Havnar Bóltfelag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Znak C-2.svg Gundadalur, FO 100 Tórshavn

Havnar Bóltfelag eller HB Tórshavn er med ca. 1000 medlemmer Færøernes største fodboldklub. Den blev grundlagt 1904 og er landets rekordmester.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den 18. juli 1909 spillede HB (mørk) sin anden kamp mod Tvøroyrar Bóltfelag (hvide arme) i Tórshavn, som HB vandt 3-1.
Arvefjender: HB (rød-sort) og KÍ Klaksvík (blå-hvid).
HB mod FC Suðuroy i september 2012, Fróði Benjaminsen er yderst til højre, nr. 21 er Kristin R. Mouritsen.

Oktober i 1904 blev Havnar Bóltfelag – Tórshavns Fodboldklub – stiftet. Desværre er de første sider i HB's forhandlingsprotokol gået tabt, så det er umuligt at sige med sikkerhed på hvilken bestemt dato HB er stiftet. Men medlemmer i HB, som har haft gode historiske kundskaber har regnet sig frem til, at HB blev stiftet omkring midten af oktobermåned i 1904. Derimod står det helt klart i HB's forhandlingsprotokol, at den første bestyrelse blev valgt på et medlemsmøde den 14. november i 1904. HB's første bestyrelse bestod af disse tre herrer: Mads Andrias Winther, Jóan Pauli Joensen og Jákup Mouritsen. Tórshavns senere borgmester Mads Andrias Winther blev HB's første bestyrelsesformand.

Inden 1942 havde man ingen organiseret færøsk fodboldliga eller decideret fodboldmesterskab. Man spillede mest venskabskampe, en del pokalkampe, og deltog også i nogle pokalturneringer. I begyndelsen af det 20. århundrede blev der ikke spillet ret mange kampe. Den første kamp mellem TB Tvøroyri og HB blev spillet den 23. maj 1909Tvøroyri. Kampen sluttede uafgjort 2-2. Den 18. juli samme år spillede holdene en kamp i Tórshavn, som HB vandt 3-1. Den første kamp mellem de jævnaldrende HB og KÍ Klaksvík fandt sted den 16. juli i 1911. Kampen blev spillet i Tórshavn, og endte med 5-0 sejr til HB. I 1912 vandt HB igen en kamp i Tórshavn, denne gang med 2-0. Men i den første kamp, som blev spillet mellem KÍ og HB i Klaksvík blev resultatet uafgjort 3-3. Efter at have tabt 5-3 og 7-0 til HB 1927 endte den tredje kamp mellem HB og KÍ i dette år med en 7-2 sejr til KÍ. Denne kamp blev spillet i Klaksvík, og blev en milepæl i klubbens historie. Og med tiden blev KÌ også et sejrrigt hold.

HB har vundet 22 mesterskabstitler. HB vandt deres første mesterskab i 1955. De andre titler blev vundet i 1960, 1963, 1964, 1965, 1971, 1973, 1974, 1975, 1978, 1981, 1982, 1988, 1990, 1998, 2002, 2003, 2004, 2006, 2009, 2010 og i 2013. HB er den eneste klub, der altid har spillet i landets bedste række, men før 2010 var KÍ også et hold som altid havde spillet i den bedste række. Derfor betegner mange kampene mellem KÍ og HB, som klassikere. Klubbernes store rivalisering har gjort dem til naturlige arvefjender i færøsk fodbold. Blandt de mest mindeværdige kampe mellem KÍ og HB kan vi nævne kampene i sidste spillerunde i både 1971 og i 1972. I 1971 vandt HB mesterskabet i Klaksvík, og i 1972 vandt KÍ mesterskabet i Tórshavn.

Da KÍ og HB havde deres europæiske debut mødte begge klubber hold fra Letland. I 1993 spillede HB 2 kvalifikationskampe imod RAF Riga i Pokalvindernes turnering. Mange af spillerne, som har spillet på Færøernes fodboldlandshold har været HB-spillere. Mange af de færøske spillere, som har været legionærer i Danmark, Norge, Island, England, Holland og Skotland har haft deres rødder i HB.

Kendte spillere[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • HB.fo (hjemmeside på færøsk, engelsk og spansk)
  • Stamps.fo (på dansk, public domain og grundlag for denne artikel)