Villard de Honnecourt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tegning af soldat udført af Villard de Honnecourt fra ca. 1230.

Villard de Honnecourt (Wilars dehonecort, fol. 1v; Vilars de Honecourt, fol. 15v) var en kunstner fra 1200-tallet fra Pikardiet i det nordlige Frankrig. Han kendes kun på baggrund af en bevaret portfolio bestående af 33 ark pergament med omkring 250 tegninger fra 1220'erne/1240'erne, som nu findes på Bibliothèque nationale de France i Paris (MS Fr 19093). Den store variation af emner (religiøse og sekulære figurer egnede til skulpture og arkitektoniske tegninger, opstalter og detaljer, eklektiske genstande og maskiner hvor af nogle med kommentarer) gør det vanskeligt at fastslå formålet. Andre emner som dyr og menneskelige figurer optræder også.

Den traditionelle opfattelse, siden opdagelsen af portfolio i midten af ​​det 1800-tallet, er, at Villard var en omvandrende arkitekt, murer og/eller bygherre, men der er ingen tegn på at han nogensinde arbejdede som arkitekt eller i nogen anden identificerbar erhverv. Ikke desto mindre fremgår det af hans tegninger, som han var interesseret i arkitektur, og at han rejste til nogle af de store kirkelige byggepladser på hans tid for at registrere oplysninger om disse bygninger. Hans tegning af en af ​​vestfacadens tårne på ​​Notre-Dame de Laon og de af sidekapeller og vigtige redskaber i brug, interiør og eksteriør af Notre-Dame de Reims er af særlig interesse.

Villard fortæller os, med stolthed, at han havde været i mange lande (Jai este en m[u]lt de tieres''), og at han rejste en tur til Ungarn, hvor han var i mange dage (maint ior), men han fortæller ikke noget om, hvorfor han tog derhen, eller hvem der sendte ham. Det er for nylig blevet foreslået, at han kan have været en udsendt lægmand eller repræsentant for kapitlet i katedralen Cathédrale Notre-Dame de Grâce de Cambrai for at skaffe et relikvie fra Elisabeth af Thüringen, der havde doneret penge til domkirkens kapitel, og til hvem kapitlet dedikerede et ​​sidekapel i deres nye apsis.

Evighedsmaskine af Villard de Honnecourt fra ca. 1230.

Blandt sine mekaniske anordninger har Villard skitseret er en evighedsmaskine, en vand-drevet sav, en række automater, løfteanordninger, krigsmaskiner (bl.a. en blide) samt en række anatomiske og geometriske skitser til portrætter og arkitektur. Påstanden om, at han tegnededet en simpel hæmværk-mekanisme, der er den første kendt i Vesten, er der sået tvivl om. Hans tegning af en evighedsmaskine er en blandt flere, der ligger til grund for en rekonstruktion udført i 2013 på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster, hvor den indgår i en teknologipark med opfindelser fra middelalderen[1][2]

På grund af den enorme mangfoldighed Villards skitsebog er han sammenlignet med Leonardo da Vinci, som også har specialiseret sig i mange forskellige emner indenfor af kunst og videnskab.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Christensen, John Kronborg. "Ingeniør og arkitekt anno 1400 - 2000". Nyhedsblad 2013 (Middelaldercentret): s. 15-29. 
  2. ^ Historisk Teknologipark. Middelaldercentret. Hentet 2013-09-17. 
  • "Villard de Honnecourt", essay, pp. 61–69, i Pevsner on Art and Architecture, af Nikolaus Pevsner, ed. Stephen Games (London: Methuen, 2002/2003).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]