Hack Kampmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Hack Kampmann (politiker).
Hack Kampmann
Hack Kampmann fotograferet af Julie Laurberg
Hack Kampmann

Hack Kampmann (6. september 1856 i Ebeltoft – 27. juni 1920 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt, kongelig bygningsinspektør, professor i arkitektur og maler. Han fik stor indflydelse på først nationalromantikken og siden nyklassicismen i dansk arkitektur og står som en særligt markant arkitekt i Århus og omegn, hvor mange af hans værker blev opført.

Han var søn af provst Christian Peter Georg Kampmann (født 17. august 1816) og Johanne Margrethe Marie født Schmidt (født 27. april 1824). Kampmann blev først uddannet som murer, 1873-74 og derefter arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole, 1873-1878[1], hvor han vandt den lille guldmedalje 1882 og den store 1884. Fra 1882-1883 studerede han ved École des Beaux-Arts i Paris, og var under studiet assistent hos Ferdinand Meldahl ca. 1879 og hos Hans J. Holm ca. 1880. Fra 1888 drev han egen tegnestue. Han var undervisningsassistent på Kunstakademiet under Hans J. Holm fra 1888, blev medlem af Akademiet 1887, livsvarigt fra 1908.

Kampmann foretog mange studierejser: 1882 til Norditalien for midler fra Den Reiersenske Fond (1881), 1883 til Paris, hvor han gik på Kunstakademiet og samtidig tegnede hos arkitekten Jacques Hermant, 1884 til Sverige, 1885-86 til Tyskland, Frankrig og Italien finansieret af Akademiets stipendium, 1887 til Grækenland med brygger Carl Jacobsen, 1894 til Holland. Han havde et nært forhold til brygger Jacobsen og efterfulgte Vilhelm Dahlerup som bryggerens favoritarkitekt.

Kampmann kom i 1892 til Århus, da han blev udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland fra 1. april dette år, og satte et markant præg på byen indtil sin død. Han var også professor på Kunstakademiets Arkitektskole 1908-1918.

Hack Kampmann begyndte nærmest som elev af Hans J. Holm. Han slog igennem med Provinsarkivet i Viborg, næppe tænkeligt uden J.D. Herholdts Universitetsbibliotek som forudsæt­ning. En lignende indstilling viser Aarhus Toldkammerbygning, komponeret med virtuos dygtighed over det middelalderlige byvåben. Inden for denne frie individualistisk-historiske retning fortsatte Kampmann, hvad Herholdt havde begyndt; hans standpunkt svarede til Martin Nyrops i dennes udstillingsbygning og Københavns Rådhus samt til J.G. Clasons rationalisme i Sverige. Opløsende virkede også ønsket om at bygge "indefra udefter", jfr. Kampmanns egen maleriske, uregelmæssige villa. Kampmann søgte som hele tiden at give selv de mindste enkeltheder et personligt præg; det var den såkaldte "morsomme detaille"s periode. Med særlig forkærlig­hed, om end ikke altid lige heldigt, anvendte han naturalistiske Elementer i dekorationen. Som Herholdt lagde Kampmann stadig vægt på materialeægthed. Hans produktion i disse år var for øvrigt urolig og uensartet, svarende til den kulturelle krise omkring 1900; det gjaldt om at skabe "originalitet og uensartethed". Noget uden for hans udvikling - og tidens i det hele - står den store tilbygning til Glyptoteket; navnlig det indre vidner - fraregnet nogle naturalistiske loftdekorationer - om hans dybe og selvstændige tilegnelse af Antikken.

I 1908, det år han opførte et af sine mest urolige og splittede arbejder: Post- og telegrafbygningen i Aalborg, slog han med toldkammerbygningen på Skagen om til nybarokken, dog således at denne knyttedes sammen med den hjemlige rødstensarkitektur. Til slut omkring 1915, med Hjørring Toldkammer, gik Kampmann over til nyklassicismen. Men han overlod i denne periode så meget til sine arkitektsønner, Christian og Hans Jørgen Kampmann, og øvrige medarbejdere, at hans produktion kun delvis kan anses som udtryk for hans egen kunstneriske personlighed; særlig må Aage Rafn nævnes i forbindelse med Københavns Politigård.

Arkitekturens formål var for Kampmann - som for hele det foregående slægtled - at skabe stemning. Navnlig det rige og festlige lå for hans evner, selv om han også forstod værdien af den jævne, hjemlige bygningskunst, fx formede han sommerboligen i Lønstrup som en jysk gård. Så at sige alt, hvad han byggede, er præget af en sjælden sikker sans for placering. Som tegner og akvarellist var Kampmann ubestridt den første i sin tid. Hans møbler er enkle i formen, men som oftest smykket med rige naturalistiske indlægninger. Som professor ved Arkitekturskolen gennemførte han oprettelsen af den nye første bygningsklasse, den såkaldte "Danske Klasse" (Undervisningsreglement af 15. august 1913).

De fleste af hans værker har undgået nedrivning, og i nyere tid er mange af hans bygninger blevet bygningsfredet.

Han var desuden medlem af bestyrelsen for legatet Albertina 1905, medlem af udvalget vedr. Landsudstillingen i Århus 1909, Akademiraadets dirigent 1914-17, næstformand for Akademisk Architektforening fra 1909 og formand 1917-19 og medlem af bestyrelsen for Kunstindustrimuseet. Han var dommer i mange arkitektkonkurrencer.

Kampmann er portrættet af maleren Knud Larsen, hvor Kampmann sidder og tegner medens han ryder pibe.

Han var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og fik Fortjenstmedaljen af guld i 1900 for Århus Teater. 1915 kom han på Finansloven.

Kampmann blev gift den 4. september 1888 i København med Johanne Holm (4. juli 1868 i København – 14. marts 1920 samme sted), datter af arkitekt Hans J. Holm og Anna Dorthea Johanne Severin Nielsen. Hack Kampmann er begravet på Vestre Kirkegård.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Værker

Århus Toldkammer
Jagtslottet ved Kalø Hovedgård
Aarhus Teater
Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg
Marselisborg Slot
Aarhus Katedralskole - Den røde bygning
Statsprøveanstalten (nedrevet 1995)
Viborg Katedralskole
Københavns Politigård
Sindal Posthus

[redigér] Restaureringer

[redigér] Litteratur

  • Ivan Kilpatrick, Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993

[redigér] Kilder og eksterne henvisninger

Hack Kampmann på Kunstindeks Danmark / Weilbachs Kunstnerleksikon

  1. ↑ Weilbachs Kunstnerleksikon K
  2. ↑ Fredningsbeslutning, Kulturarvsstyrelsen
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hack_Kampmann&oldid=5567735"
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog