Innaarsuit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Innaarsuit
Overblik
Land Grønland Grønland
Landsdel Vestgrønland
Kommune Qaasuitsup
Postnr. 3962 Upernavik
Demografi
Bygd 153 indb. (2014)
Andet
Tidszone UTC -3
Oversigtskort
Innaarsuit ligger i Grønland
Innaarsuit
Innaarsuit
Innaarsuits beliggenhed i Grønland

Innaarsuit ("De stejle skrænter") er en bygd i Vestgrønland beliggende ca. 45 km nord for Upernavik i Qaasuitsup Kommune. Før 2009 tilhørte bygden Upernavik Kommune. Bygden har ca. 153 indbyggere (2014).[1]

Innaarsuit har dagligvarebutik, servicehus og servicecenter. De fleste indbyggere ernærer sig som fiskere og fangere, og indhandlingsstedet for hellefisk bliver opfattet som den vigtigste del af bygdens erhvervsliv.

Børnene undervises i folkeskolen Fiilimuup Atuarfia, der har plads til 25 elever fra 1. til 8. klasse.[2] Der er ansat én lærer og fire vikarer. Skolen holder til i bygninger, der blev udbygget og renoveret i 1992. Skolen bruges også som kirke.

Der er helikopterforbindelse til bygden via Innaarsuit Helistop.

Referencer

  1. ^ "Statistikbanken". Grønlands Statistik. Tabel BEDST4. Hentet 9. maj 2014.
  2. ^ "Folkeskoler". Qaasuitsup Kommune. Hentet 25. januar 2014.