Prinsesse Thyra (1853-1933)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Prinsesse Thyra. (Se også artikler, som begynder med Prinsesse Thyra)
Thyra af Danmark
Hertuginde af Cumberland
Ægtefælle Ernst August af Cumberland (g. 1878)
Børn
Fulde navn Thyra Amalie Caroline Charlotte Anna
Hus Huset Glücksborg
Far Christian 9. af Danmark
Mor Louise af Hessen
Født 29. september 1853
Det Gule Palæ, København, Danmark
Død 26. februar 1933 (79 år)
Gmunden, Østrig
Signatur

Prinsesse Thyra af Danmark (29. september 185326. februar 1933) var en dansk prinsesse, der var yngste datter af Christian 9. og Dronning Louise. I 1878 blev hun gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover.

Thyra var søster til Frederik 8., Alexandra af Danmark, Georg 1. af Grækenland, Kejserinde Dagmar af Rusland og prins Valdemar.

Barndom og ungdom[redigér | rediger kildetekst]

Thyras fødested: Det Gule Palæ i København, fotograferet i 2006.

Prinsesse Thyra blev født den 29. september 1853(1853-09-29) i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg i København.[1] Hun var det næstyngste barn og den yngste datter af den daværende Prins Christian (den senere Christian 9.) og Louise af Hessen-Kassel.[1] Hun blev født blot to måneder efter, at hendes fader var blevet gjort til arving til Danmarks trone ved Tronfølgeloven i 1853. Hun blev døbt med navnene Thyra Amelie Caroline Charlotte Anne, og til daglig var hun kendt under navnet Thyra.

Thyra med sin forældre og søskende i 1862.

Thyra havde fem søskende: Prins Frederik (der efterfulgte deres far som konge af Danmark), Prinsesse Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), Prins Vilhelm (der blev konge af Grækenland som Georg 1.), Prinsesse Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland) og Prins Valdemar.

Thyra var som barn køn, livlig og munter og havde som sine søskende hang til spilopper. Christian 9. kaldte hende senere for sin gode datter, og hun var populær og afholdt på grund af sin blide og milde natur både af danskerne og af hele sin familie. Hun var den mindst ambitiøse og udfarende af søstrene. Som barn og ung så hun sine ældre søskende opnå høje stillinger i udlandet, og hun besøgte dem tit i deres nye hjem. Hun blev konfirmeret den 27. maj 1870 i Christiansborg Slotskirke af Sjællands biskop Hans Lassen Martensen.[1]

Prinsesse Thyra med sin svigerinde Lovisa af Sverige.

Det medvirkede til hendes popularitet, at hun var den yngste kongedatter og den sidste af prinsesserne, der forlod Danmark. Hun var den i familien, der havde det bedste forhold til svigerinden Lovisa af Sverige, som ikke var særlig populær.

Thyra fik en del ægteskabstilbud blandt andet fra den meget ældre kong Vilhelm 3. af Holland, som dog blev anset for alt for gammel. Der var en overgang tale om et ægteskab mellem hende og Dronning Victoria af Storbritanniens søn Prins Arthur. Det var dronning Louise imod.

Historien om Thyras uægte barn[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Thyra skulle omkring 1871 have forelsket sig i Vilhelm Marcher, en ung officer ved hoffet. Det hed sig, at forholdet endte med graviditet. Det var en stor skandale og Marcher hængte sig 2. januar 1872.

Det blev i familien besluttet, at hun skulle føde barnet i hemmelighed hos sin broder kong Georg 1. i Athen under en længere udlandsrejse. Under opholdet i Athen blev det bekendtgjort, at Thyra var blevet ramt af gulsot og behøvede længere tids hvile. Her fødte hun ved juletid 1871 en datter, som blev bortadopteret til et dansk ægtepar.

Historien er aldrig bekræftet af hoffet.

Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]

Det nygifte brudepars afrejse fra Københavns Hovedbanegård efter brylluppet i 1878.

I 1878 blev hun i København i Christiansborg Slotskirke gift med Hertug Ernst August af Cumberland, arvingen og den tidligere kronprins af Kongeriget Hannover, der var blevet annekteret af Preussen i 1866.[1] Prinsesse Thyra havde i en årrække kendt Ernst August, der var dronning Louises kandidat til en brudgom. Enkedronning Caroline Amalie dukkede overraskende op til hendes bryllup.

