Frederike af Hannover

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederike af Hannover
Friederike i 1958.
Dronning af Grækenland
Ægtefælle Paul af Grækenland
Børn Sofia af Spanien
Konstantin 2. af Grækenland
Irene af Grækenland
Fulde navn
tysk: Friederike Luise Thyra Victoria Margarete Sophie Olga Cecilie Isabella Christa
Far Ernst August 3. af Hannover
Mor Viktoria Luise af Preussen
Født 18. april 1917
Blankenburg (Harz)
Død 6. februar 1981 (63 år)
Madrid
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1963

Frederikke af Hannover (tysk: Friederike; græsk: Φρειδερίκη) (18. april 19176. februar 1981) var dronning af Grækenland som hustru til kong Paul.

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Frederikke blev født den 18. april 1917 i Blankenburg (Harz) i Hertugdømmet Braunschweig, Tyske Kejserrige. Hun var datter af Ernst August 3. af Hannover og Viktoria Luise af Preussen eneste datter af Wilhelm II af Tyskland og Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten. Som datter af en hannoveransk prins, blev hun Prinsesse Frederikke af Hannover, Storbritannien og Irland og hertuginde Frederikke af Braunschweig-Lüneburg.

Gennem sin morfar var Frederikke oldebarn af Frederik 3. af Tyskland og Viktoria af Storbritannien, ældste datter af dronning Victoria af Det Forenede Kongerige, og Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha.

Frederikke var en fjern slægtning til Elizabeth II af Storbritannien og Prins Philip, hertug af Edinburgh. Som efterkommer af Georg 3. af Storbritannien, var hun nr. 34 i rækken af succession til Storbritanniens trone, selv om hun ikke havde britisk rang eller titel.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1936 havde Paul, kronprins af Grækenland, friet til hende i Berlin, hvor han var for at se Sommer-OL 1936. Deres forlovelse blev annonceret den 28. september 1937. Den 9. januar 1938 de blev gift i Athen. Prins Paul var søn af kong Konstantin 1. af Grækenland og Sophie af Preussen, søster til Wilhelm II af Tyskland.

Tidligt i deres ægteskab opholdt de sig på Villa Psychiko i en forstad til Athen. Ti måneder efter brylluppet blev deres første barn født den 2. november 1938: Sophia, den kommende dronning Sofia af Spanien. Den 2. juni 1940 blev deres søn og senere tronarving, Konstantin, født.

Krig og eksil[redigér | redigér wikikode]

I april 1941 under 2. verdenskrig blev den græske kongefamilie evakueret til Kreta i en Sunderland flyvebåd. Kong Georg 2. af Grækenland og resten af familien drog i eksil i Sydafrika. Her fødte Frederikke sit sidste barn, Prinsesse Irene, den 11. maj 1942. Den sydafrikanske leder, general Jan Smuts, var hendes gudfar.

Kort efter angreb de tyske styrker Kreta. Frederikke og hendes familie blev evakueret igen og oprettede et eksilkontor i London. Familien flyttede til Egypten i februar 1944.

Den 1. september 1946 besluttede det græske folk ved folkeafstemning at genindsætte Georg 2. på tronen. Nu vendte arveprinsen og arveprinsessen tilbage til deres villa i Psychiko.

Dronning[redigér | redigér wikikode]

Den 1.april 1947 døde Georg 2. og Frederikkes mand besteg tronen som Paul 1. med hende som dronning. Kommunistisk politisk ustabilitet i Nordgrækenland førte til Den græske borgerkrig. Kongen og dronningen tog i sommeren 1947 rundt i det nordlige Grækenland for at appellere til loyalitet. Den græske borgerkrig sluttede i august 1949. Kongeparret søgte at styrke monarkiet ved at tage på officielle besøg til marskal Josip Broz Tito i Beograd, præsidenterne Luigi Einaudi i Italien i Rom Theodor Heuss i Vesttyskland, Bechara El Khoury af Libanon, Kejser Haile Selassie 1. af Etiopien, Chakravarthi Rajagopalachari af Indien, dronning Elizabeth 2. af Storbritannien og til USA som gæst hos præsident Dwight D. Eisenhower. Både i Grækenland og i udlandet blev dronning Frederikke angrebet af oppositionen, fordi hun som pige havde været medlem af forbundet Bund Deutscher Mädel, svarende til Hitlerjugend. Hendes tilhængere hævdede, at medlemskab var obligatorisk i Nazityskland. Efter Kong Pauls død kom hendes søn Konstantin til magten. Den unge konge viste sig ikke at være særlig demokratisk og var domineret af sin konservative mor, som i realiteten tog magten. Hendes intriger var medvirkende til militærkuppet i 1967. Selv efter Anden Verdenskrig lagde Frederikke ikke skjul på sine ultranationalistiske sympatier ved fx at omgås gamle nazi-kollaboratører.[1]

En artikel den 16. november i Life var fra et af de mange statsbesøg. Hun var også på forsiden af Time Magazine. Den 14. maj 1962 blev hendes ældste datter Sofia gift med prins Juan Carlos af Spanien, (senere kong Juan Carlos 1. af Spanien) i Athen.

Enkedronning[redigér | redigér wikikode]

Den 6. marts 1964 døde konge Paul af kræft, og deres søn kom på tronen som Konstantin 2.. Frederike blev enkedronning, men fortsatte med at regere. Da hendes søn blev gift med Prinsesse Anne-Marie af Danmark den 18. september 1964, trådte Frederikke tilbage og overlod størstedelen af sine officielle opgaver til den nye dronning. Men hun fortsatte uofficielt.

Eksil[redigér | redigér wikikode]

Kong Konstantins sammenstød med premierminister Georgios Papandreou medførte den destabilisering, der førte til militærkup den 21. april 1967. Kong Konstantin samarbejdede med militærdiktaturet og godkendte en royalistisk premierminister. Senere samme år forsøgte han et modkup for at genoprette demokratiet, men det tvang ham i eksil. Nu udpegede juntaen en anden regent.

Den 1. juni 1973 afskaffede juntaen det græske monarki og søgte at legitimere det gennem en folkeafstemning i 1973; den var mistænkt for at være manipuleret. Det nye statsoverhoved blev præsidenten Georgios Papadopoulos.

Diktaturet sluttede den 24. juli 1974, men et monarki blev aldrig genoprettet. En folkeafstemning blev afholdt. Kong Konstantin førte valgkamp fra udlandet og indrømmede sine fejl og lovede at støtte demokratiet, og især at holde sin mor væk fra Grækenland og græsk politik. 70% stemte for en republik.

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Dronning Frederikke døde den 6. februar 1981 i eksil i Madrid under en øjenoperation. Hun blev begravet på Tatoi, det kongelige palads og gravplads i Grækenland. Hendes søn og hans familie fik lov til at deltage, men måtte straks forlade landet.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: