Trykpresse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Genskabt Gutenberg-trykpesse på International Printing Museum, Carson, Californien.

En trykpresse er en mekanisk anordning til at sætte tryk på en overflade med blæk der hviler på en medium (såsom papir eller klæde), hvorved blækket bliver overført til mediet. Opfindelsen af trykpressen markerede en meget stor forbedring i tidligere tiders trykkemetoder, hvor klæde, papir eller andet blev børstet eller gnubbet gentagende gang for at få overført blækket, og trykpressen accelererede denne proces voldsomt. Den blev normalt brugt til tekster, og spredning af trykpressen var en af de mest betydningsfulde begivenheder i det andet årtusinde.[1][2] Trykpressen var historiens første eksempel på industriel massefremstilling vha. genanvendeligt udstyr.[kilde mangler]

Omkring 1440 opfandt Johannes Gutenberg trykpressen i Tyskland, hvilket startede en bogtrykningsrevolution. Bloktryk i Østasien havde været fremherskende siden Tangdynastiet i Kina i 700-tallet.[3][4] I Europa var bloktryk baseret på den eksisterende skruepresse, der var almindelig i 1300-tallet. Gutenbergs vigtigste opfindelse var udvikling af støbte metalmatricer, der introducerede et flytbar typografi-baseret trykpressesystem. Hans nye håndstøbeforme gjorde det muligt hurtigt og præcist at fremstille flytbare typer i stort antal. Selvom flytbare typer tidligere var blevet udviklet i det østlige Asien, var det hidtil ukendt i Europa. Disse to opfindelser, støbeforme og trykpressen, reducerede prisen på at få trykt bøger og andre dokumenter drastisk i hele Europa.

Trykpressen spredte sig i de efterfølgende årtier til over 200 byer i et dusin europæiske lande.[5] I år 1500 var trykpressen i brug i hele Vesteuropa, og der var blevet produceret mere end 20 millioner bøger.[5] I 1500-tallet spredte trykpressen sig yderligere, og der blev derfor produceret eksponentielt flere bøger. Der er således blevet estimeret til at mellem 150 og 200 bøger er blevet produceret med denne teknik.[5] Anvendelsen af trykpressen blev synonym med bogtrykkeindustrien, og den gav derfor navn til den nye måde at udtrykke sig på og kommunikere: "pressen".[6]

Her ses en af de 180 bibler, trykt af Johann Gutenbergs trykpresse.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Bogtrykkerkunstens historie

Økonomiske betingelser og intellektuelt klima[redigér | rediger kildetekst]

Scene fra middelalderligt universitet ca 1350'erne.

Den hurtige økonomiske og socio-kulturelle udvikling i senmiddelalderens samfund i Europa skabte gode intellektuelle og teknologiske betingelser for Gutenbergs forbedrede udgave af trykpressen. Iværksætterånden i den fremvoksende kapitalisme havde stadig større betydning på de middelalderlige produktionsmetoder, der fostrede økonomisk tænkning og forbedrede effektiviteten i traditionelle arbejdsprocesser. Den voldsomme fremgang i middelalderens universitet og læsefærdigheder i mellemklassen ledte til en større efterspørgsel på bøger, der var tidskrævende at duplikere med håndkraft, og langt fra kunne følge med efterspørgslen.[7]

Teknologiske faktorer[redigér | rediger kildetekst]

Se også Se også: Middelalderlig teknologi.

De teknologier, der gik forud for trykpressen og ledte til dens opfindelse inkluderer: fremstilling af papir, udvikling af blæk, bloktryk og udbredelsen af briller.[8] På nogenlunde samme tidspunkt havde en række middelalderlige produkter og teknologier udviklet sig til et niveau, som gjorde muligt at anvende dem til bogtrykkekunst. Gutenberg tog disse forskellige elementer og satte dem sammen til ét sammenhængende system, og han forbedrede trykkeprocessen i alle dens stadier ved at tilføje en række af sine egne opfindelser og innovation.

