Britisk oversøisk territorium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Britiske oversøiske territoriers placering

Et britisk oversøisk territorium (BOT) (engelsk: British overseas territory; tidligere kendt som biland eller kronkoloni) er et territorium som er underlagt britisk overhøjhed uden at være en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK). I dag er 14 fjorten oversøiske territorier knyttet til UK. [1]. Betegnelsen "British Overseas Territory" stammer fra 2002 hvor den erstattede betegnelsen British dependent territory, som igen blev indført i 1981. Før da blev disse områder kaldt kolonier eller kronkolonier.

Britiske oversøiske territorier adskiller sig fra britiske kronbesiddelser, hvis konstitutionelle forhold til Storbritannien er anderledes. I en historisk kontekst skal kolonier ikke forveksles med protektorater, som selvom de var under britisk kontrol formelt var uafhængige stater, hvorimod kolonier var en del af den britiske stat. I moderne tid skal BOT heller ikke forveksles med Dominion, de lande der samlet kaldes Commonwealth, og som er en frivillig sammenslutning af tidligere kolonier, men i dag suveræne og uafhængige stater, ligestillet med Storbritannien.

Administration og status[redigér | redigér wikikode]

Oversøiske territorier har aldrig været anset som integrerede dele af Storbritannien og har aldrig haft deres egen repræsentation i det britiske parlament. Begrundelsen er at de optræder som separate jurisdiktioner. Dronning Elizabeth II er også statsoverhoved i de oversøiske territorier i kraft af sin status som dronning af Storbritannien, og ikke som dronning af hvert territorium; til forskel fra Commonwealth-lande, som Canada eller Australien, hvor dronningen udtrykkeligt fungerer som ”dronning af Canada” og ”dronning af Australien”.

Den øverste ansvarlige embedsmand i hvert territorium er en guvernør, som formelt udnævnes af dronningen og handler på hendes vegne og er ansvarlig for territoriets interne sikkerhed, samt optræder som en delegat mellem territoriet og den britiske regering. Han har myndighed til at opløse territoriets lovgivende forsamling og skal sanktionere alle nye love. Guvernøren er normalt fra Storbritannien.

Tidligere blev kronkolonier administreret direkte af embedsmænd der var udpeget af den britiske regering. I dag har de fleste britiske oversøiske territorier imidlertid mere eller mindre fuldt selvstyre, og er kun afhængige af Storbritannien med hensyn til forsvar, udenrigspolitik og handel.

Den samlede befolkning af alle oversøiske territorier anslås til 247,899.[Kilde mangler]

Øerne Jersey, Guernsey og Isle of Man, der i lighed med de oversøiske territorier ikke er en integreret del af Storbritannien, har dog en anden konstitutionel status end BOT. De betegnes I stedet som kronbesiddelser.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Britiske imperium.

De oprindelige engelske kolonier i den Nye verden bestod af etableringen af nye bosættelser i lande der hidtil havde ligget udenfor den engelske krones herredømme. Den første af denne type kolonier var på Newfoundland, hvor engelske fiskere i 16. århundrede havde lavet midlertidige lejre i fiskesæsonen.

Byen St. George's, på Bermuda blev grundlagt af besætningen på Virginia kompagniets flagskib i 1609, da de led skibsbrud på øen. St. George's ier derfor den ældst eksisterende engelske bosættelse i Amerika.

Det der siden blev kendt som Old Empire begyndte i 1607 med etableringen af Jamestown, den første succesfulde engelske koloni i Amerika. Den udviklede sig siden til kolonien Virginia, et navn som dengang betegnede hele Nordamerika. I 1609 blev den næste koloni ved en tilfældighed oprettet på Bermuda, den er I dag efter tabet af de amerikanske kolonier i 1783 den ældste britiske koloni; (engelske kolonier blev til britiske efter foreningen af kongerigerne England og Skotland i 1707).

Det britiske imperium fortsatte sin ekspansion gennem hele 17. til 20. århundrede, og det nåede sin største udstrækning i 1920, på det tidspunkt kontrollerede Storbritannien omkring en fjerdedel af Jordens samlede landmasser. Dette imperium omfattede dog også store område med indfødte befolkninger som blev kontrolleret af økonomiske og strategiske frem for at være mål for egentlig kolonialisering. I slutningen af 19. århundrede begyndte de største nybygger kolonier at opnå en form for selvstændighed i alle andre forhold end udenrigspolitik, forsvar og handel; 1867: Canada, 1901: Australien, New Zealand and South Africa. Disse og andre nye stater fik i løbet af 1920’erne betegnelsen dominions, og de opnåede fuld selvstændighed med indgåelsen af Statute of Westminster (1931). Ved den lejlighed blev imperiet omdøbt til British Commonwealth som afspejling af forandringerne. I det 20. århundrede opnåede langt hovedparten af de britiske kolonier fuld uafhængighed, men mange beholdt en formel tilknytning til Storbritannien som medlemmer af Commonwealth. Nogle af de tidligere kolonier beholdt den britiske monark som statsoverhoved, mens andre blev republikker, som dog anerkendte monarkens rolle som overhoved for Commonwealth.

