-mcgee-scalped-in-1864/</ref>
 
I [[1864]] rejste den 13-årige '''Robert McGee''' i retning af [[Santa Fe (New Mexico)|Santa Fe]] sammen med sine forældre, der imidletidimidlertid omkom undervejs. Den forældreløse dreng fortsatte rejsen med et vogntog, der bragte forsyninger til [[New Mexico]]. I det vestlige [[Kansas]] blev [[soldat]]erne, der skulle ledsage vogntoget, forsinkede, og følget blev angrebet af en gruppe [[sioux]]indianere anført af [[høvding]] Lille Skilpadde (''Little Turtle''). McGee var den hjælpeløse tilskuer til den påfølgende [[massakre]], før han selv blev ført frem for høvdingen. Lille Skilpadde ville selv dræbe drengen, og skød ham i ryggen. Derefter skød høvdingen to pile i McGee, der stadig var ved bevidsthed, da Lille Skilpadde snittede ham bag ørerne og derefter skar hans issehud løs. Drengen blev liggende, mens flere krigere stak i ham med [[spyd]] og knive. Da soldaterne ankom, fandt de samtlige skalperede, men McGee og en anden dreng var stadig i live. De blev bragt til et [[fort]], hvor den anden dreng døde. McGee klarede sig, og blev fotograferet i [[1890]], da han fortalte sin historie til en lokalavis. <ref>http://birthmoviesdeath.com/2012/04/05/robert-mcgee-scalping-survivor</ref>
 
'''Josiah Pugh Wilbarger''' (10. september [[1801]]- 11. april [[1845]]) var født i [[Kentucky]]. Som [[veteran]] fra krigen i [[1821]], drog han senere til [[Missouri]], giftede sig i september [[1827]] og flyttede til [[Texas]] i december. Her blev han og fire andre mænd, der var ude for at bese nyt land, i august [[1833]] overrasket af en gruppe på 60 comanche-indianere ved Walnut Creek i det nuværende [[Austin (Texas)|Austin]]. To i følget blev dræbt, mens to andre stak af og efterlod den sårede Wilbarger til sin [[skæbne]] – hanshan var skudt i begge ben. Han blev nu omringet, skudt i halsen og skalperet. Wilbarger skal have forklaret, at skalpering var overraskende smertefrit, men "''mens ingen smerter kunne mærkes, lød fjerningen af issehuden som den frygtindgydende rumlen fra fjern [[torden]].''" <ref>https://frontiertimesmagazine.com/the-scalping-wilbarger/</ref>
 
En kvinde ved navnt Sarah Hornsby vækkede samme nat sin mand med besked om, at "''Wilbarger er ikke død. Jeg så ham i en [[drøm]].''" Wilbarger skal have overlevet natten ved at slæbe sig til et vandhul nærved, hvor han drak vandet og skyllede sine sår. Mens han var i vandet, lagde fluer æg i hans sår, og han fortalte senere, hvordan det var at mærke [[larve]]rne klækkes ud i sin hud. Han sank sammen under et egetræ. Her så han sin søster Margaret Clifton i et syn. Hun bad ham om at vente under egen, for venner ville komme og finde ham. Og næste dag blev han fundet siddende under egen, nøgen bortset fra en sok, og dækket af blod. Redningsmændene bar ham til nærmeste hus og sørgede for pleje. Angiveligt fik Wilbarger senere at vide, at hans søster, bosat i det fjerne Missouri, var død dagen før overfaldet.
Wilbarger overlevede sine skader, og hans kone syede en hat til ham for at dække overtildække den manglende issehud. Han døde i sin [[mølle]], da han rejste sig op for hurtigt op, og slog sit svækkede kranie i en tagbjælke. Han døde på stedet. Wilbarger ligger begravet sammen med sin søn John Leman på Texas State Cemetery. [[Gravsten]]en oplyser, at sønnen John Leman Wilbarger var en [[Texas Rangers|Texas ranger]], og blev dræbt af indianere på [[Rio Grande]]-floden 20. august [[1850]]. <ref>http://www.cemetery.state.tx.us/pub/user_form.asp?pers_id=18</ref>
 
[[28. juni]] [[1827]] foretog en gruppe winnebago-krigere to angreb på franske nybyggere på Prairie du Chien. Krigeren Zitkaduta (= Røde Fugl) og tre andre henrettede to mænd, deriblandt far til spædbarnet '''Mary Louisa Gagnier''', der blev delvis skalperet (hud fra baghovedet). Hendes mor undslap med broren Francis på 2 ½ år. Under forberedelserne til spædbarnets [[begravelse]] blev det opdaget, at hun trak vejret. Gagnier voksede op, giftede sig to gange og fik til sammen 13 børn. <ref>http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=75175618</ref> For at skjule sin skade, gik hun altid med en lille hætte over baghovedet. <ref>https://nativeheritageproject.com/2014/05/06/surviving-a-scalping/</ref> Røde Fugl ([[1788]]–[[1828]]), klædt i en dragt af hvidt [[elg]]skind, <ref>http://www.wisconsinhistory.org/Content.aspx?dsNav=N:4294963828-4294955414&dsRecordDetails=R:IM3911 </ref> overgav sig og sin stamme til de hvide [[2. september]] 1827. En [[statue]] er rejst af ham. <ref>http://www.waymarking.com/gallery/image.aspx?f=1&guid=d18c4e80-794d-40bf-8879-2c9a93357502&gid=3</ref>
 
== Henvisninger ==
5.820

redigeringer

Navigationsmenu