Wikipedia-diskussion:Stilmanual/arkiv3

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Stilmanual.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Datoer i historisk præsens[redigér wikikode]

Under "datoer og årstal" står der: "Datoer og årstal skrives i historisk præsens eller historisk nutid."

Jeg har lidt svært ved at forstå, hvad der egentlig menes med det. Hverken dato eller årstal bøjes da i dansk grammatik, så det må vel næsten være noget andet, der menes? --Heelgrasper 25. jun 2007, 02:04 (CEST)

Meningen er vist nok at sider som 24. marts og 1736 holdes i nutid. Jeg ved ikke lige om det er en god idé. --Palnatoke 12. dec 2007, 11:54 (CET)
Sætningen er også umiddelbart uforståelig for mig. Jeg mener, at den enten bør uddybes/eksemplificeres eller fjernes. --C960657 10. aug 2008, 13:04 (CEST)
Jeg synes også, at formuleringen er uklar, men jeg opfatter det på samme måde som Palnatoke. Når vi er ved emnet: Der har længe været præcedens for at bruge bøjningsformen i artikler med aktuelle oversigter, bl.a. Skabelon:Forside Aktuelt og Skabelon:Sport Aktuelle nyheder, men Bruger:Hchristophersen har ændret det til datid (og slags førnutid). Jeg har haft lyst til at ændre det, men har ikke gjort det, da jeg ikke gider "fluekneppe", især ikke, når jeg ikke har kunnet finde et punkt (f.eks. her) at hænge det op på. En-wiki bruger formen, men heller ikke her kan jeg (umiddelbart) finde noget om dette.
Jeg vil gerne præcisere formuleringen om historisk præsens i stilmanualen, og jeg vil gerne præcisere, at aktualitets-artiklerne også bruger formen, men jeg vil gerne have opbakning til ændringen. --Arne (Amjaabc) 26. sep 2008, 11:32 (CEST)
Jeg tager tavshed for at være accept, så jeg har rettet formuleringen. --Arne (Amjaabc) 25. dec 2008, 19:05 (CET)

Format af flertydige artikler[redigér wikikode]

I stilmanualen angives det, at hvis man bruger "Se også" i flertydige artikler, så skal dette afsnit angives som ===== Se også =====. Imidlertid vil disse i Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia blive markeret som "Top priority" steder at sætte ind, da den generelle standard er, at det første afsnit i en artikel skal være på formen == Overskrift == .

Jeg vil derfor foreslå, at man bruger den anonyme overskrift ;Se også, hvis man overhovedet har brug for at skelne mellem primære og sekundære henvisninger (og også gerne, hvis man vil lave andre opdelinger i flertydig-artikler). Alternativt skal vi acceptere den lidt voldsomme overskrift1-typografi, så standarden overholdes. Jeg har tjekket en-wiki, og jeg har ikke umiddelbart kunne finde anvisninger på selve typografien af "See also"-afsnit, hverken i artikler generelt eller i disambiguity-artikler, så derfor kan vi vel selv tage en beslutning.

Uanset hvad vi måtte beslutte, så kan en evt. ændring sikkert langt hen ad vejen klares af en bot. --Arne (Amjaabc) 19. sep 2008, 13:15 (CEST)

Jeg kendte ikke umiddelbart til Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia, og er egentlig lidt chokeret over den nævnte og et par af de andre top priorities. Problemet er på den ene side, at en sådan ensretning ikke respekterer den enkelte artikels eventuelle partikulære behov og på den anden side, at den nationale wikis ret til bestemmelse af egen stilmanual også ryger ud af vinduet på de her punkter. Specifikt mht. overskriftsstørrelsen så kan en meget lille artikel (som sagt) ofte ikke bære for store overskrifter før den er udvidet, og især flertydige artikler kommer til at se ganske grimme ud med den streg som den største type af 'se også'-overskrifter giver. At lave overskrifterne i flertydige artikler om til ;Overskrift er ikke nogen generel løsning, da anbefalesen om at bruge niveau-4 overskrifter må være relativt til at flertydige artikler normalt er ultra korte og ikke har andre overskriftstyper i sig. I fald det visse steder har været nødvendigt at underinddele en flertydig artikel - eller denne er tilpas lang, så falder det naturligt at forstørre 'Se også'-overskriften til fx niveau-3 eller 2. Min løsning er enten at ignorere WikiProjekt Check Wikipedia på det her punkt - eller måske endnu bedre: spørge os selv om hvorfor vi overhovedet har dén side. --Anjoe (Anders) 20. sep 2008, 23:19 (CEST)
Jeg synes sagtens, at man kan gøre overskrifterne fed ved hjælp af '''. Skulle en flertydig blive så lang, at der er brug for rigtige overskrifter, ja så tager det nok ikke mange sekunder at rette til ==. --MGA73 22. okt 2008, 23:52 (CEST)
Dermed siger du også, at det kun er muligt at gå fra overskriftstype-5 (hvilket svarer til fed) til overskriftstype-2. Det er altså ikke muligt, på et tidspunkt at mene, at en flertydig artikel (eller en anden kortere artikel) har brug for en overskriftstype-3 eller overskriftstype-4 som den første, da det vil WikiProjekt Check Wikipedia ikke tillade os. Jeg synes det er meget lidt fleksibelt. --Anjoe (Anders) 23. okt 2008, 00:06 (CEST)
Hele formålet med en stilmanual er jo at gøre det ensartet. Derfor synes jeg, at det er fint, at man altid starter med overskrift 2 eller bruger fed, hvis man synes at artiklen er for kort til egentlige overskrifter. --MGA73 23. okt 2008, 22:20 (CEST)
Der findes kun to slags artikler, som er henvendt til den almindelige læser: Encyklopædiartikler og flertydige artikler. For de flertydige artikler gælder en hel separat række af anbefalinger af stil mange af hvilke vi i sin tid stemte om. Da den almindelige encyklopædiartikel ikke skal rette sig efter disse regler, idet den har en hel anden funktion, så ser jeg heller ingen grund til, at den flertydige skal rette sig efter normerne for den almindelige encyklopædiartikel. Problemet med for store overskrifter eksisterer næsten ikke for almindelige artikler, da disse ofte bør slettes, hvis de er så korte som en normal flertydig er det. En stilmanual handler desuden ikke om ensretning for ensretningens skyld. Den handler om det æstetiske indtryk - som for det meste gavnes ved ensretning, men bare ikke i dette tilfælde. (Det svarer vel lidt til om man besluttede at alt hår skulle sættes op i hestehale - ligegyldigt om nogen har for kort hår eller ej.:-) --Anjoe (Anders) 23. okt 2008, 23:01 (CEST)
Som sagt generer der ikke mig, hvis der bruges overskrift 2 i selv små artikler. Hvis du lægger mærke til den første overskrift - allerøverst oppe (Wikipedia-diskussion:Stilmanual) - den størrelse har alle overskrifter på alle artikler uanset om de er korte eller ej. Det er jo også en ensretning, men jeg hører ingen sige, at den overskrift er for stor. Men det handler jo mere om syn på æstetik og det kan altid diskuteres. Vi har vel alle vores små "ting" - fx irriterer det mig at bruge nutid om noget, der er sket. Men det lever jeg med. Og jeg vil også leve ganske fint, hvis flertallet beslutter at flertydige artikler skal have et bestemt layout, der afviger fra andre artikler - bare de så gider hjælpe mig med at rette til, hvis jeg gør det forkert :-). --MGA73 23. okt 2008, 23:17 (CEST)
Nu husker jeg ikke at WikiProjekt Check Wikipedia bestemmer her på Wikipedia så vi skal følge det. Det er bare en god ide da det vil gøre udtræk fra databasen (og dermed vidensdeling) nemmere. --Broadbeer, Thomas 23. okt 2008, 22:33 (CEST)

Kopieret fra Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Check Wikipedia:

"Hello I don´t understand danish, but we have also discuss this problem in de. We fix this error because the W3 Consortium has write this down in his documents. See [1] and also [2]. Best regards -- sk 23. okt 2008, 22:46 (CEST)

Thanks for the input. --Broadbeer, Thomas 23. okt 2008, 23:32 (CEST)"

Det handler kort fortalt om, at det er en stor hjælp for blinde/svagtseende, hvis der er en ensartet overskriftsstruktur. Man kan altid diskutere om "vi" skal tage hensyn til folk med handicap og hvor meget.

Som jeg har forstået det, så er det mest af layoutmæssige årsager, at man har besluttet at bruge overskriftstypen "=====" i stedet for "==". Ok, det lever jeg fint med. Men jeg foreslår så, at vi i stedet bruger enten ; eller ''' da de så vidt jeg kan se ligger meget tæt op af =====.

Så kan vi ikke beslutte, at der fremover bruges en af de 2 andre "metoder" til se små flertydige?

Som jeg har forstået det, så er der også overvejende positiv stemning til at bruge == i de store flertydige. Problemet er dem midt imellem. Jeg synes, at man skal undgå eller i det mindste begrænse brugen af === og ==== mest muligt.

Hvor meget af det kan vi blive enige om? --MGA73 9. nov 2008, 15:10 (CET)

Vi kan blive enige om at den første overskrift på en side skal være en H2. Hvis en sådan H2 så skal se anderledes ud end andre H2'er, må det klares med CSS. --Palnatoke 17. dec 2008, 10:46 (CET)
Og det er trivielt simpelt at indrette. Dog vil jeg være så pedantisk, at alle de tekniske overskrifter skal være h2-headere, så semantikken i den strukturerede markup bliver korrekt. -- Bruger:Wegge 17. dec 2008, 10:48 (CET)

Bemærk: Jeg har genoptaget denne diskussion i afsnittet #Afsnitsoverskrifter i flertydigartikler længere nede, da diskussionen her synes at være gået i stå uden konsensus om en løsning. I det nye afsnit stillet jeg et konkret forslag som jeg håber kan danne basis for en løsning. Byrial 10. mar 2009, 15:30 (CET)

Angivelse af dødsdato[redigér wikikode]

Det fremgår af stilmanualen, at man ikke skal bruge et kors til at angive dødsdatoen. Det harmonerer da ikke med Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia der bl.a. tjekker om man har indsat et kors. (Denne artikel har et "&dagger"; og ikke et †.). --MGA73 10. okt 2008, 00:05 (CEST)

Nej, den siger vel bare, at hvis man bruger korset, så skal man bruge tegnet direkte, ikke som et "&dagger". Og du har ret, vi skriver <fødselsdato> - <dødsdato> og bruger ikke de symboler, som bl.a. tysk wiki bruger. Så når du falder over disse, retter du bare til efter dansk stil. Dermed får vi heller ikke problemer med Check-kørslen. --Arne (Amjaabc) 10. okt 2008, 08:30 (CEST)
Ok. Jeg kunne også se om jeg kunne få en bot til at rette † til dansk :-) Tak. --MGA73 16. okt 2008, 21:46 (CEST)

Forkortelser[redigér wikikode]

Jeg er af den opfattelse at forkortelser i artikler som "f.", "d.", "f. eks.", "bl.a.", "hj. hj.", "str.", "SU", "s.u." "sup.", "suppl." og så videre bør undgås, da de ikke fremmer læsningen men hæmmer den (i alt fald for nogle mennesker). Jeg kan dog se at forkortelser som "NSDAP" ikke er til at undgå.

Dansk Sprognævn anbefaler ligeledes at det almindeligste forkortelser skrives ud, således at "bl.a." skrives fuldt ud som "blandt andet". Det er ikke kun af æstetiske årsager, men også fordi det øger læsbarheden.

Men hvad gør vi så? --Villy Fink Isaksen 11. okt 2008, 18:28 (CEST)

Jeg er helt enig i at i alt fald visse forkortelser bør (men ikke skal) undgås i teksterne. Som jeg forstod rettelsen, så var den rettet mod ovennævnte eksempler og ikke på egentlige navne-forkortelser som NSDAP, H.C. Andersen, FN, og DR. Forkortelser som fx, tv, wc og ca. samt specialtegn som §, % og $ (som vel også er en forkortelse), synes jeg ikke, at vi for alt i verden bør undgå. --MGA73 11. okt 2008, 20:46 (CEST)
Jeg kan så bl.a. ikke se problemet med f.eks. --Broadbeer, Thomas 11. okt 2008, 22:28 (CEST)
Nej, men der er nok andre der kan. --Villy Fink Isaksen 12. okt 2008, 05:24 (CEST)
Det var da ikke et særlig overbevisende svar...? Personligt bruger jeg jo ofte udtryk som "tv-serier", og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Jeg bruger også Broadbeers to forkortelser. --Lhademmor 12. okt 2008, 09:20 (CEST)
Nej - det var det sikkert ikke. Jeg er af den opfattelse at man skal skrive orderne og forkortelser som de siges. Det vil sige at DR, FN og TV har jeg ikke noget imod, men bl.a. og f.eks. bør skrives fuldt ud - man siger jo ikke "b" "l" "a", men "blandt andet".--Villy Fink Isaksen 12. okt 2008, 16:36 (CEST)
Spørgsmålet om "for eksempel" rejser jo spørgsmålet hvordan det bør skrives: f.eks., f. eks. eller fx. Hvis det altså skal være ensartet. Jeg synes, at det vigtigste er, om forkortelser kan misforstås. D r jo ik så godt hv. nog. skr. mg. fork. som ing. v hv. bet. --MGA73 12. okt 2008, 11:13 (CEST)
Helt rigtig, men jeg kunne uden problemer læse ovenstående svada. :) Folk skal da også være velkomne til at efterrette mine bidrag og erstatte forkortelser med hele ordet. --Broadbeer, Thomas 12. okt 2008, 18:11 (CEST)
Jeg er ikke katolsk på det punkt, men holder mig oftest fra at bruge forkortelser, i hvert fald i normal prosatekst. Jeg kunne dog aldrig finde på at rette i en tekst bare for at ændre forkortelser til hele ord.
Angående "for eksempel", så giver den officielle anbefaling fra Dansk Sprognævn valgfrihed mellem "fx" og "f.eks." (se fx [3]) --Arne (Amjaabc) 12. okt 2008, 18:38 (CEST)
Grunden til at jeg fremsætter dette forslag er, at jeg mener vi skal gøre alt for at teksterne er let læselige for alle. (skrev Villy Fink Isaksen (diskussion • bidrag) 13. okt 2008, 13:13. Husk at signere dine indlæg.) korrekt og undskyld --Villy Fink Isaksen 13. okt 2008, 20:13 (CEST)

Angivelse af fødselsdatoer[redigér wikikode]

Denne Skabelon:Dato og alder indeholder en funktion, så alderen bliver skrevet i parentes. Dette harmonerer dog ikke med Wikipedia:Stilmanual#Biografier. Jeg foresår derfor, at vi ændrer manualen, så det tillades at bruge skabelonen - ellers kan den jo lige så godt slettes. Se nuværende tekst i Anders Fogh Rasmussen. --MGA73 17. okt 2008, 16:54 (CEST)

Men der skal vel stadig parents om fødselsdata (jeg har sat det på Anders Fogh Rasmussen). --Villy Fink Isaksen 17. okt 2008, 17:04 (CEST)
Vi bruger den flittigt fx i cykelrytterbiografiernes infobokse -- så den kan ikke lige så godt slettes.. --Hockeyindustrien 17. okt 2008, 17:06 (CEST)

Skulle nogen være i tvivl, så foreslår jeg at ændre stilmanualen - ikke slette skabelonen. --MGA73 17. okt 2008, 17:16 (CEST)

Skabelonen kunne vel ændres så den opfylder stilmanualens krav for eksempel er Anders Fogh Rasmussen nu ændret to gange med paratenser og "født". Problemet bliver så sikkert anvendeligheden i infoboxe. --Villy Fink Isaksen 17. okt 2008, 17:25 (CEST)
Kan Skabelon:Dato og alder også ved angivelse af dødsdato? --Villy Fink Isaksen 17. okt 2008, 21:11 (CEST)
Nej, der skal man vist have fat i en anden skabelon, som jeg har glemt hvad hedder. Men måske man kunne tilføje lidt gøgl til denne, så den kunne begge dele..? --Lhademmor 18. okt 2008, 11:28 (CEST)
Jeg mener i øvrigt kun at skabelonen bør bruges i infobokse, og altså ikke som på introteksten til Anders. --Lhademmor 18. okt 2008, 11:30 (CEST)
Enig med Lhademmor: Den fungerer fint i infobokse - i hvert fald til nulevende personer - men jeg synes ikke, den hører hjemme i selve artiklen, f.eks. ved AFR. Men jeg har ikke noget egentligt argument for det, ud over at det i mine øjne ser grimt ud ... --Arne (Amjaabc) 18. okt 2008, 13:40 (CEST)
Ja - det er grimt - bør ikke anvendes i artiklen. --Villy Fink Isaksen 18. okt 2008, 13:52 (CEST)
Nej kun anvendes i infobokse, hvorfor jeg også har fjernet den i den løbende tekst på AFR. --Broadbeer, Thomas 18. okt 2008, 17:23 (CEST)

Litteraturangivelsers typografi[redigér wikikode]

I øjeblikket står der bla.a.: "Litteraturangivelsers typografi
Skal man anføre land, by eller forlag? Nogle synes at angivelsen af forlag er overflødig (hvad skal den bruges til?), men den er gængs, dels i medicinsk litteratur, dels i amerikansk litteratur. Er byen velkendt, er angivelsen af landet unødvendig."

Problemet er, at dansk praksis er kun at angive forlaget uanset bogens oprindelse. Bynavne er temmelig intetsigende, for en enkelt by kan have mange forlag og landet den ligger normalt endnu flere. Derimod er forlagets navn særdeles praktisk, hvis bogen stadig må forventes at være på lager (hvad yngre bøger jo af indlysende årsager ofte er). Så hvis der ikke kommer nogle indvendinger, vil jeg omskrive afsnittet, så forlagsnavnet skal angives, mens by og land kan angives efter behag og behov. --Dannebrog Spy 23. okt 2008, 22:40 (CEST)

God ide - du har grønt lys herfra. --Arne (Amjaabc) 23. okt 2008, 22:46 (CEST)
Kan ISBN angives, efter forfatter og titel er alt andet principielt overflødigt! --Villy Fink Isaksen 23. okt 2008, 22:52 (CEST)

Generelt om rækkefølge og layout - også mht. kilder og eksterne henvisninger[redigér wikikode]

Generelt med hensyn til kilder, noter og eksterne henvisninger, så synes der at være en uensartet praktis. Nogle gange står der fx "Referencer" som overskrift og så er der underoverskrifter med Noter, Kilder, Eksterne henvisninger eller hvad det nu måtte være. Der er også uensartet praksis med hensyn til hvilket niveau der vælges altså antallet af ='er omkring.

