Danmarks geografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Danmark
Danmark set fra verdensrummet
En mark i Danmark
Klinter ved Danmarks kyster

Danmark er det mindste og sydligste af de nordiske lande, lige nord for sit eneste naboland, Tyskland, sydvest for Sverige og syd for Norge. Danmark betegnes som et skandinavisk land, selv om det ikke hører til den skandinaviske halvø. Vest for Danmark ligger Nordsøen, mens Østersøen ligger i sydøst. Mellem Danmark og Sverige ligger Øresund og Kattegat, mens Skagerrak skiller Danmark fra Norge.

Danmark består af halvøen Jylland og omkring 1.419 øer på over 100 m², hvoraf 443 navngivne øer.[1] Af disse er 72 øer beboede (1. januar 2007), og de største er Sjælland, Vendsyssel-Thy og Fyn. Øen Bornholm ligger øst for resten af landet i Østersøen. Mange af de større øer er forbundet med broer. Øresundsbroen forbinder Sjælland med Sverige, Storebæltsbroen forbinder Fyn med Sjælland, og Lillebæltsbroerne forbinder Fyn med Jylland. Færger og småfly forbinder de mindre øer. De største byer i Danmark er København (på Sjælland), Århus, Aalborg og Esbjerg (i Jylland) og Odense (på Fyn). Sammen med Ækvatorialguinea er Danmark det eneste land forbundet til et kontinent, hvor hovedstaden ligger på en ø.

Det nordligste punkt i Danmark er Skagen nordstrand, mens det sydligste punkt er Gedser Odde (den sydlige spids af øen Falster). Det vestligste punkt er Blåvands Huk, og det østligste er Østerskær, som er en del af Ertholmene 18 km nordøst for Bornholm. Afstanden fra øst til vest er 452 km, og fra nord til syd 368 km.

Danmark er et fladt land med lidt højdevariation. Gennemsnitshøjden i landet er kun 31 meter over havet, og det højeste naturlige punkt er Møllehøj, med 170,86 meter. Andre åse i samme område sydvest for Århus er Yding Skovhøj på 170,77 meter og Ejer Bavnehøj med 170,35 meter. Det laveste punkt er Lammefjord, som ligger 7 meter under havoverfladen.

De mange øer i Danmark gør, at landet har en lang kystlinje, 7 314 km. Næsten alle områder i Danmark ligger nær kysten, og ingen områder er mere end 52 km fra havet. Danmarks eksakte størrelse er vanskelig at afgøre, fordi havet konstant eroderer kystlinjen, samtidig med at indbyggerene gør modtiltag. På sydvestsiden af Jylland varierer tidevandet med mellem 1 og 2 meter, og kystlinjen flytter sig indover og udover med 10 km hver dag.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimatisk kan man næsten se på Danmark som en ø med vand på alle sider. Man kan regne med lidt nedbør med nogle dages mellemrum, men der er sjældent tale om store mængder. Lavtryk går ind i Nordsøen og giver indimellem kraftig vind på vestkysten af Jylland om efteråret og vinteren, og indimellem kan iskold luft fra Arktis eller Sibirien give minusgrader i hele landet selv om dagen. Danmark har ikke de store landmasser omkring sig som nabolandene i syd og får derfor sjældent lige så høje temperaturer om sommeren som disse lande. Så selv klare og fine sommerdage byder på fine temperaturer, uden at det bliver ubehageligt varmt. De kraftigste regnbyger kan man vente sig sent på sommeren og tidligt i efteråret, og tordenvejr er ikke helt ualmindelig på denne tid. Fra slutningen af oktober begynder det at blive skyet og mørkt.

Areal og grænser[redigér | redigér wikikode]

Areal
  • Totalt: 43.094 km²
  • Land: 42.394 km²
  • Vand: 700 km²
Note: Inkluderer øen Bornholm i Østersøen og resten af fastlandet, men ikke Færøerne og Grønland
Landegrænser
  • Totalt: 68 km
  • Grænseland: Tyskland 68 km
Kystlinje
7.314 km
Maritime krav
  • Tilgrænsende zone: 24 nautiske mil (44 km)
  • Kontinentalsokkel: Til 200 meters dybde eller til dyb som kan udnyttes.
  • Eksklusiv økonomisk zone: 200 natuiske mil (370 km)
  • Territorialfarvand: 12 nautiske mil (22 km)

Miljø og natur[redigér | redigér wikikode]

Naturressourcer
Petroleum, naturgas, fisk, salt, kalksten, sten, grus og sand
Naturfarer
Oversvømmelse truer enkelte områder af landet, som dele af Jylland og sydkysten af Lolland, som er beskyttet af diger.
Miljøproblemer
Luftforurening, hovedsageligt fra biler og kraftværker. Nitrogen- og fosforforurening af Nordsøen. Drikke- og overfladevand er blevet forurenet af affald fra dyrehold og sprøjtemidler.
Miljøværnsaftaler
  • Delagtig i aftaler som omhandler: Luftforurening, Antarktis-aftalen, biologisk mangfoldighed, klimaændringer, ørkenspredning, udrydningstruede dyrearter, miljømodificering, miljøfarlig affald, havret, dumping af affald til havs, bevaring af marint liv, forbud mod atomprøvesprængninger, værn af ozonlaget, skibsforurening, tropisk tømmer, vådområder, hvalfangst.
  • Underskrevet, men ikke stadfestet: Luftforurening fra vedvarende organiske stoffer, Miljøværnsaftale for Antarktis, Kyoto-aftalen

Noter[redigér | redigér wikikode]