Sofia af Spanien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sofia af Spanien
Dronning af Spanien
Ægtefælle Juan Carlos af Spanien
Børn Elena af Spanien
Cristina af Spanien
Kronprins Felipe af Spanien
Far Paul af Grækenland
Mor Frederike af Hannover
Født 2. november 1938
Athen
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1980

Dronning Sofia af Spanien (født 2. november 1938) er dronning af Spanien siden 22. november 1975 som hustru til Kong Juan Carlos af Spanien.

Hun er datter af Kong Paul og Dronning Frederike af Grækenland.

Dronning Sofia tilhører fyrstehuset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Hun er søster til Eks-kong Konstantin 2. af Grækenland.

Indholdsfortegnelse

Biografi[redigér]

Prinsesse af Grækenland[redigér]

Sofia blev født i Psychiko, en forstad til Athen, som ældste datter af kong Paul af Grækenland og Frederike af Hannover. Halvandet år senere blev hendes bror, senere kong Konstantin 2. af Grækenland, født. Hun har derudover også en søster, Irene af Grækenland.

Hun tilbragte flere af sine ungdomsår i Egypten, heriblandt på en pigeskole i Alexandria. Under 2. Verdenskrig opholdte hun sig i Sydafrika ligesom resten af den græske kongefamilie i eksil, og returnerede til Grækenland i 1946. Hun afsluttede sin uddannelse på Schule Schloss Salem i det sydlige Tyskland og studerede herefter børnepasning, musik og arkæologi i Athen. Hun repræsenterede sit hjemland ved De Olympiske Lege i 1960 i sejling, dog uden medalje som gik til hendes bror Konstantin.

Ægteskab og børn[redigér]

Hendes mor, Frederike af Hannover havde i 1954 arrangeret et krydstogt i det græske øhav for alle de unge europæiske kongelige. Her mødte Sofia sin kommende mand Infante Juan Carlos af Spanien og de blev gift 14. maj 1962 i Athen. På dette tidspunkt lå det slet ikke i kortene at Juan Carlos skulle blive konge, da diktatoren Francisco Franco ledede Spanien. I 1969 valgte diktatoren dog Juan Carlos som sin efterfølger og parret blev dermed Prins og Prinsesse af Spanien.

Parret har tre børn:

  1. Elena af Spanien (født 20. december 1963) – gift 1995 med Jaime de Marichalar y Saénz de Tejada – 2 børn.
  2. Cristina af Spanien (født 13. juni 1965) – gift 1997 med Iñaki Urdangarin – 4 børn.
  3. Felipe af Spanien (født 29. januar 1968) – gift 2004 med Letizia Ortiz – 2 børn.

Dronning af Spanien[redigér]

Den 22. november 1975 blev Sofia dronning i kraft af, at monarkiet blev genindført og at hendes mand blev konge af Spanien.

Agenda og personlige holdninger[redigér]

I hendes virke som dronning, dedikerer hun i særdeleshed meget af sin tid til hjælp for stofmisbrugere. Hun støtter desuden flere humanistiske organisationer, blandt andet Somaly Mam der bekæmper børneprostitution i Cambodia.

Af kontroversielle personlige holdninger kan nævnes hendes udtalelser i forbindelse med et interview i anledning af hendes 70 års fødselsdag i 2008. Her udtrykte hun sine bekymringer med den gennemførte lov vedrørende ægteskab mellem to af samme køn og især mod de såkaldte Gay Prides. Hun har desuden været kritisk i forbindelse med starten på Krigen i Afghanistan i 2001.

Æresbevisninger[redigér]

Sofia af Spanien er siden den 16. oktober 2004 Kommandør af Storkorset af Trestjerneordenen.[1]

Kildehenvisninger[redigér]

Eksterne henvisninger[redigér]