Adolf 8. af Holsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Adolf VIII var greve af Holsten, den næstældste søn af grev Gerhard VI, som siden 1386 tillige var dansk hertug af Slesvig.

Kun tre år gammel, da faderen faldt (1404), oplevede Adolf som barn Margretes forsøg på stykkevis at genvinde Slesvig og kom til at nære et dybt had til Danmark. Siden stod han ved sin broder Henriks side i kampen mod Erik af Pommern, indtil Henrik faldt ved belejringen af Flensborg 1427; Adolf fortsatte krigen, indtil Erik ved våbenstilstanden i Vordingborg 1435 måtte overlade ham, hvad han sad inde med af hertugdømmet på livstid, dog med forbehold af kronens ret.

Kort efter deltog Adolf i de danske stormænds sammensværgelse mod Erik; hans pris var, at den ny konge, Christoffer af Bayern, skulde forlene ham arveligt med Slesvig, hvad der også udførtes i Kolding 1440. Efter Christoffers død afslog han tilbuddet om den danske krone, men overførte valget på sin søstersøn, Christian I; dog tog han af denne det løfte, at han i henhold til den såkaldte Constitutio Valdemariana aldrig vilde forene hertugdømmet med kongeriget. Skønt to gange gift døde Adolf barnløs 4. december 1459, og med ham udslukkedes den holstenske linje af Schauenburgerne; året efter blev Christian I valgt til hertug i Slesvig og greve i Holsten.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.