Wikipedia:Sletningsforslag/David Pontoppidan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

2010-diskussion[rediger kildetekst]

Der er sået tvivl om denne artikels berettigelse på artiklens diskussionsside (se argumenterne der). Jeg synes, det bør diskuteres her for at nå en konklusion. --Sabbe 23. mar 2010, 11:33 (CET)

  • Slet Minder om en autobiografi (min formodning) en finder iøvrigt ikke personen notabel H.W. Rasmussen 23. marts 2010, 11:54 (CET)
  • Slet Forslagsstiller. Se argumenter i diskussionen. Tydelig selvbiografi, manglende notabilitet -- Sladanivanovic 23. mar 2010, 12:12 (CET)
  • Slet Artiklen fremstår alene som en anprisning af David Pontoppidan og synes oprettet af ham selv. --Pinnerup 24. mar 2010, 12:15 (CET)
  • Behold Har ændret artiklen så den er mindre og mere relevant, men personen er tilsyneladende meget aktiv i dansk politik, og en Infomedia søgning på hans navn giver 91 resultater over de sidste par år, så ift. notabilitet vil jeg mene der er nok til at der er plads på Wikipedia. RoyJeans 24. marts 22010, 17:21
  • Behold Som den ser ud nu, kan jeg i kke se hvorfor der ikke skulle være notabilitet nok. --Henrik (heb - tidligere hebster) 2. apr 2010, 17:42 (CEST)
  • Neutral - Hvad har han bedrevet? Så vidt jeg kan se, afhænger hans notabilitet af at han er tidligere formand for Konservativ Ungdom... Venligst Harne 3. apr 2010, 21:25 (CEST)
  • Behold - At en person evt. er selvpromoverende, er underordnet, så længe vi også har personer som Sidney Lee, fx. Men han er vel notabel pga. sin post i en international organisation. --KLN 4. apr 2010, 21:54 (CEST)
  • Behold - Han er en, der har vakt tilstrækkelig opsigt til at en artikel er fuldt berettiget. --Brandsen 4. apr 2010, 21:57 (CEST)
Er det da wiki-praksis, at tilstrækkeligt notable personer gerne må skrive deres egne biografier? --Pinnerup 5. apr 2010, 02:04 (CEST)
Nej, men jeg mindes om en gammel diskussion fra 2009 hvor selvbiografier blev diskuteret, og der mindes jeg om store synspunktsforskelligheder. Jeg var selv af den overbevisning, at så længe de er neutrale er de ok - det er endda det, der står i Wikimedias "interwiktionelle" politik - nemlig at det er tilladt, bare det ikke er POV. Her synes jeg ikke det er det, så jeg stemmer også Behold, på trods af at jeg med det samme også konkluderer:
Konklusion:
Beholdes --Masz 6. apr 2010, 18:30 (CEST)

2012-diskussion[rediger kildetekst]

Jeg kan slet ikke se notabiliteten, så indstiller denne til sletning igen. --Casper (diskussion) 20. nov 2012, 00:00 (CET)

Er der sket nogen ændring siden sidste gang, som skulle føre til et andet udfald nu? --Palnatoke (diskussion) 20. nov 2012, 07:47 (CET)
Konklusion:
Der synes ikke at være en ændret vurdering i forhold til tidligere diskussion. Beholdes (igen). Pugilist (diskussion) 1. dec 2012, 17:56 (CET)

2021-diskussion[rediger kildetekst]

Jeg kan virkeligt ikke begribe at en selv-promoverende wiki-side, tydeligvist oprettet af personen )da ingen andre i den brede offentlighed vel ved hvem manden er) selv, får lov at stå i så mange år her. Det fremgår også: "Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den." - personen er på *INGEN* måde en dansk politiker, personen har arbejdet i den private sektor i flere år og har INGEN OFFENTLIGE OPGAVER - det er selv-promoverende useriøst, at en artikel som denne aldrig bliver slettet og det miskrediterer og svækker tilliden til wikipedia, at enhver landsbytosse fordi de engang har været politisk aktiv i et ungdomsparti og skrevet læserbreve og som bagefter bliver voksen og får i liv i den private sektor, for tid og evighed står skrevet som om han var en "vigtig offentlig person" som "offentligheden skal kunne læse om på wikipedia". SLET DOG DEN WIKI-SIDE, I DET MINDSTE FJERN DET SELV-PROMOVERENDE BRAS! (Skrev 147.78.29.198 (diskussion • bidrag) 20. mar 2021, 02:20. Husk at signere dine indlæg.)

