Fanøgade (Østerbro)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fanøgade set fra Landskronagade.

Fanøgade er en ca. 400 meter lang gade mellem Landskronagade og TåsingegadeØsterbro i København. Gaden er en af seks i Danmark med navnet.

Gadens historie[redigér | redigér wikikode]

Gaden fik sit navn i 1899 og er en del af ø-gade kvarteret, dog hed stykket tættest på Landskronagade Landskronagades Tværvej, men det blev ændret i 1926. [1]

Den del af Fanøgade der før 1926 hed Landskronagades Tværvej indeholder de ældste bebyggelser. Husene er fra 1884 og ganske tidstypiske: Max. fire etager i alt, to fags vinduer, meget lidt pynt på facaden: et bånd (lisén) og et tandsnit under taget.

Det er også værd at bemærke at selvom lejekasernerne ikke var meget bedre eller flottere på Østerbro end på Nørrebro, så gør gadernes bredde en del. Der er simpelthen mere lys i de små lejligheder her end mange steder på Nørrebro.

Byudviklingen på Østerbro begyndte i 1880'erne og store dele var udbygget før 1. Verdenskrig i 1914. Bydelen er dermed senere end andre bydele, fx Nørrebro og Vesterbro, der er fra 1870'erne og 1880’erne. Det betød, at byggeriet blev opført i en bedre kvalitet og med større gadebredder og mere luft mellem husene, fordi man i 1889 strammede bygningslovgivningen.

Nævneværdige bygninger i gaden[redigér | redigér wikikode]

Bygningerne i gule mursten på hjørnet af Nygårdsvej og Fanøgade.

Nr. 20-24 er i gule mursten, fra 1901 og nøjes også med at have pynt i form af tandsnit under taget. I august 2011 har beboerne fået nye, store altaner. I nr. 21 ligger vuggestuen Smørhullet. [2]

I nr. 19 har TNS Gallup til huse i hvad der før var Christian Hansens laboratorium bygget i 1907. Her blev osteløbe tilvirket. I dag har firmaet Chr. Hansen til huse i Hørsholm. [3]

Nr. 2-10 er fra 1922 og en del af Boligforeningen AAB, der har en del huse i området. Bygningen gør med sine brune mursten og kvadratiske vinduer et lidt dystert indtryk, som dog opvejes noget af trærækken foran.

Beboere[redigér | redigér wikikode]

At det var arbejdere der boede i gaden ses af at der i vejviseren for hundrede år siden kun var listet ejeren af ejendommen og en bogbindermester, Karl Banemann (nr. 7), en bager, politibetjent (nr. 9) og en tøffelmager i nr. 11. Almindelige arbejdere der ikke havde telefon kom ikke automatisk med i vejviseren.

I 1919 kom der en bil til i gaden, hvilket nok har glædet alle børnene. Ejeren var Carl A. Petersen der var Chaufførlærer i nr. 19. Nummerpladen var K 840. [4]

I 1955 lå Dampvaskeriet Fanø ved fru J. Sørensen i nr. 36 og i nr. 40 boede tankteknikeren og danselærerinden E. Kihlgast. Nr. 33 var der Dansk Bohave Transport ved vognmand N.A. Christensen, i nr. 3 på første sal boede talepædagogen E. Wranér. I nr. 20 på tredje boede I. Christensen, der var defektrice – medhjælper og opfylder på et apotek.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°42′40.53″N 12°34′24.94″E / 55.7112583°N 12.5735944°Ø / 55.7112583; 12.5735944