Tidlig moderne vinpresse. Denne type skruepresse blev anvendt i hele Europa til en række forskellige formål, og det var grundlaget for Gutenbergs trykpresse.

Skruepressen gjorde det muligt at rette pres mod en flad overflade, og den havde været kendt siden Antikken og blev anvendt til en række forskellige formål.[9] Den blev introduceret allerede i det første århundrede af romerne, og blev ofte brugt til at presse vindruer til vin og bl.a. oliven til olie. Begge dele var en stor del af middelhavområdets køkken.[10] Allerede fra et meget tidligt tidspunkt blev maskinen også brugt som klædepresse til at trykke forskellige mønstre og dekorationer på stof.[11] Gutenberg kan også have været inspireret af papirpresser, hvis udbredelse var blevet større i Det tysk-romerske rige i løbet af 1300-tallet, og som brugte samme mekaniske principper.[12]

Gutenberg tog det grundlæggende design fra skruepressen, og mekaniserede trykkeprocessen.[13] Bogtryk kræver dog langt mere kraft end pressen, og Gutenberg ændrede derfor konstruktionen, så trykket fra pladen på papiret i stedet kom ensartet og med det påkrævede pludselige elasticitet. For at gøre trykkeprocessen hurtigere introducerede han en flytbar underdel med en plan overflade, hvor arket hurtigt kunne udskiftes.[14]

Flytbare typer sorteret i efter bogstav og sat i en vinkelhage.

Konceptet med flytbare typer var ikke nyt i 1400-tallet, idet de var blevet opfundet i Kina under Songdynastiet, og var senere blevet brugt i Korea under Goryeodynastiet, hvor flytbare skrifttegn i metal var blevet udviklet i 1234.[3][4] I Europa er der kun sporadiske tegn på brugen af det typografiske princip, som er ideen om at skabe en tekst ved at genbruge individuelle karakterer, men forståelsen og anvendelsen før Gutenberg er sket i Europa siden 1100-tallet og muligvis før. Eksemplerne tæller bl.a. Prüfeninger Weiheinschrift fra Tyskland og bogstavstegl i England.[15] De forskellige individuelle teknikker, som blev anvendt (prægning, stansning og samling af individuelle bogstaver) havde dog ikke det rette raffinement og effektivitet til at det var blevet bredt accepteret og anvendt.

Gutenberg forbedrede denne proces ved at behandle sætningen og trykningen i to forskellige trin. Han var uddannet guldsmed, og han fremstillede sine typer med en bly-baseret legering, som var velegnet til bogtryk, og som stadig bruges i dag.[16] Masseproduktionen af metalbogstaver skete ved hjælp hans opfindelse, en særlig håndstøbeform kaldet en matrice.[17] Det latinske alfabet viste sig at være en enorm fordel for processen, da det til forskel fra logogrambaserede skriftsystemer tillod typegrafen at skrive enhver tekst med et teoretisk minimum af kun omkring to dusin forskellige bogstaver.[18]

En anden befordrende faktor i videreudviklingen af bogtrykkekunsten var, at det eksisterende bogformat var kodekset, som stammede fra Romerriget.[19] Opfindelsen af kodekset blev betragtet som det vigtigste skridt i bogens historie inden trykpressen, og kodekset havde fuldstændigt erstattet antikkens skriftruller ved begyndelsen af middelalderen omkring år 500.[20] Kodekset var på mange måder langt mere praktisk end skriftrulle-formatet, da det er nemmere at læse (ved at vende en side), er mere kompakt, kostede mindre og til forskel fra skriftruller kunne både recto og verso bruges til at skrive - og trykke - på.[21]

Et kodeks i papir fra Gutenbergbibelen, som var Johannes Gutenberg vigtigste værk.

