Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Tostarpadius igen igen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bruger:Tostarpadius er tilbage med sine Salmonsensartikler, da han er afskåret fra at redigere på den svenske wiki.

Af samme årdag har jeg blokeret ham en uge for ignorering af gentagne henstillinger.

Bør denne periode forlænges? Det ser ikke ud til at henstillinger igennem de sidste 10 år har virket, så spørgsmålet er: Gider vi mere? Mvh KnudW (diskussion) 28. jan 2019, 10:43 (CET)

Hvis brugeren fortsætter i et spor der tidligere har været anset som problematisk, så tænker jeg at det er på sin plads at udvide pausen. mvh Tøndemageren (diskussion) 28. jan 2019, 10:56 (CET)
Adfærd, der forringer projektet, bør begrænses i nødvendigt omfang, hvorfor jeg har det fint med blokeringen. Hvis brugeren viser forståelse for problemet (det problem, der aktuelt er blokeret for, ikke historiske problemer (om end der sagtens kan være et vist sammenfald eller overlap)), må vi antage god tro indtil andet er bevist - ergo skal brugeren have lov til at redigere igen efter blokeringens udløb, såfremt der undervejs i eller umiddelbart efter blokeringen kan opnås dialog, der giver håb om ændret adfærd / mindre forstyrrelse af projektet. Kan der ikke opnås dialog, eller sker der ingen adfærdsændring, så må projektet beskyttes ved forlængelse eller gentagelse af blokering. Ergo må vi først indbyde til dialog (uagtet at det har været forsøgt før), og i fald dét falder på døve øren kan forlængelse eller genblokering blive relevant, med behørig eskalation af længde. --Medic (Lindblad) (diskussion) 28. jan 2019, 11:04 (CET)
Jeg er enig med Medic her. Vi må også tage i betragtning, at brugeren aldrig for alvor har været blokeret. Derfor bør vi give ham/hende en fair behandling, men jeg medgiver, at han/hun måske er gået under radaren tidligere, og som det er nævnt et andet sted, så har projektet ændret kurs i den seneste tid, hvorfor vi ikke skal tolerere alt for meget. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 28. jan 2019, 11:37 (CET)
Jeg er afslappet over for, om vi forlænger blokeringen nu, eller om vi afventer udløbet af blokeringen for derefter at vurdere, om der sker en adfærdsændring. Brugeren har i 10 år ikke afveget en tomme i sin adfærd og har været resistent overfor enhver henstilling. Så vidt jeg kan se, så har bidragene gennem de sidste mange år alene bestået i import af Salmonsen-artikler, der er lagt op i rå form. --Pugilist (diskussion) 28. jan 2019, 12:08 (CET)
Torstarpadius ved udmærket godt, at oprettelser af artikler med store mængder uredigeret Salmonsen-tekst ikke er i orden. Det er blevet påpeget gentagne gange, at man ikke bare kan indsætte 100 år gamle leksikontekster ukritisk. Tilsvarende skal man selvfølgelig heller ikke oprette artikler med ibrug-skabeloner. Men alligevel bliver Torstarpadius ved. Brugeren vil simpelthen ikke ændre adfærd. Så nej, drop ideen med hele tiden at give flere chancer og håbe på forbedringer, for det kommer der ikke noget ud af. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. jan 2019, 16:06 (CET)
Det her handler ikke om, om der skal gives chancer eller ej. Det handler om, at vi har et regelsæt, som vi er nødt til at behandle folk nogenlunde ens i forhold til, hvis ikke vi skal leve op til tidligere beskyldninger om nepotisme, inkompetence eller administratorvælde. (Næsten) uanset historik er vi nu nået frem til at en bruger er blevet blokeret for forstyrrelse af projektet. Dét er udgangspunktet. At vælge et andet udgangspunkt er enten at behandle denne bruger forskelligt end andre, og dermed ikke at leve op til det regelsæt, vi har vedtaget, eller at laste denne bruger (-s tendenser i viste redigeringer) for andre brugeres fejltrin, hvorved vi reagerer på spøgelser fra fortiden frem det reelle. Hvis der skal være "lighed for loven" må hver sag behandles uafhængigt af andre, hvorfor den fremherskende tendens til kortere tålmodighed med overtrædelser må træde lidt i baggrunden, indtil "forbrydelsen" er bevist, også efter den "nye" forståelse af reglerne. Hvis det skulle vise sig, at brugeren ganske rigtigt ikke er i stand til at ændre adfærd, vil han hurtigt løbe ind i ganske lange blokeringer, der vil bringe forstyrrelsen af projektet til ophør. Det vil involvere et minimum af besvær for os, til gengæld for stor forstyrrende effekt på brugerens fortsatte forstyrrelse af projektet - alt sammen inden for reglernes ord og ånd. --Medic (Lindblad) (diskussion) 28. jan 2019, 19:57 (CET)
Jeg forstår fuldt ud KnudW's opfattelse af denne sag. Det nemmeste er naturligvis at give en længere pause, men principielt er jeg enig med Medic (Lindblad) i, at vi er nødt til at behandle brugerne med "lighed for loven". Den stadig strengere praksis overfor de brugere, der ikke forstår eller tilsidesætter fælles regler, er jeg enig i. Men det skal først til afstemning som ny norm, inden vi kan stramme skruen yderligere - efter min opfattelse.--Ramloser (diskussion) 3. feb 2019, 21:22 (CET)
Der er først og fremmest brug for strammere praksis. Der har været alt for mange sager med enkelte brugere, der har fået lov at slippe for indgreb. Resultatet er at den ene sag efter den anden er løbet løbsk. Til trods for at de pågældende både kunne og burde været blokeret for gentagen ignorering af henstillinger eller brud på normerne for god opførsel. Og til trods for at de pågældende åbenlyst ikke vil ændre adfærd. Så nej, hvis der skal en ny norm til, så skal det være rettet mod besværlige brugere. Men det kræver altså bare, at det også fører til noget i praksis. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. feb 2019, 21:38 (CET)
Konklusion:
Blokeringen er udløbet, og der er nu forløbet nogle yderligere måneder siden AOA’en blev oprettet. Da tiden er gået, og debatten er døet ud, lukkes anmodningen. Pugilist (diskussion) 28. mar 2019, 22:28 (CET)