I 1980’erne mistede Storbritannien sine sidste større fastlandskolonier, da det daværende Rhodesia I Afrika (nu Zimbabwe) blev uafhængigt i 1980 og Britisk Honduras (nu Belize) i Mellemamerika 1981. Den sidste store koloni (med over 5 mill. indbyggere) var nu Hong Kong. I modsætning til andre territorier blev det areal kolonien lå på lejet af den kinesiske stat, en aftale der udløb i 1997. Det år blev Hong Kong overdraget til Folkerepublikken Kina som et særligt administreret område.

De britiske oversøiske territorier er stadig spredt over alle verdensdele, men efter overdragelsen af Hong Kong udgøres de resterende koloniale besiddelser hovedsageligt af små øer med små befolkninger og det ubeboede British Antarctic Territory.

I 2002 vedtog det britiske parlament British Overseas Territories Act 2002; det betød at de områder der hidtil var blevet betegnet som dependent territories nu var Overseas Territories, og at deres befolkning, med undtagelse af personer udelukkende relateret til baserne på Cypern, opnåede fuldt britisk statsborgerskab.

Nuværende oversøiske territorier[redigér | redigér wikikode]

Flag Våbenskjold Territorium Placering Motto Areal Befolkning Hovedstad
Anguilla (land) Coat of Arms of Anguilla.svg Anguilla Caribien Strength and Endurance 102,0 km² 12.800 The Valley
Bermuda Coat of arms of Bermuda.svg Bermuda Atlanterhavet Quo fata ferunt (Latin: "Whither the Fates carry [us]") 53,4 km² 64.482 Hamilton
Flag of the British Antarctic Territory.png Coat of arms of the British Antarctic Territory.svg Britisk Antarktis Antarktis Research and discovery 1.724.900 km² 200 (udstationeret personale) Rothera (hovedbase)
British Indian Ocean Territory Coat of arms of the British Indian Ocean Territory.svg British Indian Ocean Territory Indiske ocean In tutela nostra Limuria (Latin: "Limuria is in our charge") 60 km² 3.200 militærfolk og personale Diego Garcia (militærbase)
Britiske Jomfruøer Coat of Arms of the British Virgin Islands.svg Britiske Jomfruøer Caribien Vigilate (Latin: "Be watchful") 153 km² 21.730 Road Town
Caymanøerne Coat of arms of the Cayman Islands.svg Cayman Islands Caribien He hath founded it upon the seas 260 km² 46.600 George Town
Falklandsøerne Coa Falkland.svg Falklandsøerne Atlanterhavet Desire the right 12.178 km² 2.967 Stanley
Gibraltar Coat of arms of Gibraltar1.svg Gibraltar Europa Nulli expugnabilis hosti (Latin: "Conquerable by no enemy") 6,5 km² 27.776 Gibraltar
Montserrat Coat of arms of Montserrat.svg Montserrat Caribien 101 km² 9.000 Plymouth (p.t. forladt pga. vulkanudbrud, de facto hovedstad er nu Brades)
Pitcairn Coat of Arms of the Pitcairn Islands.svg Pitcairn Stillehavet Ukendt (måske Come, ye blessed da nationalsangen har denne titel.) 44 km² 67 Adamstown
Sankt Helena Coat of arms of Saint Helena.svg Sankt Helena (herunder Ascension, Tristan da Cunha)   Atlanterhavet Loyal and unshakeable 409 km² 6.563 Jamestown
South Georgia og South Sandwich Islands Coat of arms of South Georgia and the South Sandwich Islands.svg Sydgeorgien og Sydsandwichøerne Atlanterhavet Leo terram propriam protegat (Latin: "Lad løven beskytte sit eget land") 3.906 km² 11-26 udstationeret personale King Edward Point/Grytviken
Storbritannien Royal Coat of Arms of the United Kingdom (HM Government).svg Sovereign Base Areas of Akrotiri and Dhekelia Cypern Dieu et mon droit (Fransk: "Gud og min ret") 254 km² 15.000 (halvdelen udgøres af militærpersonel)   Episkopi Cantonment
Turks- og Caicosøerne Coat of arms of the Turks and Caicos Islands.svg Turks- og Caicosøerne Caribien Beautiful by Nature 430 km² 21.500 Cockburn Town

Administrative forhold[redigér | redigér wikikode]

Alle oversøiske territoriers statsoverhoved er den britiske monark, p.t. Elizabeth 2. af Storbritannien. Monarken har denne rolle i kraft af sin rolle som statsoverhoved for Storbritannien, og altså for territoriet i sig selv. Dronningen udpeger formelt en repræsentant i hvert område som fungerer som hendes stedfortræder. I territorier med permanent beboelse udnævnes en guvernør, i ubeboede en kommissær. Alle udnævnelser sker i samarbejde med den britiske regering, som reelt udvælger kandidaterne. Guvernørerne fungerer de facto som statsoverhoveder og er sædvanligvis ansvarlige for udnævnelsen af regeringslederen og forbindelsen med den britiske regering, samt udførelsen af de ceremonielle forpligtelser på dronningens vegne.