En fjerde udvikling var middelalderlige papirmageres succes med at mekanisere papirfremstillingen. Introduktionen af vanddrevne papirmøller, hvoraf den første sikre kilde er dateret til 1282,[22] gjorde det muligt at ekspandere produktionen voldsomt, og det erstattede den meget arbejdskrævende proces ved både kinesisk[23] og muslimsk håndfremstilling af papir.[24] Papirfremstillingen begyndte at blive større i 1200-tallet i Italien, hvilket reducerede prisen på papir til en sjettedel af prisen på pergament, hvorefter den faldt yderligere. Omkring et århundrede senere var epicenteret for papirfremstilling i det område, der i dag er Tyskland.[25]

På trods af dette så tyder det på, at det endelige gennembrud for papir var afhængig af den hurtige udbredelse af flytbare typer til bogtryk.[26] Det skal bemærkes, at kodekser af pergament, som i kvalitetshenseender er papir langt overlegent,[27] stadig havde en anseelig andel i Gutenbergs udgave af 42-linje biblen.[28] Efter mange eksperimenter formåede Gutenberg at løse udfordringerne med traditionel vand-baseret blæk, der gjorde papiret vådt, og han fandt i stedet en opskrift på oliebaseret blæk, der var brugbar til bogtryk med metaltyper.[29]

Gutenbergs trykpresse[redigér | rediger kildetekst]

Johannes Gutenberg, 1904 rekonstruktion

Johannes Gutenbergs arbejde med trykpressen begyndte omkring år 1436, hvor han slog sig sammen med Andreas Dritzehn - en mand der tidligere havde instrueret i juvelslibning - og Andreas Heilmann, ejeren af en papirmølle.[30] Det er dog ikke før 1439, hvor et søgsmål mod Gutenberg nævner vidner der diskuterer Gutenbergs typer, en opgørelse af metaller (inklusive bly) og hans støbeforme til typerne.[30]

Han havde tidligere arbejdet med en professionel guldsmed, og Gutenberg brugte sin viden om metaller, som han havde lært fra denne håndværker Han var den første, der fremstillede en legering af bly, tin og antimon, som var uhyre vigtig for at kunne producere slidstærke typer, der samtidig producerede trykte bøger i høj kvalitet, og det viste sig at denne legering var meget bedre til trykpressen end alle andre kendte materialer. For at skabe sine typer benyttede Gutenberg sig af, hvad der bliver betragtet som hans mest geniale opfindelse,[30] en særlig matrice der gjorde det muligt hurtigt og præcist at støbe nye blokke med typer fra en ensartet skabelon. Hans sættekasse er blevet estimeret til at have indeholdt omkring 290 separate bogstavkasser, hvoraf størstedelen har krævet specialkarakterer, ligaturer, udråbstegn osv.[31]

Gutenberg bliver også krediteret for at have introduceret oliebaseret blæk, som var mere slidstærkt end de tidligere vandbaserede blæktyper. Han benyttede både papir og velin (pergament af høj kvalitet) til at trykke på. i Gutenbergbiblen lavede Gutenberg sin førsteprøve med farvetryk på nogle få sider allerøvrigt, og dette findes kun i nogle få eksemplarer af bogen.[32] I et senere værk Mainz Psalter fra 1453 blev sandsynligvis designet af Gutenberg, men blev publiceret med hans efterfølgere Johann Fusts og Peter Schöffers mærker, og her var der detaljerede røde og blå initialer.[33]

Industriel trykpresse[redigér | rediger kildetekst]

Ved begyndelsen af den industrielle revolution var mekanikken ved den håndbetjente trykpresse, som Gutenberg udviklede, stort set uændret, selvom nye materialer til konstruktioner gradvist havde forbedret effektiviteten af trykpressen. I år 1800 havde Lord Stanhope fremstillet en trykpresse udelukkende af støbejern, hvilket reducerede den kraft, der var nødvendig at trykke med, med 90%, samtidig med at området hvor der kunne trykkes fordobledes.[34] Med en kapacitet på 480 sider i timen fordoblede Stanhope-pressen produktionskapaciteten i forhold til den hidtidige trykpresse.[35] Ikke desto mindre blev de indbyggede begrænsninger i den traditionelle trykpresse tydelige.

