Rosenvængets Allé

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rosenvængets Alle set fra Østerbrogade.
Rosenvængets Allé set fra krydset med Rosenvængets Sidealle mod Livjægergade.

Rosenvængets Allé er en ca. 300 meter lang gade på Østerbro i villakvarteret Rosenvænget. Det er en L-formet sidegade til Østerbrogade, hvorfra den fortsætter mod øst, og slår et knæk ved legepladsen ved Livjægergade, hvorefter den mod nord ender ved Rosenvængets Hovedvej.

Rosenvængekvarteret er opkaldt efter stedets ejer omkring 1680, Jens von Rosenheim, der siden lagde navn til lystejendommen Rosendal og andre lokaliteter i området. Efter at byggerestriktionerne i 1852 blev trukket ind til Søernes inderside, og det blev tilladt at bygge i større stil, overtog kgl. hof-vinhandler Mozart Waagepetersen området og udstykkede det til godt 50 store villagrunde. Det udviklede sig til det første egentlige villakvarter i København. Det var meget fashionabelt med placeringen helt ned til stranden, og det tiltrak mange kunstnere og rigmænd.

Rosenvænget udgjorde til midten af 1700-tallet et skel mellem by og land. Nord for lå der vidstrakte fælleder, hvor heste og køer græssede hele sommeren. Syd for – på stykket ind til Søerne – lå der haver og traktørsteder.

Syd for Rosenvænget lå også de kongelige fiskedamme, hvor en fiskeforpagter Johan Wilhelm Schwermann holdt opsyn med de kongelige fisks trivsel. Her planlagdes omkring år 1800 et hospital for sindslidende, men det blev i stedet lagt ved Roskilde (Sankt Hans Hospital). En nærliggende gade minder om fiskedammene: Fiskedamsgade.

Fra 1852 indskrænkedes byggeforbuddet udenfor Københavns volde, så der måtte bygges fra Søernes inderside og ud. Nogle af de første villaer, der blev bygget, blev lagt i Rosenvænget. Gaderne i området blev anlagt lige efter 1857. Der blev udarbejdet strenge retningslinjer for byggeriet i området for at sikre ensartethed i de eksklusive villaer. Bygningshøjden måtte maksimalt være på tre etager og vejen skulle være mindst 20 alen bred. Oprindeligt rummede hele kvarteret et halvt hundrede villaer.

I 1950'erne var eksklusiviteten dalet. Vejviseren har flere mejerier, arbejdere, et pensionat, lidt industri og endda en pølsemager. I 1960'erne havde Arne Sejrs antikommunistiske efterretningsorganisation adresse i nummer 1 under navnet Magasin London. Herfra arbejdede senere biskop og kongelige konfessionarius Erik Norman Svendsen med indsamling af information om kommunister.[1]

Der skal god vilje til at betragte Rosenvængets Allé som en allé. Alle bebyggelser i gaden har i dag enten høj eller middel bevaringsværdi. En enkelt er helt fredet. Mange oprindelige villaer er revet ned, senest som følge af en kontroversiel lokalplan i 2006.

Nævneværdige bygninger i gaden[redigér | redigér wikikode]

  • Nr. 7: Café. Her blev der under en renovering for nogle år siden afdækket dekorationer fra en slagterbutik fra omkring år 1900. De er i dag fuldt afdækket.
  • Nr. 9: Her lå Østerbros politistation, hvor en af Østerbros originale personligheder Maximilian Tvermoës var ansat i 1930'erne.
  • Nr. 18: Her lå en nu nedrevet villa fra 1865 af H.C. Stilling.
  • Nr. 32: Her lå indtil nedrivningen 2006 Mozart Waagepetersens villa fra 1872. Han var grundlæggeren af Rosenvænget.
  • Nr. 50: Her boede stadskonduktør Thorvald Krak, manden der bl.a. startede den berømte vejviser og gennemførte det konsekvente bynavne-vejsystem på Østerbro.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Matias Seidelin (20. oktober 2013). Biskoppens hemmelige fortid. Jyllands-Posten. 

Koordinater: 55°41′58.35″N 12°34′55.11″E / 55.6995417°N 12.5819750°Ø / 55.6995417; 12.5819750