Svanevænget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Svanevænget ved Serbiens ambassade.

Svanevænget er en gade på Østerbro i København. Gaden er ca. 400 meter lang og løber mellem Strandvejen og Strandpromenaden.

Gaden er en af 11 i Danmark med navnet.

Gadens historie[redigér | redigér wikikode]

Gaden fik sit navn i 1917 efter stubmøllen Svanemøllen, der også gav Svanemøllevej og Svanemøllen Station sit navn.[1] Dyrenavnet antoges angiveligt på grund af en nærliggende svanedam. Møllen kaldtes også Bagernes Mølle og blev opført i 1700-tallet. Under briternes belejring og bombardement af København i 1807 brugte de møllen som base. Møllen brændte i 1892. En rest stod tilbage og blev brugt som værtshuset Fokina. Under besættelsen blev værtshuset saboteret, som en af de få bombeangreb direkte på værnemagtens soldater. [2]

Området blev i 1921 blev opkøbt af Harald Simonsen (1873-1949) , også kaldet Guld-Harald.

Nævneværdige bygninger i gaden[redigér | redigér wikikode]

Nr. 1 og 2 er opført i henholdsvis 1929 og 1931 af samme arkitekt, Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939). Bygningerne ser umiddelbart ens ud, men der er alligevel masser af fine forskelle. Nr. 1 er gule mursten, med bånd markeret i okkerfarvede mursten og der er skifer på taget. Ejendommen kaldes for Ulphsgaard efter Harald Simonsens afdøde barnebarn grev Ulph Hamilton. [3]

Nr. 2 er i røde mursten, hvide vinduer og sorte tegl – der giver et andet mere nationalromantisk udtryk.

De lige numre af Svanevænget er rækkehuse i røde mursten, tegnet af Louis Hygom (1879-1950) i 1929-1931. Der er masser af små finurlige detaljer der adskiller husene fra hinanden, fx krydsmønster i gule mursten eller kant mod nabohuset. Beboerne er forpligtede til at overholde visse krav om havens og husets udseende. [4]

Nr. 13 er en bungalow fra 1936 med hjørnevindue og to altaner ud til gaden. I nr. 36 holder den serbiske ambassade til i en flot funkisvilla fra 1936. Indgangspartiet er ret elegant med både buet tag, søljer og to rundede trappetrin.

Nr. 42 er fra 1937 og i stramt modernistisk formsprog. Bemærk den dristige placering af vinduet i murfladen.

I 1930 boede lægen Johannes Helweg i nr. 30, han var leder af Rigshospitalets fysiurgiske afdeling 1915-1953. Beboerne på Svanevænget var i denne periode bl.a. sagførere og ingeniører.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne, Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  2. ^ Bo Bramsen m. fl. Strandvejen før og nu, Politikens Forlag, 1995, s. 21-22)
  3. ^ Leif Theilmann Aabel og Bjørn Westerbeek Dahl: Fra Svanemøllen til Tuborg, Forlaget Sortedam, 1994
  4. ^ Grundejerforeningens egen hjemmeside Grundejerforeningen Svanevænget

Koordinater: 55°43′3.23″N 12°34′48.42″E / 55.7175639°N 12.5801167°Ø / 55.7175639; 12.5801167