Koenigs dampdrevne trykpresse fra 1814.

Der var to ideer, som ændrede designet i trykpressen radikalt: for det første brugen af damp til at drive maskineriet, og for det andet erstatningen af den flade plade til at placere printmaterialet på med en cylinder med en roterende bevægelse. Begge dele blev implementeret for første gang af den tyske trykker Friedrich Koenig i en serie trykpresse-designs mellem 1802 og 1818.[36] Han flyttede til London i 1804, hvor han kort efter mødte Thomas Bensley og sikrede sig finansielt støtte til sit projekt i 1807.[34] I 1810 tog Koenig patent på en trykpresse, der kørte på damp, som var "meget som en hånd-trykpresse forbundet med en dampmaskine."[34] Den første prøveproduktion af denne model blev lanceret i april 1811. Han producerede maskinen med assistance fra den tyske ingeniør Andreas Friedrich Bauer.

Koenig og Bauer solgte to af deres første modeller til The Times i London i 1814, og de var i stand til at levere 1.100 tryk i timen. Den første udgave, der blev printet kom den 28. november 1814. De fortsatte med at forbedre deres tidlige model, så den kunne printe på begge sider af et stykke papir på samme tid. Dette igangsatte den lange proces med at gøre aviser tilgængelige for den brede offentlighed, hvilket igen forbedrede læsefærdighederne, og fra 1820'erne ændrede det også produktionen af bøger, idet det påkrævede en større grad af standardisering i titler og andre metadata. Deres firma, Koenig & Bauer AG, er stadig en af verdens største producenter af trykpresser.

Roterpresse[redigér | rediger kildetekst]

Den dampdrevne roterpresse blev opfundet i 1843 i USA af Richard M. Hoe,[37] og den gjorde det muligt at fremstillet 1 million kopier af den samme side på en enkelt dag. Masseproduktion af trykte værker blomstrede efter man gik over til papir på ruller i stedet for ark, da det muliggjorde at man kontinuerligt kunne føde trykkemaskinen, og lade den køre ved langt højere hastighed end tidligere.

I slutningen af 1930'erne og begyndelsen af 1940'erne var roterpresser blevet markant mere effektive; en model fra Platen Printing Press kunne trykke 2.500-3.000 ark i timen.

I midten af 1900-tallet blev der også udviklet en såkaldt jobbing-presse, der var en lille trykpresse, der kunne trykke på mindre stykker papir som kuverter, visitkort og brevpapir. Jobbing-presserne kunne hurtigt sættes på - en normal lille opgave tog omkring 15 minutter at gøre klar til - og kunne producere hurtigt, idet selv en pedal-drevet presse af denne type kunne fremstillet 1.000 tryk i timen med blot én enkelt person til at betjene den, og mange kunne opnå over 1.500 i timen til særligt simple opgaver.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Se blandt andet i 1999, the A&E Network hvor den blev rangeret som Gutenberg no. 1 on their "People of the Millennium" countdown Arkiveret 29. august 2010 hos Wayback Machine. I 1997, Time–Life valgte Gutenberg's invention as the most important of the second millennium Arkiveret 10. marts 2010 hos Wayback Machine; det samme gjorde fire prominente amerikanske journalister i deres resumé fra 1998 1,000 Years, 1,000 People: Ranking The Men and Women Who Shaped The Millennium Arkiveret 3. marts 2012 hos Wayback Machine. Johann Gutenbergs artikel på Catholic Encyclopedia bliver hans opfindelse beskrevet som at have en praktisk talt haft en kulturel betydning uden sidestykke i den kristne periode.
  2. ^ McLuhan 1962; Eisenstein 1980; Febvre & Martin 1997; Man 2002
  3. ^ a b Tsien Tsuen-Hsuin; Joseph Needham (1985). Paper and PrintingSerier . Vol. 5 part 1. Cambridge University Press. s. 158, 201.
  4. ^ a b Briggs, Asa and Burke, Peter (2002). A Social History of the Media: From Gutenberg to the Internet, Polity, Cambridge, pp.15–23, 61–73.
  5. ^ a b c Febvre, Lucien; Martin, Henri-Jean (1976): "The Coming of the Book: The Impact of Printing 1450–1800", London: New Left Books, quoted in: Anderson, Benedict: Comunidades Imaginadas. Reflexiones sobre el origen y la difusión del nacionalismo, Fondo de cultura económica, Mexico 1993, ISBN 978-968-16-3867-2, pp. 58f.
  6. ^ Weber 2006, s. 387:

    At the same time, then, as the printing press in the physical, technological sense was invented, 'the press' in the extended sense of the word also entered the historical stage. The phenomenon of publishing was born.

  7. ^ Eisenstein 1980; Febvre & Martin 1997; Man 2002
  8. ^ Jones, Colin (1994-10-20). The Cambridge Illustrated History of France (1st udgave). Cambridge University Press. s. 133. ISBN 978-0-521-43294-8.
  9. ^ Wolf 1974, s. 21–35
  10. ^ Onken 2009; White 1984, s. 31f.; Schneider 2007, s. 156–159
  11. ^ Schneider 2007, s. 158
  12. ^ Schulte 1939, s. 56
  13. ^ Wolf 1974, s. 39f.
  14. ^ Wolf 1974, s. 39–46
  15. ^ Germany: Brekle 1995, s. 23–26; Brekle 1997, s. 62; Brekle 2005, s. 25; England: Lehmann-Haupt 1940, s. 93–97; Brekle 1997, s. 62; Italy: Lipinsky 1986, s. 75–80; Koch 1994, s. 213. Lipinsky opsummerer denne typografiske teknik, som var kendt i Konstantinopel fra 900-tallet og frem til 1100-tallet, og at venetianerne fik teknologien herfra (p. 78).
  16. ^ Encyclopædia Britannica 2006: "Printing", hentet 27. november 2006
  17. ^ Childress 2008, s. 51–55
  18. ^ Childress 2008, s. 51–55; Hellinga 2007, s. 208:

    Gutenberg's invention took full advantage of the degree of abstraction in representing language forms that was offered by the alphabet and by the Western forms of script that were current in the fifteenth century.

  19. ^ Roberts & Skeat 1983, s. 24–30
  20. ^ Roberts & Skeat 1983, s. 1, 38–67, 75:

    The most momentous development in the history of the book until the invention of printing was the replacement of the roll by the codex; this we may define as a collection of sheets of any material, folded double and fastened together at the back or spine, and usually protected by covers. (p. 1)

  21. ^ Roberts & Skeat 1983, s. 45–53. Technically speaking, a scroll could be written on its backside, too, but the very few ancient specimen found indicate that this was never considered a viable option. (p. 46)
  22. ^ Burns 1996, s. 418
  23. ^ Thompson 1978, s. 169; Tsien 1985, s. 68−73; Lucas 2005, s. 28, fn. 70
  24. ^ Thompson 1978, s. 169; Burns 1996, s. 414–417
  25. ^ Burns 1996, s. 417
  26. ^ Febvre & Martin 1997, s. 41–44; Burns 1996, s. 419:

    In the West, the only inhibiting expense in the production of writings for an increasingly literate market was the manual labor of the scribe himself. With his mechanization by movable-type printing in the 1440s, the manufacture of paper, until then relatively confined, began to spread very widely. The Paper Revolution of the thirteenth century thus entered a new era.

  27. ^ Roberts & Skeat 1983, s. 7f.:

    Despite all that has been said above, even the strongest supporters of papyrus would not deny that parchment of good quality is the finest writing material ever devised by man. It is immensely strong, remains flexible indefinitely under normal conditions, does not deteriorate with age, and possesses a smooth, even surface which is both pleasant to the eye and provides unlimited scope for the finest writing and illumination.