Brylluppet blev brugt af Preussen til at ophævelse Pragfredens berømte paragraf 5, og derved svandt håbet om at vinde noget af Slesvig tilbage til Danmark. Preussen var irriteret over ægteskabet, fordi Ernst August var anti-preussisk efter Preussens anneksion af Hannover efter den Preussisk-østrigske krig i 1866. Ægteskabet gav anledning til diplomatiske forviklinger med Tyskland, og parret forlod Danmark hurtigt efter brylluppet.

Senere liv[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Thyra med datteren Olga, malet af Laurits Tuxen

Efter brylluppet tog parret ophold i Gmunden i Østrig, hvor Thyra boede resten af livet på det store Schloss Cumberland, Hannoveranernes familiesæde i eksil. De havde desuden et palæ i Wien. I ægteskabet blev der født seks børn, tre sønner og tre døtre.[1]

Ægteskabet blev forholdsvis lykkeligt til trods for Ernst Augusts vanskelige natur. I de senere år blev Thyra mere sørgmodig og havde hang til melankoli. Tilværelsen i Gmunden kunne godt blive for monoton, og Thyra fik i 1887 under sin sidste graviditet et regulært nervesammenbrud, der krævede længere tids behandling.

Thyra deltog lige som sine søskende i de kendte Fredensborg-dage, men ligeså ofte måtte hun blive hjemme, da hendes mand ikke brød sig om at rejse og ikke kunne undvære hende. I de senere år fik hun ofte besøg i Gmunden af Christian 9. og af sin yngste bror, prins Valdemar.

Ligeledes var kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn en hyppig gæst, ligesom Thyra og hendes mand ofte blev inviteret til kejserens selskaber i og uden for Wien. Kejseren var en gammel forbundsfælle af Hannover, og det venskabelige forhold bestod.

Thyra, nr 2 fra højre, sammen med sine søskende

Under 1. Verdenskrig var hun på tysk side, hvilket hendes søskende dog aldrig regnede hende til last. Efter krigen og Ernst Augusts død besøgte hun atter Danmark.

Thyra døde i Gmunden i 1933.

Titler[redigér | rediger kildetekst]

  • 1853-1858: Hendes højhed Prinsesse Thyra af Danmark
  • 1858-1878: Hendes kongelige højhed Prinsesse Thyra af Danmark
  • 1878-1919: Hendes kongelige højhed Kronprinsesse af Hannover, Hertuginde af Cumberland og Teviotdale
  • 1919-1933: Hendes kongelige højhed Kronprinsesse af Hannover

Anetavle[redigér | rediger kildetekst]

Se Frederik 8.s anetavle.

Børn[redigér | rediger kildetekst]

Navn Født Død Gift med
Prinsesse Marie Louise af Cumberland og Hannover 11. oktober 1879 31. januar 1948 Prins Max af Baden (10. juli 1867-6. november 1929)
Prins Georg Wilhelm af Cumberland og Hannover 28. oktober 1880 20. maj 1912
Prinsesse Alexandra af Hanover og Cumberland 29. september 1882 30. august 1963 Friedrich Franz 4., Storhertug af Mecklenburg-Schwerin (9. april 1882-17. november 1945)
Prinsesse Olga af Cumberland og Hannover 11. juli 1884 21. september 1958
Prins Christian af Cumberland og Hannover 4. juli 1885 3. september 1901
Prins Ernst August af Hannover, hertug af Braunschweig 17. november 1887 30. januar 1953 Prinsesse Viktoria Luise af Preussen (13. september 1892-11. december 1980)

Noter og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Hiort-Lorentzen 1903, s. 383.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Aronson, Theo (2014). A family of kings : the descendants of Christian IX of Denmark (engelsk). London: Thistle Publishing. ISBN 9781910198124.
  • Beéche, Arturo E.; Hall, Coryne (2014). APAPA : King Christian IX of Denmark and His Descendants (engelsk). East Richmond Heights, Californien: Eurohistory. ISBN 9780985460341.
  • Bramsen, Bo (2002). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (3. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-3230-7.
  • Chaffanjon, Arnaud (1980). Histoires de familles royales : Victoria d'Angleterre - Christian IX de Danemark et leurs descendances de 1840 à nos jours (fransk). Paris: Ramsay. ISBN 2859561846.
  • Fabricius Møller, Jes (2013). Dynastiet Glücksborg, en Danmarkshistorie. København: Gads Forlag. ISBN 9788712048411.
  • Hiort-Lorenzen, Hans Rudolph (1903). "Thyra, Hertuginde af Cumberland". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. XVII. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 383-384.
  • Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
  • Olden-Jørgensen, Sebastian (2003). Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus. København: Gad. ISBN 871-20-4051-7.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]