Århusgade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Århusgade set fra Østerbrogade.
Århusgade ved Silkeborggade.
Århusgade i Århusgadekvarteret.

Århusgade er en ca. 1 km lang gade på Østerbro. Den begynder som en sidegade til Østerbrogade og fortsætter hen over Strandboulevarden, Østbanegade og under jernbanesporene til Kalkbrænderihavnsgade. Efter at være afbrudt af en byggeplads fortsætter den gennem Århusgadekvarteret til Helsinkigade.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Århusgade øst for Løgstørgade hed tidligere Fortunagade, opkaldt efter Fortuna-fabrikken, der lå på gaden. Fabrikken lavede sprit og lå øst for Strandboulevarden. Gaden blev anlagt i 1885, bl.a. efter ønske fra fabriksejeren Hans Just, der ønskede at hans fabrik og havnen bag den skulle forbindes med Østerbrogade. Hans virksomhed af samme navn eksisterer stadigvæk. Hans Justs navn ses stadig på den store bygning på nr. 88, der med sit mærkelige tårn i folkemunde er døbt ”Koldinghus”.

Navnet Århusgade kom til i 1886. Navnet indgår i en lang række gader i kvarteret, der har navne efter danske købstæder og andre større byer. De jyske gadenavne findes overvejende i området mellem Nordre Frihavnsgade og Århusgade. Stadskonduktør Thorvald Krak var manden bag det monotone navnesystem.

Århusgade ligger på det gamle areal kaldet ”Slagtervangen”. På hele stykket fra Nøjsomhedsvej og helt op til Svanemøllen lå frem til 1850'erne kun Slagtervangen på dette stykke. Det var Københavns Kommune, der ejede stykket, men det blev lejet ud til byens slagterlaug, der her lod sine dyr fede op, før de blev slagtet til glæde for københavnerne.

Fra 1777 blev Ny Kalkbrænderi placeret på den trekantede grund, med legepladsen der afgrænses af nuværende Århusgade, Løgstørgade og Strandboulevarden. Bygningen blev først nedrevet i 1915. Et lille, uanseligt relief af brænderiet ses i øvrigt over facaden til porten mellem Korsørgade 29 og 31, lige i nærheden, omtrent hvor porten fra syd ind til brænderiet lå. Den nuværende Århus Plads med legepladsen, udgøres af 3 opgange i ejendommen Femkanten, svarer til haven der lå foran Ny Kalkbrænderis hovedbygning.

Omkring Viborggade og nord herfor blev der fortrinsvis opført boliger til arbejderstanden, i modsætning til de mere herskabelige bebyggelser op langs Østerbrogade. Arbejderboligerne blev dog – på baggrund af byggeloven af 1875 – opført i en noget bedre kvalitet end arbejderboligerne på Vesterbro og Nørrebro. Arbejderne søgte til den nyopståede industri i området, fx Hans Justs spritfabrik, ”Kryolitten” og også Havnen aftog mange folk.

Ved Århusgade – bl.a. omkring nr. 102 – lå den såkaldte ”De fattiges Dyrehave”. I virkeligheden strakte dette område – der var en konkurrent til den ”rigtige” Dyrehave – sig fra Århusgade i nord til Vejlegade i syd. De forskellige etablissementer havde deres storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet. Fra teltbeværtninger serveredes brændevin fra den nærliggende spritfabrik til arbejdere og bådførere fra kalkbrænderiet m.v. Stedet var især søgt af ”søens folk”, og det havde derfor også et vist ry. Der var dog også forlystelser i form af karruseller, keglebaner og lignende for mere almindelige mennesker, der ikke havde råd til at tage til Bakken og slet ikke betale entréen til Tivoli. I 1876 lå der 25 lysthuse i haven. Omkring 1. verdenskrig var stedet forsvundet.