  28. ^ Andelen mellem papir- og pergamentudgaver er blevet estimeret til at være 150 til 30 (Hanebutt-Benz 2000, s. 158–189).
  29. ^ Childress 2008, s. 60
  30. ^ a b c Meggs, Philip B. A History of Graphic Design. John Wiley & Sons, Inc. 1998. (pp 58–69) ISBN 0-471-29198-6
  31. ^ Mahnke 2009, s. 290
  32. ^ Kapr 1996, s. 172
  33. ^ Kapr 1996, s. 203
  34. ^ a b c Meggs, Philip B. A History of Graphic Design. John Wiley & Sons, Inc. 1998. (pp 130–133) ISBN 0-471-29198-6
  35. ^ Bolza 1967, s. 80
  36. ^ Bolza 1967, s. 88
  37. ^ Meggs, Philip B. (1998). A History of Graphic Design (Third udgave). John Wiley & Sons, Inc. s. 147. ISBN 978-0-471-29198-5.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Om effekten ved trykpressen
Teknologi ved trykpressen
  • Bechtel, G. (1992), Gutenberg et l'invention de l'imprimerie, Paris: Fayard, ISBN 978-2-213-02865-1
  • Bolza, Hans (1967), "Friedrich Koenig und die Erfindung der Druckmaschine", Technikgeschichte, 34 (1): 79-89
  • Borsa, Gedeon (1976), "Druckorte in Italien vor 1601", Gutenberg-Jahrbuch: 311-314
  • Borsa, Gedeon (1977), "Drucker in Italien vor 1601", Gutenberg-Jahrbuch: 166-169
  • Brekle, Herbert E. (1995), "Eine weitere Spur einer typographischen Werkstatt beim Kloster Prüfening im 12. Jahrhundert", Gutenberg-Jahrbuch, 70: 23-26
  • Brekle, Herbert E. (1997), "Das typographische Prinzip. Versuch einer Begriffsklärung", Gutenberg-Jahrbuch, 72: 58-63
  • Brekle, Herbert E. (2005), Die Prüfeninger Weihinschrift von 1119. Eine paläographisch-typographische Untersuchung (brief summary), Regensburg: Scriptorium Verlag für Kultur und Wissenschaft, ISBN 978-3-937527-06-2
  • Burns, Robert I. (1996), "Paper comes to the West, 800–1400", i Lindgren, Uta (red.), Europäische Technik im Mittelalter. 800 bis 1400. Tradition und Innovation (4th udgave), Berlin: Gebr. Mann Verlag, s. 413-422, ISBN 978-3-7861-1748-3
  • Childress, Diana (2008), Johannes Gutenberg and the Printing Press, Minneapolis: Twenty-First Century Books, ISBN 978-0-7613-4024-9
  • Ch'on Hye-bong: "Typography in Korea", Koreana, Vol. 7, No. 2 (1993), pp. 10–19
  • Skabelon:Worldhistory
  • Crompton, Samuel Willard (2004), The Printing Press. Transforming Power of Technology, Philadelphia: Chelsea House Publishers, ISBN 978-0-7910-7451-0
  • Duchesne, Ricardo (2006), "Asia First?", The Journal of the Historical Society, 6 (1): 69-91, doi:10.1111/j.1540-5923.2006.00168.x
  • Fontaine, Jean-Paul (1999), L'aventure du livre: Du manuscrit medieval a nos jours, Paris: Bibliothèque de l'image
  • Gerhardt, Claus W. (1971), "Warum wurde die Gutenberg-Presse erst nach über 350 Jahren durch ein besseres System abgelöst?", Gutenberg-Jahrbuch: 43-57
  • Gerhardt, Claus W. (1978), "Besitzt Gutenbergs Erfindung heute noch einen Wert?", Gutenberg-Jahrbuch: 212-217
  • Hanebutt-Benz, Eva-Maria (2000), "Gutenbergs Erfindungen", Gutenberg. Aventur und Kunst: Vom Geheimunternehmen zur ersten Medienrevolution, Mainz: Stadt Mainz, s. 158-189
