Sankt Kjelds Gade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sankt Kjelds Gade set fra Jagtvej.

Sankt Kjelds Gade er en ca. 300 meter lang gade på Østerbro i København. Den begynder som en sidegade til Jagtvej og fortsætter mod nord indtil Sankt Kjelds Plads.

Gaden blev navngivet i 1908 efter en af de få danske katolske helgener, Sankt Kjeld, domprovst fra Viborg (død ca. 1150), som havde været på pilgrimsrejse til Rom, og især blev dyrket i Jylland. Nu er han stort set glemt. Navnet skyldes beliggenhed op ad den katolske Niels Steensens Gymnasium, den katolske kirke og et tidligere katolsk nonnekloster. Sankt Kjelds Plads fik først sit navn i 1930.

Gaden er en lille, ret bred gade med beboelse i fire til fem etager, ikke særlig trafikeret. Der er næsten ingen butikker (en frisør og noget catering).

I 50’erne var der et andet liv i gaden, her finder man småhandlende i gaden, fx: Kolonialmessen og Puk Damelingeri (i nr. 32), en viktualiehandler og mejeriet Skt. Kjeld (25), en cigarhandler (27), en frugthandler (29), en ejendomshandler og en kunsthandler (31) og en cykelforretning (32).

Solgården[redigér | redigér wikikode]

På hjørnet af Sankt Kjelds Gade (nr. 14-22) og Vejrøgade ligger indgangsporten til det epokegørende byggeri ”Solgaarden”. Det er opført af et datterselskab af Københavns Almindelige Boligselskab som et fint eksempel på den funktionalistiske arkitektur fra 20’erne og 30’erne. Solgården er opført 1929-30 og tegnet af arkitekt Henning Hansen. Bebyggelsen består af en stor boligkarré i fem etager, der omslutter en smuk og stor parklignende gård. For at få sol ind til alle lejlighederne og til gården er det sydvestligste hjørne mod Australiensvej åbnet. Det markeres med to tårnagtige gavle.

Nævneværdige bygninger i gaden[redigér | redigér wikikode]

Nr 2-12 er andelsboligen Skt Kjeldsgade, tegnet af Poul Henningsen.

  • Nr. 3: Mellem Sankt Kjelds Gade og Jagtvejen ligger ”Den evige tilbedelses kloster” og Skt. Augustin-kirken. Klostret blev finansieret ved midler fra Østrig, og det blev indviet i 1914 og var i et par årtier beboet af katolske nonner fra Innsbruck. I 1954 flyttede det katolske Niels Steensens Gymnasium ind i bygningerne.

I dag har således Niels Steensens Kollegiet, Jesuitterkommunitet og Danmarks Unge Katolikker adresse her. Præsten havde tidligere bolig i nr. 3. Det er en traditionelt opført murstensbygning i ”klosterstil”, udsmykket med kobbertuborger ud over indgangspartier. På hjørnerne er der bygget plads til at der kan stå helgenfigurer, den ene er desværre fjernet. Gennem et gitter kan man se ind til en tilgroet have ind mod kirken, med bl.a. en gammel brønd. Her færdedes nonnerne i sin tid i en slags åben klostergård.

  • Nr. 14, 3. sal: Her boede tidligere professor Mathias Thomsen og hans kone dr. phil. Ellen Thomsen.
  • Nr. 18, 3. sal: Wilhelm Reich (1897–1957) var en farverig psykiater, psykoanalytiker og forfatter og inspirator for mange forfattere og kunstnere. Reich boede i Tyskland – hvor han bl.a. arbejdede sammen med Freud – da Hitler kom til magten i januar 1933. I marts, få måneder efter, var nazisterne ude efter ham og en af hans pamfletter, ”The Sexual Struggle of Youth”. Han flygtede øjeblikkeligt videre til Wien og videre til Skandinavien, hvorefter turen gik til USA. I 1933 boede han således hos den danske forfatterinde og seksualreformator Jo Jakobsen i hendes lejlighed. Her havde hun bolig længe efter, op i 50’erne.
  • Nr. 22, stuen: Her boede tidligere skuespillerinden Maria Kornbeck.
  • Nr. 28, 2. sal: Her boede tidligere koncertsangeren H. J. Lindow.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°42′28.58″N 12°34′2.23″E / 55.7079389°N 12.5672861°Ø / 55.7079389; 12.5672861