Nordre Frihavnsgade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nordre Frihavnsgade set fra Trianglen.
Granguirlander er en fast tradition i gaden i december.

Nordre Frihavnsgade er en gadeØsterbro i København. Den går fra trafikknudepunktet Trianglen i sydvest til Østbanegade i nordøst.

Førend Københavns Frihavn blev anlagt i 1890'erne, var gaden en del af Kalkbrænderivejen, og gik da kun til den nuværende Randersgade, der dengang også var en del af denne vej. Det første københavnske kalkbrænderi blev oprettet i 1729 ved Langebro, men allerede to år senere, i 1731, blev kalkbrænderiet flyttet ud mod Sundet, omtrent hvor nu S-togsstationen Nordhavn ligger. Øresunds kystlinje gik dengang ved den senere Strandboulevarden. Nord for Gamle Kalkbrænderi oprettedes i 1779 Nye Kalkbrænderi. I 1892 blev gaden omdøbt til Nordre Frihavnsvej, og fra 1906 fik den sit nuværende navn, Nordre Frihavnsgade.

På hjørnet af Nordre Frihavnsgade og Trianglen/Østerbrogade ligger den tårnprydede beboelsesejendom "Petersborg" fra 1888. Ejendommens arkitekt var Ferdinand Vilhelm Jensen, der bl.a. var med til at opføre byggeriet på Søtorvet i 1873-1876. Ifølge traditionen skulle den russiske zar Peter den Store have haft sit hovedkvarter her på stedet, da hans hær slog lejr på Østerfælled i 1716 under Den Store Nordiske Krig, 1700-1721.

I gadens nummer 11 ligger Ingrid Jespersens Skole. Skolen blev oprettet i 1894 som privat pigeskole af skolepioneren, frk. Ingrid Jespersen (1867-1938). Skolen påbegyndte sin undervisning i lejede lokaler i en nu nedrevet villa på grunden, der oprindeligt var ejet af stormatadoren, ingeniør og fabrikant G.A. Hagemann (1842-1916), der bl.a. også var ejer af den gamle KryolitfabrikØsterbro. Han var modstander af planerne om oprettelse af Københavns Frihavn. I Ingrid Jespersens Skole oprettedes i 1903 et af landets første skolelaboratorier til brug for fagene fysik og kemi, hvilket dengang var uhørt for en ren pigeskole. Allerede i 1900 havde denne pigeskole lige så opsigtsvækkende fået en sløjdsal, og den var en af landets første skoler, der havde husgerning på skoleskemaet. Ingrid Jespersen lagde fremsynet vægt på, at eleverne fik et ubrudt skoleforløb fra 1. klasse til studentereksamen. I 1897 blev skolen udvidet med en treetagers ejendom på stedet, og siden 1930'erne er den yderligere blevet udvidet med bygninger ud til Nordre Frihavnsgade. Skolen overtog således i 1929 politistationen i gadens nr. 9, der derefter flyttede til Rosenvængets Allé 9. Siden 1960 undervises der både piger og drenge på skolen.

Victor Borges Plads populært kaldet Hjertepladsen findes overfor sidevejen Petersborgvej.

Nordre Frihavnsgade har udviklet sig til en velbesøgt forretningsgade med mange fødevare- og tøjforretninger og antikvitetsbutikker af alle slags. Gaden blev i 2009 kåret til Byens Bedste Gade af læserne af byguiden AOK.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Evan Bogan: Københavns Gadenavne ... fra Kokkedal til Ishøj og fra Dragør til Værløse. Bogans Forlag. Lynge 1993. ISBN 87-7466-236-8
  • Bjørn Westerbeek Dahl: Mellem Nordre Frihavnsgade og Jagtvejen. Østerbro Lokalhistoriske Forening. København 1994. ISBN 87-985059-2-0
  • Hans Helge Madsen: Østerbro. København før og nu – og aldrig, bd. 13. Forlaget Palle Fogtdal. København 1993. ISBN 87-7807-084-8
  • Torben Theisen: Billeder fra det nu forsvundne Østerbro. Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS 1984. ISBN 87-85207-88-8
  • Erik Wassard: Fra det nu forsvundne Østerbro. Strandbergs Forlag 2000. ISBN 87-7717-163-2
  • Erik Wassard: Ture i København. 3. udgave, 1. oplag. Politikens Forlag A/S. København 2003. ISBN 87-567-6617-3
  • Bent Zinglersen: Københavnske gadenavne og deres historie. Politikens Forlag. København 1972. ISBN 87-567-1651-6

Noter[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°42′7.39″N 12°35′0.12″E / 55.7020528°N 12.5833667°Ø / 55.7020528; 12.5833667