Sudirman Cup 2007
Sudirman Cup 2007 var den 10. udgave af Sudirman Cup – verdensmesterskabet i badminton for mixed landshold. Mesterskabet blev arrangeret af Badminton World Federation og afviklet i Glasgow, Skotland i perioden 11. – 17. juni 2007.
Mesterskabet blev afviklet i seks niveauer med deltagelse af i alt 48 hold, hvor det kun var de otte hold i det øverste niveau (gruppe 1), der havde mulighed for at vinde selve Sudirman Cup-pokalen. I de øvrige niveauer spillede holdene om op- og nedrykning mellem niveauerne til næste Sudirman Cup.
Surdirman Cup-titlen blev vundet af Kina, der vandt mesterskabet for anden gang i træk og sjette gang i alt. I finalen besejrede kineserne Indonesien med 3-0. Bronzemedaljerne gik til England, som dermed vandt medaljer ved Sudirman Cup for første gang, og Sydkorea. Efter at have besejret Malaysia med 3-2 i en placeringskamp endte Danmark på femtepladsen. Det var Danmarks dårligste placering ved Sudirman Cup indtil da.
Samlet rangering
[redigér | rediger kildetekst]Kilder / eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Badminton World Federation – Sudirman Cup Arkiveret 10. april 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
- Tournamentsoftware.com – Li Ning Sudirman Cup 2007 (engelsk)