Nogle gange står "Se også" før kilder/noter/eksterne henvisninger og enkelte gange efter. I enkelte tilfælde er stubbe før og andre tilfælde efter.

Måske ville det være godt med et eksempel på, hvordan rækkefølge og udseende burde/kunne være. Enten kontrueret én eller også bare en god artikel. --MGA73 26. okt 2008, 15:42 (CET)

Det er en fordel at skrive kategorier før stubskabelon af hensyn til kategorisorteringen ... eller man kunne måske lade stubkategorierne være skjult ? Se også skal helt klart være før det eksterne. - Nico 26. okt 2008, 16:49 (CET)

Jeg vil foreslå, at man overvejer at indføre følgende retningslinier:

-Litteratur anvendes om trykte kilder (bøger, artikler med mere);
-Eksterne henvisninger anvendes om internet-henvisninger;
-Noter anvendes om noter, der henvises til i teksten;
-Se også anvendes om anbefalede, beslægtede emner (fraset kategorier);
-ordene kilder og referencer ikke anvendes. Kilde er et begreb i historieforskningen og henviser til et originalt dokument (eventuelt trykt udgave), mens reference for mig er et udansk ord;
at ovenstående holdes adskilte, så at litteratur, noter og eksterne henvisninger ikke blandes sammen.
-at rækkefølgen holdes som angivet: først litteratur, eksterne henvisninger, derpå noter, derefter "se også" og sidst kategorihenvisninger.--Rmir2 10. jan 2009, 23:01 (CET)
Betegnelsen kilder benyttes om det, der ligger til grund for en given artikel, altså de bøger, dokumenter, hjemmesider osv., som oplysninger og citater stammer fra. Ved enkelte ting angives de i form af noter, men har de dannet grundlag for hele og store dele af artiklen angives de bare en enkelt gang under overskriften kilder, så man ikke har 17 noter, der alle henviser til den samme bog. Kilder må i denne samme sammenhæng ikke forveksles med litteratur og eksterne henvisninger. De to henviser til ting, der ikke har dannet grundlag for artiklen, men som kan udvide læserens kendskab til emnet.
Se også bør efter min mening være det første da de henviser til artikler der kan læses i umiddelbar forlængelse af den givne artikel ligesom litteratur og eksterne henvisninger. Stubbe og navigationsbokse hører modsat til i bunden med før kategorierne. --Dannebrog Spy 11. jan 2009, 14:07 (CET)

Eksterne henvisninger hører til i bunden. Desuden er problemet at hvis jeg til en artikel bruger en bog og et link så er det ikke særlig flot at have en overskrift for en bog og en anden overskrift til et link. Hvis man vil begynde skal vi nok starte med at ensarte fremhævede artikler og derefter tage den derfra. --Broadbeer, Thomas 11. jan 2009, 14:38 (CET)

Link i søgeord[redigér wikikode]

Jeg synes ikke det er pænt med link i søgeordet - se f.eks. Kasakhstans flag. Søgeordet på efter min opfattelse kun være med fedskrift og ikke indeholde et link. Et link i søgeordet kan vanskeliggøre læsningen - sådan oplever jeg det. Kan vi ikke undgå det, evt. skrive det ind i stilmanualen. --Villy Fink Isaksen 1. nov 2008, 17:01 (CET)

I den artikel kunne man sagtens argumentere for at også "flag" skulle linkes. --Palnatoke 9. nov 2008, 16:10 (CET)
Ja - i fald vil det for mig være lettere at læse da begge ord dermed er blå. --Villy Fink Isaksen 9. nov 2008, 16:18 (CET)

Link i overskrifter[redigér wikikode]

Ligeledes finder jeg også link i overskrifter grimt - kan vi ikke undgå det, evt. skrive det ind i stilmanualen. --Villy Fink Isaksen 1. nov 2008, 17:01 (CET)

Tal format[redigér wikikode]

Hej. Havde det været en idé at udvide "tal" med en forklaring om formatet a la: Tal skrives på følgende format:

  • 2345 eller 2.345
  • 12.345 eller 234.456.567,45 etc. Ikke 12345 eller 234456567.45

Evt. tilføje hvordan man skriver potenser a la:

  • 1,24×108 ikke 1246 eller 1,24E6

Hvis altså det er skrivemåden iflg. dansk retskrivning. . Mvh Prillen 18. dec 2008, 12:01 (CET)

tja 1246 er da ugyldig da det er 3635215077376. Det bude være1,24•108 eller 124•106. Desuden forslå at bruge prefixer hvor det er relavant (10kV, 2MW fx.).--Jan Friberg 18. dec 2008, 14:03 (CET)

Tusindtalsseparator[redigér wikikode]

Ovenfor foreslås at større tal skrives med tusindtalsseparator, eksempelvis 12.345 eller 234.456.567,45 ikke 12345 eller 234456567.45

Der har tilsyneladende ikke været respons, men for at forøge overskuelighed, er jeg af den opfattelse at indførsel af tusindtalseparator vil være gavnligt for brugere og bidragsydere af dette leksikon. --Ultraman 23. jan 2010, 18:57 (CET)

Ja. Ofte er det dog bedre at undgå tal med mange cifre ved at bruge præfiks. I forlængelse af eksemplet ovenfor, ville jeg i de fleste sammenhæng skrive 234 mill. <enhed> eller 234 M<enhed>, f.eks. 234 MW. Den meget præcise angivelse er nok alligevel ikke encyklopædisk relevant. For ekstremt store (f.eks. astronomiske) eller små tal er den videnskabelige notation efter min mening at foretrække med 1,24×1017 m Nillerdk 24. jan 2010, 10:04 (CET)
Jeg troede egentlig, at det VAR almindelig god dansk "retskrivning" med tusindtalsseparator - bortset fra i årstal. --MGA73 24. jan 2010, 10:49 (CET)

Jeg kan kun tilslutte mig --Ultraman undtagen, hvis tallene bliver så store, at marginalerne er fjernet og der bruges forkortelser som mill. eller mia. eller lignende.--Rmir2 24. jan 2010, 11:50 (CET)

Jeg synes også, at det er god skik at bruge punktum som tusindtalsseparator. Og for god ordens skyld: Million forkortes mio. ikke mill. iflg. retsskrivningsordbogen. --Qw345 25. jan 2010, 18:07 (CET)
Tak for kommentaren, Qw345. Det er naturligvis kun rigtigt at skrive mio. eller mia. Nillerdk 25. jan 2010, 19:46 (CET)

Sangtitler[redigér wikikode]

Så vidt jeg kan se, er der et dilemma indbygget i anbefalingerne om titler. Der står, at til værker, f.eks. album, anvendes kursiv, mens til dele af værker, f.eks. sange, anvendes "..". Det ser ud til at virke fint, når man under et album nævner numrene på albummet, hvor hele værket og delene heraf så typografisk vises forskelligt.

Men hvad nu, når en sang er et selvstændigt værk og samtidig indgår som et nummer på et album? Eller mere generelt: Er en sang altid en del af et værk? Jeg søger selv at holde mig til ".."-notationen, men lidt forskellige rettelser på Pata Pata peger i begge retninger, og en stikprøve på Kategori:Sange viste ingen med "..". I øvrigt vil det se noget grimt ud, hvis det skal bruges i en artikels indledning. Mit eget bud for Pata Pata var at bruge almindelig fed i første linje, men i øvrigt bruge "..", hvis der var brug for det senere (hvilket der ikke var i første omgang), og på samme måde nævne "Sexchikane", der er en fordanskning på denne måde. Jeg har valgt at tage diskussionen op her, inden der evt. opstår en redigeringskrig på artiklen.

Derfor: Er der nogen forslag til generel løsning her? Som evt. kan præciseres i selve stilmanualen? --Arne (Amjaabc) 24. dec 2008, 01:09 (CET)

Genveje til Kategorier[redigér wikikode]

Genveje:
WP:G
WP:TG

Der foreslås oprettelse af genveje til kategorier med præfix KA: i lighed med det engelske CAT:

Der bemærkes at KA ikke er en landekode som allerede er optaget, så det skulle være problemløst.

Jeg har i øvrigt rettet Skabelonen for Genveje, så der kan inkluderes op til vistnok 10 genvje i genvejsboksen. Hans Peter 28. dec 2008, 08:59 (CET)

Årstal i parentes?[redigér wikikode]

Som opfølgning på denne diskussion: Diskussion:Israel-Gaza-konflikten_2008-2009#Flytteforslag fra Israel-Gaza-konflikten 2008-2009 til Israel-Gaza-konflikten (2008-2009), vil jeg høre om folk synes vi skal lave generelle regler for om årstal skal sættes i parentes i artiklers overskrifter. --Lindberg 6. jan 2009, 18:48 (CET)

jeg er for at anvende parentes om årstal. Derved muliggøres samme emne men ulige tidsrum.--Rmir2 6. jan 2009, 19:20 (CET)
Sommer-OL 1936 og Sommer-OL 1976 klarer nu ganske godt at være to forskellige artikler, selvom der ikke er paranteser om årstallene :)
Men når det er sagt, så synes jeg det er en dårlig uskik at hæve et diskussionspunkt om navngivning af en enkelt artikel op til dette plan. Der er for mig at se ikke den fjerneste grund til at ensarte årstalsangivelser i artikeltitler på hele wikien, så jeg vil opfordre folk til at holde sig til det sted hvor spørgsmålet hører hjemme, nemlig diskussionen om hvorvidt Israel førte offensiv mod Hamas i 2008–2009 eller (2008–2009). -- Bruger:Wegge 6. jan 2009, 19:30 (CET)
Jeg mener at det afgørende er, om årstallet er en betydende del af navnet eller fx blot er med for at identificere den ene artikel fra den anden. Men i øvrigt er jeg ligesom Wegge tilhænger af, at mest muligt diskuteres på artiklernes diskussionssider. --MGA73 6. jan 2009, 19:44 (CET)
Som tidligere skrevet støtter jeg forslaget om, at det gøres til konsensus at tilføje årstal i parantes, medmindre årstallet er en del af den officielle titel. Det gør sig bedre ud rent typografisk. --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 6. jan 2009, 22:11 (CET)
->Wegge: Jeg synes da det er et meget generelt spørgsmål. Der findes masser af artikler der ligner denne, og derfor er det da meget naturligt, at vi laver en generel diskussion i stedet for at skulle lave separate diskussioner for de mange artikler, der er i samme situation som denne. Det sparer os i hvert fald for en masse tid. Det er selvfølgelig undtagelser hvor årstal er en del af artiklens navn, men ellers findes der rigtig mange artikler, hvor man kunne vedtage en generel regel. Så hvorfor ikke tage en debat om det her? --Lindberg 7. jan 2009, 00:18 (CET)
Jeg mener, at sådanne spørgsmål (når de bliver generelle) hører til på stilmanualens diskussionsside. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 9. jan 2009, 21:59 (CET)
Okay, så flytter vi den derover. --Lindberg 10. jan 2009, 21:19 (CET)


Dybe link[redigér wikikode]

Bør der ikke skrives noget ind i stilmanual om dybe link? Jævnfør diskussionen på Diskussion:Islands Brygge#Copyright Bryggebladets arkiver og Diskussion:Dybt link#Tvivl om ulovligheden i at linke dybt! Min holdning er at ingen kan forhindre saglig brug af dybe link. --Villy Fink Isaksen 13. feb 2009, 14:48 (CET)


Links mellem artikler[redigér wikikode]

Hvor mange links skal der være til en artikel for at "man" syntes det er i orden? Jeg har i Stedet som ikke er af Tor Nørretranders læst at et stabilt netværk har mindst 5 - 8 forbindelser til andre, dette må også gælde Wikipedia. Altså ca 5 link til en artikel! --Villy Fink Isaksen 15. feb 2009, 19:33 (CET)

Dette er selvfølgelig tænkt som rettesnor. --Villy Fink Isaksen 15. feb 2009, 20:34 (CET)
IMO skal der ikke et specielt antal henvisninger til før det er "i orden". Man bør linke hvor det er relevant - jeg kan ikke umiddelbart se at vi behøver en mere specifik rettesnor. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. feb 2009, 22:03 (CET)
Nej - det er jeg enig i - men et par link eller mere ville være godt IMO! - med andre ord to er ikke nok. --Villy Fink Isaksen 15. feb 2009, 22:13 (CET)
Jeg mener bare at den eneste målsætning burde være at der skal være "flere". Det skal da helst ikke være sådan noget med at når først 5 andre artikler henviser til en artikel så 'behøver' man ikke henvise til den fra andre artikler. Nej, man skal bare henvise alle steder hvor det er relevant - hverken mere eller mindre. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. feb 2009, 22:34 (CET)
Ok - "flere" = mere end to! ;-) --Villy Fink Isaksen 16. feb 2009, 08:52 (CET)
Jeg synes det er fint med den opfordring du har tilføjet nu. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 16. feb 2009, 11:00 (CET)


Dubletlink[redigér wikikode]

Ville det ikke være en idé at tillade dubletlink i store artikler, således at man ikke skal scrolle og lede efter et link. --Villy Fink Isaksen 4. mar 2009, 15:50 (CET)

Lad mig sige det på den måde, at det nok er en af de regler, jeg tager lidt afslappet på generelt. Hvis et link forekommer med en vis afstand i en artikel, så ser jeg ikke nogen grund til at være nidkær og fjerne nr. to forekomst. I øvrigt har vi formodentlig stiltiende undladt at overholde reglen, når der er infobokse i en artikel; f.eks. ved film eller fodboldspillere (for at tage et par eksempler, jeg tit støder på) er der ofte links i boksene, som også findes i selve teksten.
Så ja, jeg vil gerne stemme for en opblødning af denne regel. --Arne (Amjaabc) 4. mar 2009, 16:02 (CET)
Jeg synes reglen skal være noget i retning af at der ikke må være mere end ét link til samme emne i samme afsnit. Jeg synes faktisk der bør være link i hvert afsnit til relevante artikler. --Santac 4. mar 2009, 16:11 (CET)

Jeg synes ærlig talt også den regel er åndssvag. De eneste to logiske modargumenter for det jeg kan se for dette er, at det fylder mere i databasen (men altså, så er det nok ikke der man skal spare) og så faren for at der bliver fem links til samme artikel i én sætning - hvilket desuden også vil give en vildt underligt sætning, skulle jeg mene. Jeg synes nærmere det er en "brugerservice" at der er så mange links som "muligt", da man så ikke skal til at op og finde et link til en artikel oppe i et eller andet tidligere afsnit, så det bliver nemmere at søge på artiklen - så går idéen lidt af den, ikk? Og når man snakker om tabeller hvor en artikel måske fremgår flere gange, synes jeg ikke der sker noget ved at linke til den flere gange - det giver mere symetri, og igen: Hvad er ulempen ved dette? Lister som månederne kan forsvares, da linket måske står få linjer lige over (og de står i samme "kolonne", men der ville der heller intet ske ved det. Jeg synes ikke lige jeg kunne finde regelen i stilmanualen, men hvis den er der et sted, synes jeg den skal fjernes - og ellers skal der gives lov til det på en måde. Med andre har nogle direkte store ulemper ved det? --Anigif 16. mar 2009, 13:25 (CET)

Dette har ikke en pind med størrelsen af databasen at gøre. Årsagen til denne gamle regel at det forringer læseligheden hvis en tekst er plastret til med links, så overflødige og irrelevante links bør så vidt muligt undgås. Men ulempen ved gentagelse af det samme link er nok ikke større end fordelen hvis det sker med passende stor afstand i en lang artikel. Byrial 16. mar 2009, 13:52 (CET)
Den ulempe jeg oplever, er at det er et helvede at rette forkerte links, når samme link er der flere gange. Hvis jeg på "Hvad henviser hertil" har set at siden har et link, scroller jeg ned gennem artiklen for at finde linket, og når jeg har rettet det, trykker jeg "Gem" og går videre til næste artikel på listen. Hvis samme link så kommer igen længere nede i artiklen, og måske endda flere gange, er det jo lidt ligemeget at prøve at rette. Det er muligt at vi skal lade hensynet til læseren gå forud for hensynet til skribenterne, men jeg mener at omkostningen i form af forkerte links er for stor. --Palnatoke 16. mar 2009, 14:01 (CET)
Løsningen er ikke at lave fejl ;-) --MGA73 16. mar 2009, 14:16 (CET)
Man kan vha. fx Notepad/Notesblok (word har den også, men bare for at tage noget mere lettilgængeligt, tror jeg) finde og erstatte en bestemt streng. Hvis man tilmed tager de firkantede paranteser med (fx [[TV 2]]) er der større chance for ikke at ramme noget uskyldigt. Vil man derudover eftertjekke kan man bare bruge "vis ændringer"-knappen i redigeringsvinduet, så man får et overblik. Det er ellers også nemt bare at bruge søgefunktionen (FF bruger normalt ctrl+f og jeg mener IE bruger ctrl+b) til at finde dem - de plejer også at søge i tekstbokse. Jeg kan godt se at der så kommer flere links der evt. skal rettes, men jeg synes stadig det kommer som en fordel for læseren - og så længe man ikke gør hele teksten rød synes jeg ikke det skader så meget igen. --Anigif 16. mar 2009, 15:35 (CET)

Afsnitsoverskrifter i flertydigartikler[redigér wikikode]

(Dette har været diskuteret før (her, her, her og måske andre steder), men jeg vil godt rydde tavlen og begynde forfra i rodet).

