Havregryn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En portion havregryn af de grovvalsede.

Havregryn er valset, hel havre. Produktet blev oprindeligt fremstillet til at lave havregrød af, men efter dansk tradition foretrækker mange at spise rå havregryn med mælk og ofte enten med sukker eller rosiner.

Det var omkring år 1900, at man begyndte at valse havregryn og derved blev havregrøden populær som morgenmad. Før den tid var havre i flere hundrede år blevet anvendt som hestefoder.[1]

Havre har et højt fedtindhold i forhold til andre kornsorter, og det kræver en særlig behandling for at undgå at fedtstoffet bliver harskt på havregrynenes vej til forbrugeren. Havren dampkoges derfor længe, før den tørres, genopvarmes og valses. Denne proces må formodes at beskadige visse næringsstoffer, men havregryn skal stadig anses som et sundt og mættende, fiberrigt fødemiddel.[2]

Havregryn er en væsentlig ingrediens i havregrynskugler.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Boyhus, Else-Marie (1996), Grønsager - en køkkenhistorie, Gyldendal, ISBN 87-00-23168-1  s.17
  2. Søgaard, Ane Bodil, "Historien om havregryn", J.A.K. bladet 2-2008, Arkiveret fra den oprindelige udgave on 2009-02-27, http://www.webcitation.org/5euQBvgoT, hentet 2008-09-27 

Se også[redigér | redigér wikikode]