Vicar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vicar er pseudonymet for den chilenske Anders And-tegner, Victor Arriagada Ríos (16. april 1934, Santiago, Chile3. januar 2012)[1][2] samme sted).

Har man læst et Anders And-blad inden for de sidste 20 år, ja, så kender man også tegneren Vicars let genkendelige tegnestil. Siden midten af 1980'erne har han nemlig bidraget flittigt til bladet, som regel med den indledende historie. Hans navn er derimod mindre kendt, idet Egmont som med de fleste andre tegnere har ladet stå hen i det uvisse, hvem der tegnede den altid gode historie først i bladet. Her kommer Anders og vennerne (og diverse uvenner) ud i mange prekære situationer, som regel på grund af Anders' overmod, pral eller skænderier med naboen. Vicar tegner efter andres manuskripter, og ænderne kommer ikke så tit ud på de store eventyrrejser som f.eks. hos Marco Rota eller Carl Barks. Det gør nu ikke historierne mindre spændende eller sjove, for der er masser af ting der kan gå galt på margarinefabrikken (Anders' arbejde) eller på vej til Gåserød.

Victor Arriagada Rios, som gemmer sig bag pseudonymet Vicar, blev født i 1934 i Santiago i Chile. Flere kilder nævner at han er uddannet elektro-ingeniør. Som ung studerede han kunst og teater, og ernærede sig som politisk karikaturtegner. I 1960 flyttede han til Barcelona, hvor han kom til at arbejde for forskellige forlag med illustrationer af bl.a. børnebøger. I 1966 begyndte han at arbejde med tegneserier, og i 1971 stiftede han for første gang bekendtskab med danske Gutenberghus. Den dag i dag arbejder han stadig for Egmont, som Disney-udgiveren i dag hedder, men er flyttet tilbage til Chile. Her har han startede Vicar Studios, hvor han i samarbejde med sine assistenter producerede andetegneserier for Egmont.

Efter en lang kamp mod leukæmi, døde Vicar den 3. januar, 2012.[1][2]

Eksterne henvisninger

  1. ^ a b GVA, GVA (3. januar, 2012). "Fallecio VICAR (1934-2012)". Dos Cafés y una Mesa. Hentet 3. januar, 2012. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)
  2. ^ a b Rauch, Marco (3. januar, 2012). "Fallece Vicar (1934 – 2012)". Mythica Ediciones. Hentet 3. januar, 2012. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)
Artiklen om Vicar kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.