Wikipedia:Sammenskrivningsforslag/Kommende stationer på Ring 3 Letbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Hej.

Der er i går eller i forgårs blevet oprettet en masse nye artikler på kun én linje om stationer på den kommende Ring 3 Letbane.

Jeg foreslår at de skrives ind i tabellen på Ring 3 Letbane#Stationer. De kan jo altid oprettes igen, når/hvis der bliver noget mere at skrive om de enkelte stationer:

Det drejer sig om følgende artikler: Lundtofte Station, Rævehøjvej Station, Anker Engelunds Vej Station, Akademivej Station, Fortunbyen Station, Lyngby Centrum Station, Gammelmosevej Station, Gladsaxe Rådhus Station, Gladsaxevej Station, Gladsaxe Trafikplads Station, Dynamovej Station, Herlev Hospital Station, Herlev Bymidte Station, Herlev Syd Station, Rødovre Nord Station, Glostrup Ejby Station, Glostrup Nord Station, Glostrup Hospital Station, Kirkebjerg Station, Brøndbyvester Station, Delta Park Station, Strandhaven Station og Ishøj Strand Station.

  • Symbol merge vote.svg Sammenskriv alle ovennævnte i Ring 3 Letbane#Stationer. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 10. nov 2017, 10:04 (CET)
  • Symbol delete vote.svg Sammenskriv ikke - Stationerne har en egen notabilitet. Hovedartiklen bør have en kort omtale af hver station, men der er grundlag for egen beskrivelse af fx indretning og passagertal, når de er færdige og taget i brug. Rmir2 (diskussion) 10. nov 2017, 10:14 (CET)
  • Symbol delete vote.svg Sammenskriv ikke - Der er præcedens for at alle danske stationer beskrives med hver deres artikel, både kommende stationer, som f.eks. Aarhus Letbane og nedlagte stationer. --Kjeldjoh (diskussion) 10. nov 2017, 10:24 (CET)
  • Symbol merge vote.svg Sammenskriv Artiklen om Ring 3-sporvejen er i forvejen spekulativ og megalomanisk.
Mht. stationer er bliver Ring 3 Letbanen en sporvognslinje. Man kalder ikke sporvognsstoppesteder for stationer, det gælder også andre "letbaner". Sporvognsstoppesteder er i lighed med busstoppesteder ikke noget vi har artikler om.
"Letbaner" er bare newspeak for hurtigsporvognslinjer i eget tracé. Stationer lyder flottere, som om man har givet stemmekvæget en ny bane. Desuden plæderede politikerne i 1960'erne for at sporvogne var forældede, larmende i vejen for bilerne osv. Nutidens politikere vil ikke kaste smuds på datidens politikeres eftermæle, ved åbent at genindføre sporvogne.
I artiklen Ring 3 Letbane bruges et læserbrev fra nogle unge i en lokalavis som udgangspunkt vedr. for at skrive at der er forslag om at forlænge banen. Artiklens forfatter fantaserer videre, banen som begyndelsen på en sporvejsring via Malmø og Helsingborg.
Det er i øvrigt slet ikke vedtaget at anlægge banen endnu, der er bare givet tilladelse til at anlægge banen.
Min konklusion: Sammenskriv. Og lad os bandlyse ordet station for sporvognsstoppesteder/"letbane"standsningssteder.
Ikke flere artikler om bus/sporvogns/"letbane"-stoppesteder/standsningssteder, med mindre de har skilt sig bemærkelsesværdigt ud. De kan omtales i hovedartiklen.