På en gåtur ned ad Århusgade i 1950'erne ville man opleve at hav af småhandlende i kælder- og stueniveauet. I nr. 1 lå der fx et mejeri samt restaurationen ”Aarhuskroen”, i nr. 3 et vaskeri og en kjoleforretning, 13 ”Tri-Sko”, 19 mejeri, 21 cykelhandler, 23 ”Aarhusgades Fiskehalle” og Frisørsalon ”Michelle”, 25 en buntmager, 29 cigarhandler, 37 ”Frühstücks Cykelimport”, 39 købmand, 41 centralvaskeriet, 43 isenkræmmer og skiltefabrikant, 79 viktualiehandler, 81 mejeri, 83 ”Aarhus-Kiosken” og damelingeri, 85 mejeri, 91 rulleforretningen ”Grano”, 91 skibsprovianteringshandlen ”Baltic”, 99 restaurationen ”Café 99” og i nr. 105 endnu en cigarhandler. På den anden side af gaden, i de lige numre, ville man tilsvarende kunne finde, i nr. 4 endnu en cigarhandler, i nr. 6 en frugthandler, 8 manufakturforretning, 12 barnevognsfabrikant, 18 strømpeforretning, 20 frugthandel og sæbehandel, 36 kaffeforretningen ”Røde Mølle”, 38 slagter og trikotagehandel, 40 frugthandel, 44 trikotagehandel, 46 rulleforretning og vinduespolering, 48 restaurationen ”Café 48”, 50 glarmester, 62 viktualiehandel, 64 cigarhandel og manufakturhandel, 76 ”Østerbros Laasespecialist”, 80 Smør- og kaffehandel, 82 frugthandel og skotøjsforretningen ”Mignon”, 84 cigarhandel, 86 trikotagehandelen ”Blaa Æske”og i nr. 88 havde en masse forskellige industri adresse.

Det er altså tydeligt at se, at klientellet var mere folkeligt er her end i fx Østbanegade. Der finder man ingen buntmagere, pelsavlere og fiskeforretninger. Det gør man her, inklusive industri og småfabrikker og temmelig mange værtshuse og restaurationer.

Kæmpebrand i Femkanten[redigér | redigér wikikode]

En pyroman fik den 16. juni 1969 lyst til at se ild. Han har sikkert fået sin lyst styret, for branden, der blev påsat ved et pulterrum i Femkantens stærkt trafikerede tagetage, kunne ses vidt omkring, da meterhøje flammer slog i vejret, i den største tagbrand siden 2. verdenskrig, og ilden løb hele vejen rundt langs med tagkonstruktionen i de 5 gader ejendommen ligger ud til. Slukningsarbejdet medførte enorme vandskaber.

I stedet for at føre tagetagen tilbage til sit oprindelige formål med pulterkamre blev den indrettet til beboelse som taglejligheder. Lejlighederne er meget forskellige både i størrelse og konstruktion, idet de bl.a. er bygget op omkring eksisterende rør og faldstammer. Disse taglejligheder med indskudte etager er i øvrigt blevet præmieret af Københavns Kommunes Kulturfond.

Århusgade i dag[redigér | redigér wikikode]

I dag er Århusgade ligeså ”fin” som sine nabogader, der er endda flere småforretninger og liv end i flere af de andre nærliggende gader. For enden af Århusgade ses havnens siloer og silhuet. Det er få gader på Østerbro, hvorfra det kan fornemmes at der ligger havn og kyst så tæt på som det reelt gør.

Et af træerne på Århus Plads hævdes at være helt fra Kalkbrænderiets tid. På Århus Plads lå der fra 50'erne til slut 90'erne en kaffebar i nr. 6.

Nævneværdige bygninger i gaden[redigér | redigér wikikode]

  • Nr. 43, 5. sal: Her boede tidligere kunstmaleren Ingolf Olufsen.
  • Nr. 101: En af Københavns Kommunes gamle sporvognsremiser, Århusgade Remise, opført for De kjøbenhavnske Sporveje 1900-02, tegnet af Vilhelm Friederichsen og ingeniør Johansen. Her er i dag en sportshal, hvor man bl.a. kan spille badminton og basketball, og huset har funktioner som medborgerhus med mødelokaler og en lille café m.v.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°42′23.62″N 12°35′5.84″E / 55.7065611°N 12.5849556°Ø / 55.7065611; 12.5849556