  • Hellinga, Lotte (2007), "The Gutenberg Revolutions", i Eliot, Simon; Rose, Jonathan (red.), A Companion to the History of the Book, Blackwell Publishing, s. 207-220, ISBN 978-1-4051-2765-3
  • Hind, Arthur M., An Introduction to a History of Woodcut, Houghton Mifflin Co. 1935 (in USA), reprinted Dover Publications, 1963 ISBN 0-486-20952-0
  • Issawi, Charles (1980), "Europe, the Middle East and the Shift in Power: Reflections on a Theme by Marshall Hodgson", Comparative Studies in Society and History, 22 (4): 487-504, doi:10.1017/s001041750000949x
  • Kapr, Albert (1996), Johannes Gutenberg. The Man and his Invention, Aldershot: Scolar, ISBN 978-1-85928-114-7
  • Koch, Walter (1994), Literaturbericht zur mittelalterlichen und neuzeitlichen Epigraphik (1985–1991)Serier , vol. 14, München, s. 213, ISBN 978-3-88612-114-4
  • Lehmann-Haupt, Hellmut (1940), "Englische Holzstempelalphabete des XIII. Jahrhunderts", Gutenberg-Jahrbuch: 93-97
  • Lipinsky, Angelo (1986), "La pala argentea del Patriarca Pellegrino nella Collegiata di Cividale e le sue iscrizioni con caratteri mobili", Ateneo Veneto, 24: 75-80
  • Lucas, Adam Robert (2005), "Industrial Milling in the Ancient and Medieval Worlds. A Survey of the Evidence for an Industrial Revolution in Medieval Europe", Technology and Culture, 46 (1): 1-30, doi:10.1353/tech.2005.0026
  • Lyons, Martyn (2011), Books: A Living History, Los Angeles: Getty Publications, ISBN 978-1-60606-083-4
  • Mahnke, Helmut (2009), Der kunstreiche Johannes Gutenberg und die Frühzeit der Druckkunst, Norderstedt: Books on Demand, ISBN 978-3-8370-5041-7
  • Needham, Joseph: "Science and Civilisation in China", Physics and Physical Technology (Vol. 4), Mechanical Engineering (Part 2), Cambridge University Press, 1965
  • Onken, Björn (2009), "Presses", i Cancik, Hubert; Schneider, Helmuth (red.), Brill's New Pauly
  • Encyclopædia Britannica 2006: "Printing". Retrieved 27 November 2006
  • Roberts, Colin H.; Skeat, T. C. (1983), The Birth of the Codex, London: Oxford University Press, ISBN 978-0-19-726024-1
  • Schneider, Helmuth (2007), "Technology", i Scheidel, Walter; Morris, Ian; Saller, Richard (red.), The Cambridge Economic History of the Greco-Roman World, Cambridge University Press, s. 144-171, ISBN 978-0-521-78053-7
  • Schulte, Alfred (1939), "Papierpresse, Druckerpresse und Kelter", Gutenberg-Jahrbuch: 52-56
  • Thompson, Susan (1978), "Paper Manufacturing and Early Books", Annals of the New York Academy of Sciences, 314: 167-176, doi:10.1111/j.1749-6632.1978.tb47791.x
  • Tsien, Tsuen-Hsuin (1985), Paper and PrintingSerier , Cambridge University Press
  • Weber, Johannes (2006), "Strassburg, 1605: The Origins of the Newspaper in Europe", German History, 24 (3): 387-412, doi:10.1191/0266355406gh380oa
  • White, K. D. (1984), Greek and Roman Technology, London: Thames and Hudson
  • Widmann, Hans (1974), "Der koreanische Buchdruck und Gutenbergs Erfindung", Gutenberg-Jahrbuch: 32-34
  • Wolf, Hans-Jürgen (1974), Geschichte der Druckpressen (1st udgave), Frankfurt/Main: Interprint
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Trykpresse&oldid=11131788"