--Madglad (diskussion) 10. nov 2017, 10:38 (CET)
  • Symbol delete vote.svg Sammenskriv ikke - Der er utallige stations-artikler i forvejen, som stort set ikke indeholder noget information. De er der kun for at fuldstændiggøre linjeføringen. Men hvem ved, måske der opstår noget interessant omkring de pågældende stationer/busstoppesteder i fremtiden. Der er trods alt ikke tale om en alm. buslinje. --Hofkas (diskussion) 10. nov 2017, 10:52 (CET)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar - Madglad: Gider du godt lade være med at råbe ved at bruge fed skrift. Det nytter ikke, at du stadig er sur over, at du ikke kunne få din vilje i Wikipedia:Sletningsforslag/Universitetet Station (Aarhus). Dernæst så er der altså en væsentlig forskel på datidens sporvognsstoppesteder, der ikke bestod af meget andet end en stoppestedspæl, og så nu. Letbanestationer er fuld udrustede anlæg med perroner, læskærme og rejsekort-/billetautomater, der skal blive på stedet i mange år. Til gengæld er de ovennævnte artikler noget tynde, så det kan godt være, de skal sammenskrives nu og så oprettes igen, når der foreligger noget mere konkret. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. nov 2017, 12:38 (CET) Thumbup.svg Rmir2 (diskussion) 10. nov 2017, 13:00 (CET)
Dannebrog Spy, ikke min mening at råbe, men jeg fremhæver mine konklusioner, lige som når folk (vha skabelon) skriver '''Sammenskriv'''. Busstoppesteder i København er igen begyndt at blive udstyret med læskure. Der installeres elektroniske afgangstavler og visse stede rejsekort-standere. Skal vi også til at nedgradere begrebet busstation, og kalde alle hovedstadens A- C- og S-busstoppesteder for busstationer? Det er det, der skabes præcedens for her. --Madglad (diskussion) 10. nov 2017, 13:14 (CET)
Det er altså en overfortolkning. Buslinier kan blive lagt om ved næste køreplansskift, letbaner har mere omfattende anlæg der gør, at de som regel bliver hvor de er gennem en længere årrække. Letbanestationer får dermed i højere grad karakter af faste lokaliteter på linie med jernbanestationer, museer og andre ting, der heller ikke lige flytter. Det vil sige at de udover deres rent praktiske funktion også fungerer som fikspunkter, hvilket er med til at gøre dem relevante. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. nov 2017, 13:38 (CET)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar Jeg synes det er fint at letbane-stationer har egne artikler, men her er der jo tale om letbane-stationer som måske kommer. Man er mig bekendt ikke begyndt på anlægget endnu, og der kan gå 20 år inden disse stationer kommer - eller måske kommer de aldrig. Så det er måske lidt tidligt at man har lavet disse artikler. --Honymand (diskussion) 16. nov 2017, 08:09 (CET)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar At letbanestationerne ikke er færdige endnu, betyder ikke, at der ikke er noget at skrive. Det kan fx være skildring af de forhandlinger, der måtte foregå, forskellige udkast til udformning, offentlige møder osv. Så der kan sagtens være noget at skrive om løbende. Rmir2 (diskussion) 16. nov 2017, 09:23 (CET)
Lidt mere umiddelbart så har det interesse for folk i området, hvor stationerne egentlig kommer til at ligge. Men ja, selv med den nuværende tidsplan ligger åbningen da 6-7 år ude i fremtiden. Der kan stadig nå at ske en del ændringer, herunder hvilke stationer der faktisk skal anlægges. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. nov 2017, 11:05 (CET)
  • Symbol merge vote.svg Sammenskriv Da der ikke er konkluderet på denne, tillader jeg mig at give mit lidt sene besyv med. Der er som jeg ser det (endnu) ikke tale om "kommende" stationer, men om "foreslåede" kommende stationer. Derudover mener jeg ikke at kriteriet for om de skal have egen artikel er hvad de kaldes, men deres faktiske funktion. Vi har som jeg ser det ikke nogen gennemdiskuteret konsensus om, hvorvidt de steder hvor en (dansk) letbane tager passagerer op skal have egne artikler. Da der formodentlig vil være relativt lidt at skrive om nogle af dem, ville mit forslag umiddelbart være at det kræver at de lever op til almindelig notabilitet. Sidst (og mindst) savner jeg kilder på, at de enkelte stationer rent faktisk kaldes (eller vil blive kaldt) "X Station". NisJørgensen (diskussion) 4. jan 2018, 19:19 (CET)