  • Slet Ovenstående kunne godt være formuleret lidt mere diplomatisk, men jeg er enig i at notabiliteten ikke er tilstede. Som der er skrevet ved en række andre er han sikkert dygtig, men hvad har han sådan helt konkret bedrevet? Tilsyneladende er hans primære notabilitet hængt op på at han har været formand for en _lokalafdeling_ af en Konservativ Ungdom? og muligvis også at han var "Kommitteret medlem af CEPOS' bestyrelse (2006-2008)", mens han blev "Forfremmet til student i kommunikationsafdelingen, CEPOS (2007-08)" jf. web arkiv cv men det ved jeg ikke nok om CEPOS til at vide hvad det betyder, men det lyder ikke nok til at være notabilitetsgivende. --Santac (diskussion) 20. mar 2021, 13:35 (CET)
  • Slet - Ser ud til at være en lokalpolitiker, som endnu ikke opfylder Wikipedia:Kriterier for biografier.--Kjeldjoh (diskussion) 22. mar 2021, 10:09 (CET)
  • Slet - Der ses ikke at være meritter, der hver for sig opfylder kriterierne. Summen af de enkelte bedrifter mener jeg heller ikke er tilstrækkelig. --Pugilist (diskussion) 22. mar 2021, 11:12 (CET)
  • Slet Som Kjeldjoh skrev ovenfor. —SimmeD (diskussion, bidrag) 22. mar 2021, 19:25 (CET)
  •  Kommentar UNDSKYLD MIG, men er denne tredje sletningsdiskussion ikke kommet helt skævt fra start? Det fremgår i hvert fald overhovedet ikke af artikelsiden, at der er en sletningsdiskussion i gang, og så længe dette er tilfældet, bliver der jo kun tale om en intern diskussion blandt indforståede Wikipedianere, der tilfældigvis 'hænger ud' på sletningsforslagsdiskussionssiden, ganske uden at denne 'brede brugergruppe' på Wikipedia ved noget om, hvad der forgår - og så er diskussionen vel ret beset ikke valid, uanset hvilken konklussion, den måtte nå frem til? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. mar 2021, 03:19 (CEST)
    •  Kommentar Det må være en forglemmelse fra den pågældende bruger. Jeg har sat den relevante skabelon på artiklen nu. De ovenstående argumenter vil jeg stadig betragte som gyldige, men der skal gives tid til, at andre brugere kan fremføre deres pointer. --|EPO| COM: 29. mar 2021, 09:40 (CEST)
    •  Kommentar Nej, det var IKKE en forglemmelse. Den blev sat på 20. mar 2021, 03:51‎ (+24 tilføjet med begrundelse: "for at gøre opmærksom på problematikken i den manglende relevans for en person der ikke er offentlig interesse i at læse om". Kort bagefter er der en person der kalder sig "Hjart" som omgjorde ændringen, dette skete: 20. mar 2021, 09:58‎, hvor personen "Hjart" skrev: "Fjerner version 10658355 af 147.78.29.198.... Tag: Omgjort". Herefter er skabelonen sat tilbage, 29/3-2021 - blot for at få historikken på plads. Mht. kommentaren: "Ser ud til at være en lokalpolitiker" - nej, heller ikke. Personen har aldrig været lokalpolitiker, kun aktiv i et ungdomsparti og læserbrevs-debattør - hvilket gør det endnu mere til grin at wikipedia lægger navn til den omtale, hvis i spørger mig... (Skrev 83.89.249.12 (diskussion • bidrag) 4. apr 2021, 19:00. Husk at signere dine indlæg.)
Konklusion:
I tredje omgang nærmest enighed om sletning. Tidligere argumenter for behold bør dog også medtages i vurderingen. Det er dog vanskeligt at se tunge argumenter for behold i tidligere diskussioner (der er eksempelvis ikke nogen post i en international organisation, og en sådan er vel næppe heller i sig selv notabilitetsgivende). Slettes. -Pugilist (diskussion) 7. apr 2021, 23:06 (CEST)