Problemstilling
Stilmanualen har i afsnittet Flertydige artikler et eksempel hvor der bruges en niveau 5-overskrift til et Se også-afsnit. Det er uheldigt, dels fordi det strider imod den generelle (og fornuftige) anbefaling om at lave "Se også"-afsnit med en niveau 2-overskrift, og dels og langt vigtigere fordi det resulterer i ukorrekt (eller i det mindste generelt frarådet) HTML-kode når overskriftsniveauer springes over. I dette tilfælde går man direkte fra den automaisk lavede niveau 1-overskrift med sidetitlen til en niveau 5-overskrift, hvilket er skidt.
Årsag
Det er argumenteret at den ellers brugte niveau 2-overskrift vil virke for voldsom i en lille flertydigartikel med kun ganske få side artikelhenvisninger.
Løsning foreslået af Wegge
Wegge har foreslået at løse problemet ved at lave en niveau 2-overskrift med en CSS-klasse som nedtones visuelt.
Mit forslag
Jeg synes at problemet kan løses meget simplere. I ganske små artikler, undlader man at lave afsnitsoverskrifter, fordi de der ikke er nødvendige for at give overblik. I stedet laves bare et nyt afsnit uden overskrift. I eksemplet i stilmanulen kunne det blive:
Udseende Wikikode
Se også
  • Jura – hvor en "artikel" er et punkt i en vedtægt
Se også

*[[Jura]] – hvor en "artikel" er et punkt i en vedtægt

For større flertydigsider hvor egentlige overskrifter vil hjælpe på overblkket, skal man så selvfølgelig bruge dem, og så er det ikke længere et problem at følge den naturlige hierarkiske orden af overskrifter. Hokus pokus, problem løst uden en masse teknik. Byrial 10. mar 2009, 15:26 (CET)

  • Symbol support vote.svg Støtter Jeg støtter denne enkle løsning. Hvis ikke det må være overskrift to eller ; eller '''Se også''' så er det meget enkelt forslag. --MGA73 10. mar 2009, 15:45 (CET)
  • Symbol support vote.svg Støtter Denne løsning passer også mig ganske fint. --Arne (Amjaabc) 10. mar 2009, 17:20 (CET)
  • Symbol support vote.svg Støtter fin løsning. --Santac 11. mar 2009, 07:48 (CET)
    • Symbol support vote.svg Støtter Men man kan jo også bruge den løsning, byrial selv har anvendt her: At sætte et semikolon foran. Det virker jo helt fint mange steder, hvor man ønsker en "afsnitsoverskrift" på lavt niveau, som ikke ønskes vist i TOC-en. --Sir48 (Thyge) 11. mar 2009, 10:34 (CET)
Det jeg har brugt her (med ; og : skiftevis som linjestart) hedder en definitionsliste og omsættes til HTML-koderne <dl>, <dt> og <dd> (se http://htmlhelp.com/reference/html40/lists/dl.html). Disse koder bør heller ikke bruges for deres visuelle effekt alene. Hvis man ønsker fed skrift, er det fint med mig, men brug i så fald '''anførselstegn''' i stedet for grafiske bivirknnger af kode som egentlig betyder noget andet. Byrial 11. mar 2009, 10:57 (CET)
  • Symbol neutral vote.svg Neutral/Symbol oppose vote.svg Støtter ikke Som beskrevet her er jeg neutral i forhold til om der benyttes fed skrift i stedet for niveau 5-overskrifter. Jeg er dog modstander af Byrials ovenstående eksempel, hvor der benyttes almindelig skrift som overskrift. Hvis der på den anden side benyttes fed skrift løser dette dog kun problemerne med en niveau 5-overskrift, - og den situationen, hvor en niveau 4 eller 3 overskrift udseendemæssigt er den korrekte første overskrift i en kortere artikel, adresseres ikke. --Anjoe (Anders) 15. mar 2009, 15:04 (CET)
Foreløbig konklusion
4 brugere har udtrykt støtte, mens 1 er imod eller neutral. 3 har dog nævnt fed skrift eller kode (definitionslister) som i de fleste tilfælde vises som fed skrift, hvilket jeg har taget til efterretning. Jeg har nu ændret eksemplet på en flertydigside så "Se også" skrives med fed skrift og ikke som en overskrift. Om 2-3 dage vil jeg begynde at rette overskrifter med spring i niveauerne hvis ingen anfægter denne konklusuon. Byrial 18. mar 2009, 11:46 (CET)
Du siger bare til hvis du vil have en bot til at rette. Det er jo trod alt hurtigere end at gøre det manuelt. --MGA73 18. mar 2009, 12:19 (CET)

Hva ville der være i vejen for at man lavede en kode for en h2-overskrift der så blev mindre? Eller giver det ingen mening at gøre det? Man kunne jo sætte det ind i en skabelon der hed {{SeOgså}}? --Anigif 18. mar 2009, 13:24 (CET)

Jeg synes at overskrifter på sider med ganske få linjer generelt er unødvendige. Byrial 18. mar 2009, 13:32 (CET)
Og det med en særlig kode er efter min opfattelse unødigt kompliceret. Vi har i forvejen rigeligt med skabeloner, så hvis et ; eller 3 x ' kan løse problemet så synes jeg vi skal holde os til det. --MGA73 18. mar 2009, 13:42 (CET)

Fodnoter[redigér wikikode]

Vil nogen modsætte sig, at jeg indfører følgende forskrift: »Notehenvisningen placeres efter punktum og komma.« Formuleringen er hentet herfra. Iflg. en søgning på Google, er det bred enighed om at, at notehenvisninger bør indsættes efter punktum. Derimod er der ikke er nogen entydig anbefaling fsva. komma, så jeg har valgt førnævnte anbefaling, fordi den er nem at forklare, og hvis den anbefales af et kulturtidsskrift fra Gyldendal kan den vel ikke være helt i skoven :-) --C960657 10. aug 2008, 12:40 (CEST)

