Sankt Jakobs Gade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sankt Jakobs Gade med Lutherkirken til højre og Sankt Jakobs Kirke for enden.
Sankt Jakobs Gade mellem Gustav Adolfs Gade og Sankt Jakobs Plads.

Sankt Jakobs Gade er navnet på en ca. 200 meter lang gade på Østerbro. Den begynder som en sidegade til Østerbrogade, ved Sankt Jakobs Plads overfor Sankt Jakobs Kirke, og fortsætter mod sydøst til hjørnet af Randersgade og Nordre Frihavnsgade.

Gaden er navngivet omkring 1904, naturligvis efter kirken, der siden 1876-78 har ligget på den anden side af Østerbrogade. Det er Østerbros første kirke.

Pladsen og dele af gaden er anlagt af den markante bygmester og entreprenør Johan Frederik Adolpsen (1859-1917), der muligvis også har spillet en rolle i navngivningen af den nærliggende Gustav ADOLFS Gade.

Alle bebyggelser i gaden har enten høj eller middel bevaringsværdi.

I den fjerneste ende mødes Sankt Jakobs Gade med Randersgade, hvor Lutherkirken ligger. Den vender bagsiden ud mod gaden. I denne ende ligger der flere gamle eksklusive palæagtige ejendomme, rigt udsmykkede med ornamentik og karnapper. Et af husene hedder ”Palæhuset”.

Ejendommene i gaden er eksklusiv beboelse i 4-5 etager. Eneste undtagelse er 4 og 4A, som er en solid murstensejendom. Grunden til at denne ser aparte og fængselsagtig ud i forhold til de andre bygninger er, at det egentlig er bagsiden af en karrébebyggelse der går ud til Gustav Adolfs Gade. De to gader mødes skævt på hinanden. Derfor har det krævet lidt opfindsomhed at få huset til at se pænt ud på begge sider. Gaden er blind i den nordlige ende, hvor den ender i Sankt Jakobs Plads med pariserstemning og caféer, der er afgrænset af en femetagers barokinspireret bebyggelse. Gaden drejer i modsætning til de øvrige gader i kvarteret mod sydøst. Det skyldes at kommunen ønskede at etablere en diagonal forbindelse mellem Fælledparken og Frihavnen, derfor blev der i 1890’erne fastlagt en vej- og husbygningsplan, der indbefattede Sankt Jakobs Gade og plads.

I gaden lå der i 50’erne småindustri, bl.a. en sølvsmed (I nr. 5, kælderen), en cigarhandler og frisør (i nr. 7, st.), maskinfabrikker Vesuv (nr. 9, kælderen), en plisséforretning (11st.), en skræddermester og mejeriet Stevns (14, kælderen), Dansk Smalfilmklub (18) og en marmeladefabrik (20st.). Københavns Telefonkiosker havde deres værksted i nr. 4, hvor der samme sted var værksted for henholdsvis Sporvognsreklamen A/S og Jernbanereklamen A/S.

Nævneværdige bygninger i gaden[redigér | redigér wikikode]

På hjørnet af Skt. Jakobs Plads og Østerbrogade boede tegneren Arne Ungermann i en periode.

På pladsen (i nr. 6, 2. sal) havde baron A. Reedtz-Thott tidligere adresse (bl.a. i 50’erne).

  • Nr. 7: Opført 1907 og er et godt eksempel på nationalromantik.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°42′10.17″N 12°34′46.72″E / 55.7028250°N 12.5796444°Ø / 55.7028250; 12.5796444