Hovedstadens Letbane bruger konsekvent betegnelsen stationer. Navnene for de enkelte steder er dog ikke fastlagt endeligt endnu. I forskellige planer benyttes arbejdsnavne som "v/Herlev Hospital" og "Station ved Herlev Hospital", men det kommer de selvfølgelig ikke til at hedde i praksis. Så det skal nok præciseres, at der er tale om arbejdsnavne. Til gengæld foreligger der allerede nu detaljerede planer for placering af spor, perroner og andre faste anlæg for hele strækningen. Så der vil godt kunne fyldes noget mere stof på artiklerne end der er nu. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. jan 2018, 21:20 (CET)
Ja, jo, Dannebrog Spy, men hvordan forholder du dig til at Lyngby-Tårbæk Kommune efter kommunalvalget har meddelt at banen ikke bliver bygget? Skal Wikipedia beskrive helt hypotetiske, teoretiske, fremtidige byggerier på den måde? Er det sandsynlig at Lyngby og Vallensbæk åbner kassen? Skal W agere spåkoner for det? --Madglad (diskussion) 4. jan 2018, 21:51 (CET)
Det der aktuelt foregår er, at Lyngby-Taarbæk Kommune vil lave en juridisk undersøgelse af, om de kan trække sig ud. Ministeriet har dog tidligere meldt ud, at kommunerne ikke kan trække sig ud enkeltvis. Og der er da også snævert flertal i den pågældende kommunalbestyrelse for letbanen. For mig at se ligner det da også mere et af de sædvanlige forsøg på at standse store anlægsprojekter. Det kan trække tiden ud, men der skal lidt mere til end nogle fjendske kommunalpolitikere for at stoppe det. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. jan 2018, 22:44 (CET)
Dannebrog Spy Jeg er enig i din politiske analyse. Men i og med at ruteføring gennem Lyngby ikke ligger fast, skal vi så ikke mindes hvordan det gik Lundtoftebanen? I øvrigt enig med NisJørgensen og mener at dennes indlæg kan danne basis for konklusion. --Madglad (diskussion) 5. jan 2018, 06:11 (CET)
Nu er der altså andre brugere, der synes at de enkelte steder er relevante. Men ja, der kan nå at ske en del ændringer, ikke mindst i Lyngby. Så et kompromis kunne måske være at sammenskrive nu og så genoprette, når tingene bliver mere konkrete. --Dannebrog Spy (diskussion) 5. jan 2018, 07:16 (CET)
Der er lokale poliske krig i Lyngby fordi borgmesteren og hendes parti er imod projektet. Men resten af byrådet er for og har et flertal. Selve projektet er i udbud, hvor tilbud er kommet ind for længst. Næste trin er at vælge hvem det skal være og indgå kontakt med dem. Det skulle have været før jul, men udskudt fordi man tjek på den samlet pris. Så det er så langt at man går i gang med anlæg i løbet af i år. --Steen Th (diskussion) 5. jan 2018, 09:44 (CET)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar I dette som i andre tilfælde af offentlige trafikanlæg har eventuelle ændringer i linjeføring og stationer også interesse, også selvom de foregår i forbereldelsesfasen. Da jernbanerne blev anlagt for lidt over hundrede år siden, foregik der også mange tilpasninger undervejs, fx. blev stationer flyttet for at muliggøre håndværk og handel ved en placering lige uden for købstædernes læbælter. Med denne historiske erfaring in mente bør wikipedia fortælle hvad, de oprindelige planer hvar, hvilke ændringer der sker, hvorfor de sker, samt hvilke følger og hvilken betydning ændringerne får. Set i dette lys vil jeg foretrække, at vi fastholder status som den er og afventer resultatet af de polititiske drøftelser og aftaler inden, at vi kaster os ud i større redigeringer. Hvis det senere viser sig, at planlagte linjeføringer eller stationer ikke bliver til noget, må vi til den tid vurdere, hvordan dette bedst håndteres. Planerne om baneforbindelse går helt tilbage til Fingerplanen og de tidligste byudviklingsplaner for Københavnsegnen, og det viser noget om den lange rækkevidde af sådanne tanker, at de nu er dukket op igen 70 år senere! Noget andet er, at planer om stationsanlæg mm også er en del af lokalhistorien fx for Lundtofte. Rmir2 (diskussion) 5. jan 2018, 09:20 (CET)
Helt enig i, at vi sagtens kan have information om de planlagte stationer, også hvis de eventuelt ikke bliver til noget. Diskussionen her handler i min optik kun om, hvordan informationen skal organiseres, herunder hvorvidt/hvornår stationer/stoppesteder skal have deres egen artikel. NisJørgensen (diskussion) 5. jan 2018, 12:00 (CET)
Her er vi enige. Mit forslag er at lade artiklerne stå som de er og afvente den politiske proces. Jeg er ret sikker på, at når hele projektet kommer til en afsluttende afklaring, så vil der også blive bred enighed om, hvordan vi bedst fremstiller projektet og dets delemner. Rmir2 (diskussion) 5. jan 2018, 13:48 (CET)