Tilføjelsen er hermed sat ind – se Wikipedia-diskussion:Stilmanual#Fodnoter. Jeg tror i øvrigt, jeg vil omskrive afsnittet og gøre det mere don't tell it, show it-agtigt. Et eksempel vil formentlig lette forståelsen. --C960657 17. aug 2008, 10:27 (CEST)
Jeg havde slet ikke set dit indlæg her, men er meget begejstret for, at det er skrevet i stilmanualen, for har et par gange den sidste tid sagt, at det skulle være sådan uden at have et sted at henvise til. Jeg tror måske også det med noter er noget mange har svært ved i begyndelsen, så det er ingen dårlig idé at gøre afsnittet i manualen mere håndgribelig. --CarinaT 17. aug 2008, 15:02 (CEST)

.[4]. Jeg er imod den ide, det kan ødelægge resten af tegnsætningen i en sætning, medmindre man har sat alle fodnoter efter et afsnit. Men det ville efter min mening være synd ikke at kunne sætte en reference midt i en sætning, hvis der fx er en bestemt glose man gerne vil lave en reference til.- Zilotte 21. apr 2009, 21:19 (CEST)

Jeg kan oplyse, at denne diskussion er genoplivet som følge af, at jeg satte min bot til at rette i overensstemmelse med stilmanualen. Se evt. Wikipedia-diskussion:WikiProjekt_Check_Wikipedia#Fejl_61 og Brugerdiskussion:MGA73#Bot.C3.A6ndriger_af_referenceinterpunktion. Der kan desuden henvises til Wikipedia:Landsbybrønden/Spørgsmål om fodnoter/referecer.
Jeg ser gerne, at man følger stilmanualen, og hvis man er imod den, så får man den ændret. --MGA73 28. apr 2009, 15:54 (CEST)

Stilmanualens (for) klare udtalelse paa dette omraade skal rettes til en anbefaling. Det skal vaere muligt at saette fodnoter midt i saetninger, som det ogsaa er tilfaeldet i videnskabelige artikler. Jeg foreslaar foelgende anbefalinger i stilmanualen:

Fodnotebrug ved flere paastande i en saetning
Eksempel: I Danmark bor der 5 mio. mennesker[1] og landet er opdelt i 5 regioner[2]. Andet eksempel: Regeringen er i flere medier blevet kritiseret for passivitet[3][4][5], mens den stoettes af andre[6][7] fordi den goer hvad den realistisk kan.
Fodnotebrug vedr. indhold i saetning
Foer punktummet i saetningen
Fodnotebrug vedr. indhold af helt afsnit
Efter punktummet i sidste saetning i afsnittet

Bruger:Nillerdk 28. apr 2009, 16:37 (CEST)

Til: Bruger:Nillerdk: Jeg synes, at det er et godt forslag. Det virker velovervejet og dækkende for de situationer, hvor en notehenvisning kan komme på tale.--Rmir2 28. apr 2009, 20:02 (CEST)
Jeg er ikke enig. Det nuværende regel er god nok, men gælder (selvfølgelig) kun, hvis fodnoten sættes ved siden af et komma eller punktum. For at gøre det mere tydeligt, kunne der skrives: "Såfremt en fodnote placeres ved siden af et komma eller punktum, skal fodnoten placeres efter." -Qw345 25. maj 2009, 19:33 (CEST)
Er der en bestemt grund til, at du er uenig? Bruger:Nillerdk 25. maj 2009, 22:53 (CEST)
Ja, jeg mener, det er sådan, man normalt gør. Det er nu svært at dokumentere. Et par online argumenter: [5], [6] s. 3, [7], [8] og [9] s. 8. På en:wikipedia:Footnotes står der the reference tag is normally placed immediately after the punctuation. At indføre en norm om, at noten skal før punktum, mener jeg, er helt forkert. -Qw345 26. maj 2009, 00:16 (CEST)

Jeg er overhovedet ikke enig. Kig fx. på "Historisk Tidsskrift", "Historie" (Jyske Samlinger) eller "Politica". Der må være tale om en engelsk tradition eller lignende - eller om manuskriptkrav, der intet har med offentliggørelsen at gøre. Jeg er fortsat tilhænger af Bruger:Nillerdks forslag (se oven for).--Rmir2 26. maj 2009, 10:31 (CEST)

Jeg er enig med Qw345 så langt, at vi ikke skal opfinde noget helt nyt. Desuden vil jeg være modstander af alt andet en en anbefaling i stilmanualen, da Wikipedia ikke bør begrænse forhindre specifikke fagdiscipliner i særlig brug af fodnoter og hvad vi end "vedtager" her må aldrig blive brugt til at tvinge en ændring i enkelte artikler uden enighed i hvert enkelt tilfælde. Jeg indrømmer, at mit forslag ovenfor var baseret på egne "fornemmesler". Rmir2, kan du evt. give et par direkte link? Bruger:Nillerdk 26. maj 2009, 11:35 (CEST)

Jeg trak på denne: http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_7rk_0003-PDF/hto_7rk_0003_97000.pdf men en hvilken som helst artikel i disse tidsskrifter vil give samme resultat.--Rmir2 26. maj 2009, 13:36 (CEST)

Hmm, jeg kunne ikke finde brug af fodnote umiddelbart efter et punktum (jo, måske på side 43, men er det et godt eksempel?) - derimod mange fodnoter umiddelbart før punktummer. Kan du se flere eller har du et bedre link? Det ville ærgre mig, hvis jeg selv skulle have opfundet det med fodnote efter punktum i betydningen af at fodnoten hører til mere end denne netop afsluttede sætning, for så bliver det svært for mig/os at overbevise Qw345 og andre om at anbefale denne brug! Bruger:Nillerdk 26. maj 2009, 16:57 (CEST)
Synes også det i almindelighed det virker forkert med ref efter punktum; Synes Niels Emils forslag lyder fornuftigt. - Nico 26. maj 2009, 17:17 (CEST)

Jeg har - af grunde, der er uden betydning her - gennemgået stakkevis af artikler i de omtalte tidsskrifter og kun fundet noter før komma eller punktum. Det er, hvad jeg lærte i min skoletid (i 1960-erne), og den noteform, der er foreslået på den engelske Wikipedia, er mig aldeles fremmed. MEN: det er en god ide at skelne mellem noter til en konkret udtalelse (sætning) og noter til en større samlet mening (= et helt afsnit).--Rmir2 26. maj 2009, 17:38 (CEST)