Foreign and Commonwealth Office har det overordnede ansvar for at føre tilsyn med alle de oversøiske territorier, pånær baserne på Cypern. Kontoret offentliggjorde i 1999 en rapport der skulle udstikke Storbritanniens fremtidige politik for BOT. Den fremhævede følgende fire hovedemner for udviklingen fremover, som skulle afklares: [2]

  • Selvbestemmelse
  • Storbritanniens og territoriets ansvar
  • Democratisk autonomi
  • Hjælp og bistand

Hvert af de oversøiske territorier har deres eget retssystem, som dog er afhængigt af Storbritannien. Lovgivningen baseres som regel på English common law, med tilføjelser vedrørende lokale forhold. Hvert territorium har sine egne domstole og statsanklagere; de mindste samfund kan dog udpege en sagfører i Storbritannien der han ansvaret for områdets retssager; en sådan ordning har især stor betydning i sager der involverer meget alvorlige forbrydelse, på små øer hvor det er umuligt at indkalde en jury som på en eller anden made ikke kender den tiltalte. Et eksempel er voldtægtssagen på Pitcairn i 2004, hvor Storbritannien etablerede rammerne for en retssag, hvilket territoriet ikke selv havde kapacitet til.

Udenrigspolitiske forhold[redigér | redigér wikikode]

Kort over Britisk Antarktis; det område af Antarktis Storbritannien gør krav på.

Internationale spørgsmål vedrørende de oversøiske territorier varetages også af Foreign and Commonwealth Office i London. Nogle territorier har dog etableret diplomatiske kontorer i nabolande for effektivt at kunne håndtere fx sager vedrørende migration og handel. Ingen af territorierne er medlemmer af Commonwealth of Nations, men de deltager dog i Commonwealth Games med deres egen delegation.

Gibraltar er det eneste oversøiske territorium der også er medlem af den Europæiske Union, dog ikke i egen ret, men kun i kraft af sin assorciering med Storbritannien. De øvrige territorier er ikke medlemmer og EU-retten gælder derfor ikke automatisk der. EU samarbejder dog med territorierne gennem assorcieringsaftalen OCT. Da indbyggerne i BOT fik fuldt britisk statsborgerskab i 2002 fik de dog samtidig også EU-borgerskab, hvilket bl.a. giver dem ret til fri bevægelighed indenfor EU’s grænser..

Flere lande bestrider Storbritanniens suverænitet over følgende oversøiske territorier:

Militær tilstedeværelse[redigér | redigér wikikode]

De oversøiske territoriers sikkerhed er Storbritanniens ansvar, og mange af dem benyttes af det britiske militær eller landets allierede som baser:

  • Ascension Island (som tilhører Sankt Helena) – huser en luftbase der bruges af både Royal Air Force og United States Air Force.
  • Bermuda – blev Royal Navys vigtigste base på den vestlige halvkugle efter USA’s selvstændighed. Flådefaciliteterne opfattede tidligere et admiralitet, værft, en flåde eskadron og en betydelig militær garnison som beskyttelse. Regeringen kom efterhånden til at snarere opfatte Bermuda som én stor base frem for en koloni, og øerne blev kendt som Gibraltar of the West (Vestens Gibraltar). [3]. Under 2. verdenskrig etablerede Canada og USA også baser på Bermuda, de blev opretholdt gennem hele den kolde krig. Siden 1995 er den militære tilstedeværelse på Bermuda blevet kraftigt reduceret.
  • British Indian Ocean Territory – øen Diego Garcia er hjemsted for en stor flådebase og en luftbase der indtil 2037 er leaset til USA af Storbritannien.
  • Falklandsøerne – huser enheder fra både British Army, Royal Air Force og Royal Navy.
  • Gibraltar – huser faciliteter for både Royal Navy, RAF og NATO, samt et lokalt regiment (Royal Gibraltar Regiment).
  • Baseområderne Akrotiri og DhekeliaCyprus – opretholdes som en strategisk britisk militærbase I det østlige Middelhav.

Symboler og emblemer[redigér | redigér wikikode]

Hvert oversøisk territorium tildeles eget flag og våbenskjold af den britiske monark. Traditionelt benyttes et flag med en blå baggrund og Union Jack i hjørnet (kanton) og territoriets eget skjold centralt, det såkaldte Blue Ensign. Undtagelser er Bermuda der benytter en rød baggrund, Britisk Antarktis der benytter hvid; British Indian Ocean Territory der benytter blå bøger som symbol på havet; og Gibraltar der bruger banner med territoriets eget skjold, der som det eneste stammer fra perioden før britisk overhøjhed. Akrotiri og Dhekelia er de eneste BOT der ikke har et officielt flag, i stedet benyttes Union Jack.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Oversøiske lande og territorier

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]