Korsgang: Forskelle mellem versioner
PHansen (diskussion | bidrag) +link til campo santo .. |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Korsgang''' eller ambitus er i de middelalderlige [[kloster|klostre]] og lignende anlæg den gang, som omgiver den hyppigst kvadratiske klostergård og danner forbindelse mellem klosterets enkelte dele med døre til kirken, de forskellige sale og cellerne. De ret brede, hvælvede gange har i reglen ud til klostergården (fratergården) åbne [[arkade]]r, hvis former vekslede efter stilarterne. |
'''Korsgang''' eller ambitus er i de middelalderlige [[kloster|klostre]] og lignende anlæg den gang, som omgiver den hyppigst kvadratiske klostergård og danner forbindelse mellem klosterets enkelte dele med døre til kirken, de forskellige sale og cellerne. De ret brede, hvælvede gange har i reglen ud til klostergården (fratergården) åbne [[arkade]]r, hvis former vekslede efter stilarterne. |
||
Korsgangens forbillede er at søge i det antikke hus’ [[atrium]], der også kendes ved oldkristelige [[basilika]]er og om italienske kirkegårde, [[campo santo]]. Selv i [[Norden]] kan korsgange forekomme uden forbindelse med klosteranlæg, for eksempel den gotiske korsgang ved [[domkirke]]n i [[Slesvig by|Slesvig]]. Danmarks bedste eksempel på et kloster med korsgang er [[Karmeliterordenen|karmelitter]]<nowiki />klosteret i [[Helsingør]]. |
Korsgangens forbillede er at søge i det antikke hus’ [[atrium]], der også kendes ved oldkristelige [[basilika]]er og om italienske kirkegårde, [[campo santo]]. Selv i [[Norden]] kan korsgange forekomme uden forbindelse med klosteranlæg, for eksempel den gotiske korsgang ved [[domkirke]]n i [[Slesvig by|Slesvig]]. Danmarks bedste eksempel på et kloster med korsgang er [[Karmeliterordenen|karmelitter]]<nowiki />klosteret i [[Helsingør]]. |
||
Det er uvist om navnet er kommet af korsgangens korshvælvinger eller af dens brug som processionsgang, hvor korset blev båret foran de højtidelige optog. |
Det er uvist om navnet er kommet af korsgangens korshvælvinger eller af dens brug som processionsgang, hvor korset blev båret foran de højtidelige optog. |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
== Kilder og eksterne henvisninger == |
== Kilder og eksterne henvisninger == |
||
*{{runeberg.org|salmonsen|2|14|0569.html Korsgang}}, bind 14, side 541, skrevet af mag. art. [[Christian Axel Jensen]] |
* {{runeberg.org|salmonsen|2|14|0569.html Korsgang}}, bind 14, side 541, skrevet af mag. art. [[Christian Axel Jensen]] |
||
{{Commonscat|Cloisters}} |
{{Commonscat|Cloisters}} |
||
{{kirkearkitektur}} |
{{kirkearkitektur}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Kirkearkitektur]] |
[[Kategori:Kirkearkitektur]] |
||
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg efter type]] |
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg efter type]] |
||
Versionen fra 24. okt. 2016, 12:03
Korsgang eller ambitus er i de middelalderlige klostre og lignende anlæg den gang, som omgiver den hyppigst kvadratiske klostergård og danner forbindelse mellem klosterets enkelte dele med døre til kirken, de forskellige sale og cellerne. De ret brede, hvælvede gange har i reglen ud til klostergården (fratergården) åbne arkader, hvis former vekslede efter stilarterne.
Korsgangens forbillede er at søge i det antikke hus’ atrium, der også kendes ved oldkristelige basilikaer og om italienske kirkegårde, campo santo. Selv i Norden kan korsgange forekomme uden forbindelse med klosteranlæg, for eksempel den gotiske korsgang ved domkirken i Slesvig. Danmarks bedste eksempel på et kloster med korsgang er karmelitterklosteret i Helsingør.
Det er uvist om navnet er kommet af korsgangens korshvælvinger eller af dens brug som processionsgang, hvor korset blev båret foran de højtidelige optog.
Kilder og eksterne henvisninger
- Korsgang i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923), bind 14, side 541, skrevet af mag. art. Christian Axel Jensen
