Antimon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Antimon
Sølvgråt
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Sb
Atomnummer 51
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 18, 5 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 18, 5. Klik for større billede.
Gruppe 15 (Halvmetal)
Periode 5
Blok p
CAS-nummer 7440-36-0
Atomare egenskaber
Atommasse 121,760(1)
Atomradius 145 pm
Kovalent radius 138 pm
Elektronkonfiguration [Kr] 4d10 5s² 5p3
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 18, 5
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin −3, 3, 5
Elektronegativitet 2,05 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast stof
Krystalstruktur Rhombeedrisk
Massefylde (fast stof) 6,697 g/cm3
Massefylde (væske) 6,53 g/cm3
Smeltepunkt 630,63 °C
Kogepunkt 1587 °C
Smeltevarme 19,79 kJ/mol
Fordampningsvarme 193,43 kJ/mol
Varmefylde 25,23 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 24,4 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff. 11,0 µm/(m·K)
Elektrisk resistivitet 417 n Ω·m (20 °C)
Magnetiske egenskaber ingen data
Mekaniske egenskaber
Youngs modul 55 GPa
Forskydningsmodul 20 GPa
Kompressibilitetsmodul 42 GPa
Hårdhed (Mohs' skala) 3,0
Hårdhed (Brinell) 294 MPa

Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51. I sin rene form forekommer det som et skinnende sølvgråt metal, men i naturen findes det oftest som minerallet Stibnit i form af Sulfidet Sb2S3. Antimon har været kendt siden oldtiden, og de ældste omtaler af metallet i Europa stammer fra 1540, hvor det blev beskrevet af italienske Vannoccio Biringuccio i hans værk om metallurgi De la pirotechnica. Antimon, også kendt som dets Arabiske navn "kohl" blev i gamle dage brugt mest til medicin og kosmetik.

Kina er den største producent af Antimon og Antimon-holdige stoffer. I industrien bliver Antimon raffineret fra Stibnit ved "ristning", hvor mineralet bliver opvarmet til en meget høj temperatur efterfulgt af en reduktionsreaktion med carbon. Alternativ kan det reduceres direkte fra stibnit med jern.

De største anvendelser for stibnit er i legeringer med bly og tin, der bliver brugt til bl.a. loddemateriale og kugler, hvor antimon giver det forbedrede egenskaber. Det bliver også brugt som dopingmateriale i halvledere.

Antimon er lettere giftigt og irriterer især tarmene.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.