Den Kongelige Livgarde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den Kongelige Livgarde
Amalienborg.1.jpg
Aktiv 30. juni 1658
Land Danmark Danmark
Myndighedsniveau III
Overordnet myndighed Værnsfælles Forsvarskommando
Del af Forsvaret
Kaserner Livgardens Kaserne, Gothersgade,
Garderkasernen Høvelte
Kaldenavn Livgarden
Motto Pro Rege Et Grege
(Dansk) For konge og folk
Regimentsbælte Den kongelige livgardes stable belt
Årsdage 30. juni 1658 – Livgardens oprettelsesdag
Stormen på København (11. Februar 1659)
Udfaldet i Classens Have (31. juli 1807)
Slaget ved Isted (25. juli 1850)
Stormen på Dybbøl (18. april 1864)
Angrebet på Amalienborg (9. april 1940)
Angrebet på Sorgenfri Slot og Livgardens Kaserne (29. august 1943)
Webside forsvaret.dk/LG
Ledere
Chef LG OB Klavs Lawes

Den Kongelige Livgarde, i daglig tale Livgarden, blev oprettet af Frederik 3. den 30. juni 1658. Ud over at fungere som kongefamiliens vagtkorps er Livgarden også et infanteriregiment, der indgår i Hæren.[1]

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Regimentet har igennem historien haft forskellige navne. Det blev oprettet under navnet Kongens Livregiment/Regiment de Garde til Fods (eventuelt efterfulgt af chefens navn); den første chef var Frederik Ahlefeldt. I 1684 skiftede regimentet navn til Den Kongelige Livgarde til Fods, som det hed indtil 1867. Umiddelbart inden var Livgarden til Hest blevet nedlagt, så en forveksling var ikke længere mulig.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprettelsen[redigér | redigér wikikode]

Regimentet blev oprettet som følge af, at Frederik 3. indså, at Roskildefreden, som var indgået med svenskerne d. 26. februar 1658, formentlig ville blive kortvarig. Regimentet bestod som det eneste danske regiment udelukkende af soldater fra det danske område. Hærens øvrige regimenter rekrutterede også udlændinge. Kommandosproget i livgarden var fra første færd dansk, mens det i resten af hæren var tysk. Dermed håbede kongen at sikre sig en større loyalitet fra regimentet.

Oprettelsen af regimentet foregik ved at sammenlægge flere eksisterende kompagnier: Frederik Ahlefeldts norske kompagni sammen med med to andre norske kompagnier fra garnisonen i Bohus, Niels Pallesen Rosenkrantz's kompagni af gønger, Ulrich von Dewitz sjællandske kompagni, Holger Mormanns skånske kompagni og Christopher Gjeddes kompagni.

De første kampe[redigér | redigér wikikode]

Første gang regimentet var i kamp, var da svenskerne havde brudt freden og var gået i land i Korsør, den 8. august 1658. Under belejringen af København i 1658-59 udgjorde livgarden omkring 20% af den danske styrke.

Derefter deltog livgarden i samtlige danske krige og et par udenlandske:

Moderne tid[redigér | redigér wikikode]

I nyere tid har Livgarden også været et af de regimenter i Hæren, som udsender personel til internationale operationer. Personel fra Livgarden har været udsendt til:
- Kroatien
- Bosnien
- Kosovo
- Eritrea
- Afghanistan
- Irak

Den 23. marts 2006 omkom en konstabel fra livgarden, da hans vogn blev ramt af en vejsidebombe i Al-Hartha i Basra-provinsen i Irak. Konstablen var Jesper Nielsen fra Struer i Nordvestjylland. Derudover har regimentet mistet 14 soldater i Helmand i Afghanistan (pr. november 2010).

Den sidste weekend i juni 2008 fejrede Den kongelige Livgarde sit 350 års jubilæum. Det skete bl.a. med opvisninger på Rosenborg Eksercerplads, march igennem København med tjenestegørende såvel som gamle gardere og en stor aftenfest i Bella Center med kongelig deltagelse. Ved Livgardens jubilæum mindedes de gardere, som havde mistet livet under Livgardens indsats i Afghanistan og Irak mv.

Organisation[2][redigér | redigér wikikode]

I dag består Den Kongelige Livgarde af følgende enheder:

I/Livgarden og II/Livgarden indgår som panserinfanteribataljoner i henholdsvis Hærens 1. og 2. Brigade, mens III/Livgarden indgår som uddannelsesbataljon direkte under Livgardens.

Personel[redigér | redigér wikikode]

Unge der er indkaldt til at aftjene værnepligten ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte, gør tjeneste ved III/Livgarden.

Efter at have været på REX-tur og have fået udleveret sine rex'er (mærket med monarkens monogram), kan Livgardens regimentsbælte købes. Bæltet har følgende farver:

  • Tyk rød streg i top og bund (symboliserer at livgarden er et kamptropregiment)
  • Tynd sort streg henholdsvis under og over den røde streg (skillefarve)
  • To tykke streger i midten, henholdsvis blå og hvid (regimentsfarverne, visse steder er farven hvid vist som sølv)


Regimentets faner er blevet tildelt tre fanebånd med navne på slag, hvori regimentet har udmærket sig:

  1. København 1658-1659, Nyborg 1659, Lund 1676, Malmø 1677
  2. Helsingborg 1710, Gadebusch 1712, Stralsund 1715, Isted 1850, Dybbøl 1848 og 1864
  3. Amalienborg 9. april 1940

Mottoer[redigér | redigér wikikode]

Livgardens motto er ”Pro Rege Et Grege” – For konge og Folk. [4]

Stabskompagni, 1. bataljon motto lyder ”Plus Ultra” – Ud over dette / længere ud.
Stabskompagni, 2. bataljon motto lyder ”Vincere Volumus” – Vi vil sejre.
1. Kompagni, 1. bataljon motto lyder: ”Dominus Providebit” – Herren er mit forsyn (Kong Frederik d. III's valgsprog).
2. Kompagni, 1. bataljon motto lyder: ”Soli Deo et Regi” – Kun Gud og Konge
3. Kompagni, 1. bataljon motto lyder: ”Deo Duce Vendice Dextra” – Med gud som fører og højre hånd som værge.
4. Kompagni, 1. bataljon motto lyder "Aut mori Aut vincere" – Død eller sejr.
1. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Primus Inter Pares” – Først blandt ligemænd.
2. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Second 2 None” – Nummer to efter ingen (Altså ingen er bedre)
3. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Voluntas Victoriae” – Vilje til sejr.
4. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: "Vivit is Qui se utitur" – Den lever, som bruger sine evner.
5. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: "Øvelse gør mester – prøvelse gør mand."
6. Kompagni, 2. bataljons motto lyder: ”Per Aspera Ad Astra” – Gennem Kamp til Sejr (Gennem trængsler til stjernerne)
1. Kompagni, 3. bataljons motto lyder: ”Semper Primus” – Altid først
2. Kompagni, 3. bataljons motto lyder: ”Leads the way” – Viser vejen; Ændret til “Nil Supra” (“Ingen Over” - “Second to None”)
3. Kompagni, 3. bataljons motto lyder: "Pro Regis salute " – for Kongens sikkerhed!

Vagttjenesten[redigér | redigér wikikode]

Vagtskifte foran Amalienborg i København

Livgardens vagttjeneste afhænger af kongefamiliens opholdssted. Amalienborg har været hovedresidens siden 1794. Fredensborg har været brugt siden 1863, Marselisborg ved Århus siden 1902, og Gråsten Slot siden 1935. Christiansborg Slot benyttes ved særlige lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første Christiansborg i 1740. Livgarden bestrider også vagten ved ambassadørbesøg eller ved andre kongelige begivenheder som bryllup eller barnedåb.

Vagtkompagniet består af tre vagthold, 1.-, 2.- og 3. vagthold. 1. vagthold omfatter de højeste af garderne, 2. vagthold de mellemste, og 3. vagthold de laveste (mindst 175 cm). Små, farvede plastclips (delingssløjfer) på skulderstropperne på M/84 uniformen (den grønne hverdagsuniform) og farvede sabelkviste i forb. med blå/rød uniform angiver garderens vagthold; 1. rød, 2. hvid og 3. blå. Hver dag er et vagthold på vagt.[5] Vagten starter typisk kl. 12 og kører 24 timer. Hver vagthold er inddelt i tre hold, og hvert hold er på "vagt" i to timer uden for skilderhusene eller postgang. Derefter har holdet fire timer i vagtstuen, som bruges på at holde hvil, sove og have telefonvagt, hvor sergenten kan holde pause.

Et eksempel på en uge i vagtkompagniet for 1. vagthold:

  • Mandag: Tiltrædende vagt
  • Tirsdag: Aftrædende vagt
  • Onsdag: Ø-dag*
  • Torsdag: Tiltrædende vagt
  • Fredag: Aftrædende vagt
  • Lørdag: Fri
  • Søndag: Tiltrædende vagt

Ø-dag bruges på at øve eksercits – dog når garderne er blevet gode nok, typisk efter 1-1½ måned, får de fri på Ø-dagene (Ø-fri). Der kan ikke ligge Ø-dage i weekenderne. Hvis garderen lige er startet i vagtkompagniet og har aftrædende vagt om fredagen, kan han ikke have Ø-dag om lørdagen. Han har så fri i stedet.

Det er ikke alle på et vagthold, der skal på vagt. Nogle fungerer som vagtreserve, og andre har vagtfri.

Kongevagt[redigér | redigér wikikode]

Patruljerende garder på Fredensborg Slot

Der oprettes kongevagt, når HM Dronning Margrethe II bor på det pågældende slot. Dvs. at når HM Dronningen er på Amalienborg Slot, er der kongevagt på Amalienborg. Er HM Dronningen således på Fredensborg, er der kongevagt der etc. Til en kongevagt på Amalienborg Slot stilles følgende vagtstyrke:

Paraden og vagten består af:

  • Vagtkommandør: major eller kaptajn
  • Næstkommanderende: kaptajn eller premierløjtnant
  • Fane: Galla- eller bataljonsfane
  • Fanebærer: oversergent eller sergent
  • Vagtparade: 36 gardere
  • Vagtstyrke: 24 gardere
  • Musikkorps: op til 36 musikere med stabstambour i spidsen (tambourmajor) samt en dirigent
  • Tambourkorps: 16 tambourer, men undertiden 12

Opstilling ved Kongevagt[redigér | redigér wikikode]

Amalienborg består af fire palæer. Chr VII's palæ, Chr VIII's palæ, Fr VIII's palæ og endeligt Chr IX's palæ. Vagtstyrken er inddelt i tre hold. De kaldes afløsninger. 1. afløsning er på vagt fra 12-14, 18-20, 00-02 og 06-08. 2. afløsning er på vagt fra 14-16, 20-22, 02-04 og 08-10. 3. afløsning er på vagt fra 16-18, 22-24, 04-06 og 10-12. Hver afløsning består ved en kongevagt af seks gardere, heraf en Post for Gevær (PFG). Post for gevær er placeret ved kolonnaden og han bevogter hhv. kolonnaden og Chr VII's palæ. Herudover er garder (GD) nr 2 placeret ved Chr VIII's palæ. GD 3 ved Fr VIII's palæ og endelig 3 gardere ved Chr IX's palæ, som er dronningens palæ. Her står der en GD ved "Køkkenporten", der er tættest på Operaen, og så er der to gardere ved "Hovedporten", som er den port, der vender hen mod kolonnaden.

Løjtnantsvagt[redigér | redigér wikikode]

Der oprettes løjtnantsvagt når dronningen er fraværende, men:

  1. HKH Prins Henrik bor på Amalienborg eller
  2. HKH Kronprins Frederik eller HKH Prins Joachim bor på Amalienborg og samtidig er regent, henholdsvis rigsforstander.
  3. HKH Prinsesse Benedikte bor på Amalienborg.

Paraden og vagten består af:

Opstilling ved Løjtnantsvagt[redigér | redigér wikikode]

Opstillingen ved en Løjtnantsvagt er præcis som ved en Kongevagt, dog med et par undtagelser. I stedet for at have tre gardere foran det "vigtigste" palæ er der kun to gardere (en ved hver port) og hvilket palæ det er, afhænger af hvem af Kongefamilien der bor på Amalienborg. Vagten består her af 15 eller 18 gardere, afhængig af hvem der er tilstede på Amalienborg Slot.

Palævagt[redigér | redigér wikikode]

Palævagt oprettes, når hverken Kongevagt eller Løjtnantsvagt er oprettet (f.eks. når Dronningen bor på Gråsten, Fredensborg eller Marselisborg Slot).

Vagten består af:

  • Vagtkommandør: sergent
  • Vagtstyrke: 12 gardere

Opstilling ved Palævagt[redigér | redigér wikikode]

Ved en Palævagt er der kun fire gardere i hver afløsning, og det passer med én garder foran hvert palæ. Palævagt er som tidligere nævnt, når der ikke er nogle fra kongefamilien bosat på Amalienborg. Det er f.eks. i juledagene, hvor kongefamilien er samlet på Marselisborg, eller i sommerhalvåret, hvor den er bosat på Fredensborg Slot.

Den garder, som står i KolonnadenAmalienborg, kaldes Post for Gevær. Benævnelsen Post for Gevær kommer fra før i tiden, hvor garderne ikke bar rundt på deres geværer, men våbnene derimod stod i geværstøtterne ved siden af kolonnaden. Garderen var derfor vagt over for geværerne. Nu til dags har alle garderne deres gevær på sig, og Post for Gevær har derfor ikke samme funktion som før i tiden. Deraf også det, at garderne i dagtimerne 'træder til gevær', hvilket betyder, at når afløsningen skal af sted hver anden time, går alle de postfrie gardere ud i geværstøtterne, hvor deres geværer stod før i tiden.

Post for Gevær er den, der fører garderne rundt på Amalienborg, når de skal afløses eller tiltræde. Post for Gevær vælges blandt de bedre soldater, der er gode til eksercits.

Vedligeholdelse af vagtudrustning[redigér | redigér wikikode]

En vigtig del af vagttjenesten og en stor del af en ny garders fritid tidligt i tjenesten i Vagtkompagniet er vedligeholdelse af vagtudrustningen og klargøring til vagt. Dette gælder dog kun for blå og rød vagtmæssig. Det vil sige den uniform man kender fra Amalienborg. Anvendes ligeledes på Christiansborg, Fredensborg, Marselisborg og Gråsten. Bjørneskindshuen skal dampes og friseres jævnligt. Våbenfrakken skal presses, og knapperne skal være fastsyet og afsprittes efter hver vagt, bukserne skal rengøres og presses, støvlerne skal være velpudsede lige som siderne og snuderne skal gejles. Gejling er en videnskab. Der er utrolig mange måder at gejle på. Ud af et hold på 200 gardere findes der nok 100 måder at gejle på. Målet med gejlingen er, at der skal fremkomme en spejlblank overflade på støvlesnuden. Dette nås ved skosværte med lak i, vat og vand, samt hårdt og tålmodigt arbejde. Vagttasken og sabelskeden skal ligeledes gejles. Vagttasken tager op mod 125 timer at gejle op fra bunden, en sabelskede omkring 15 timer, mens støvlerne tager ca. 40 timer. Messingen på sablen skal desuden pudses. Inden hver vagt stiller man til kontrol af udrustningen, således Vagtparaden fremstår som en flot og ensartet enhed, der marcherer gennem Københavns gader. Hvis en garder under inspektion ikke har vedligeholdt sin blå/røde udrustning ordentligt eller garderens vedligeholdelse ikke lever op til den inspektionshavendes forventninger får garderen noteret "dårlig puds" på det pågældende stykke udrustning, dette kan betyde at den inspektionshavende kalder en reserve på vagt og sender den pågældende garder op for at vedligeholde den udrustning, der ikke er i orden. Ved gentagne "dårlig puds" kan garderen indberettes for misligholdelse af vagtudrustning. Omvendt kan garderen også få noteret "god puds", hvis hans vedligeholdelse ligger over den inspektionshavendes standard. Typisk vil en garder, der får noteret "god puds" på alt hans udrustning fem gange, blive indstillet til vagtfri, og garderen kan så selv vælge hvilken dag han ønsker at have en fridag på.

Livgardens historiske samling[redigér | redigér wikikode]

Livgardens historiske samling, blev indviet den 12. januar 1978 af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsen. Samlingen ligger på Livgardens Kaserne ved Rosenborg. Kasernen og Rosenborg Eksercerplads har været udgangspunkt for vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer siden 1786. Ved udstilling af uniformer, våben, billeder, modeller, musikalier og meget andet viser samlingen Den Kongelige Livgardes historiske udvikling som gardeenhed og som feltenhed fra oprettelsen i 1658 til nutiden.

Udstillingens åbningstider Samlingens udstilling er åben for offentligheden således: Lørdag og søndag fra kl. 1130 til 1500. Herudover kan særåbning aftales. Arkiv, bibliotek og malerisamling dog kun Kun efter særlig forudgående aftale.

Mindedage ved Den Kongelige Livgarde[redigér | redigér wikikode]

Chefsrække[redigér | redigér wikikode]

Regimentschefer 1658-1701[redigér | redigér wikikode]

Navn Periode
Frederik Ahlefeldt 7. juni 1658 – 1. juli 1672
Niels Rosenkrantz 1. juli 1672 – 3. juli 1676
Siegfried Bibow 4. juli 1676 – 26. juni 1677
Renard Keller 27. juni 1677 – 15. januar 1678
Jobst Scholten 15. januar 1678 – 25. juni 1679
Georg Wallis 25. juni 1679 – 16. marts 1682
Ferdinand Vilhelm af Württemberg-Neuenstadt 16. marts 1682 – 17. juni 1701

Kommandører[redigér | redigér wikikode]

Navn Periode
Mathias Leopold Wedell 18. juni 1701 – 1702
Thomas Weinigel 17. oktober 1702 – 1708
Carl Gustav von Malzahn 27. februar 1708 – 1709
Christian Albrecht Danckwarth 27. september 1709 – 1710
Joachim Bernt Eickstedt 25. marts 1710 – 1711
Wilhelm Albrecht Schack Wittenau 30. januar 1711 – 1716
Hans Jacob Arnoldt 5. september 1716 – 1728
Frederik Hans Walter 11. oktober 1728 – 1738
Andreas August Pretorius 11. november 1738 – 1741
Heinrich Sigismund Castonier 9. juni 1741 – 1753
Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig 28. februar 1753 – 1762
Frederik Carl Ferdinand af Braunschweig-Lüneburg-Bevern 1. september 1762 – 1763
Caspar Herman Gottlob Moltke 7. december 1763 – 1765
Gottfried von Pentz 13. februar 1765 – 1766
Carl af Hessen-Kassel 25. marts 1766 – 1767
Christian Magnus Frederik Moltke 1. april 1767 – 1767
Johan Daniel Kreber 10. december 1767 – 1769
Clemens August Haxthausen 14. juni 1769 – 1785
Frederik Wilhelm Philip af Württemberg-Stuttgart 7. januar 1785 – 1806
Carl Ludwig von Baudissin 2. april 1806 – 1814
Georg Ludvig von der Schulenburg 20. marts 1814 – 1828
Johan Detlev von Zepelin 30. marts 1828 – 1842
Niels Juel 1. juli 1842 – 1848
Johan Hjeronimus Kirchhoff 21. juni 1848 – 1851
Carl Barner 24. maj 1851 – 1862
Georg Henrik de Lasson 12. april 1862 – 1863
Johan Cornelius Krieger 1. december 1863 – 1865
Christian Frederik Bauditz 16. august 1865 – 1874

Regimentschefer siden 1874[redigér | redigér wikikode]

Navn Periode
Johan Cornelius Krieger 1874 – 1876
Ferdinand Friederich Heinrich Baller 1876 – 1879
Agathon Nickolin 1879 – 1883
Johannes Eduard Beissenherz 1883 – 1888
Rudolph Theodor Bartels 1888 – 1894
Conrad Johan Carl Frederik Kranold 1894 – 1897
Waldemar Eduard Lemvigh 1897 – 1905
Peter Michael Herbst 1905 – 1906
Kronprins Christian (X) 1906 – 1908
Albert Arendrup 1908
Ellis Wolff 1908 – 1911
Axel Kauffmann 1911 – 1913
Theodor Freiesleben 1913 - 1920
Sophus Honnes de Lichtenberg (OL) 1920 – 1926
Vilhelm baron Wedell-Wedellsborg 1926 - 1934
Christian Ludvig Ernst Øllgaard 1934 – 1939
Kristian Knudtzon 1939 - 1941
Holger Schwarz-Nielsen 1941 - 1946
Kay Heinrich Jessen Bruhn 1946 – 1951
Volmer Leopold Undset Gyth 1952 – 1955
Ernst Theodor Christian Andreas von Freiesleben 1955 – 1959
Per Winkel 1959 - 1962
Christian Gustav Ulrik Grüner 1962 - 1972
Niels Christian Frederiksen 1972 - 1979
Jørgen A. Schousboe 1979 - 1986
Hans Henning Jørgensen 1986 - 1990
Niels Christian Eigtved 1990 - 1996
Jens Greve 1996 - 2001
Flemming Rytter 2001 – 2005
Lasse Harkjær 2005 – 31. januar 2013
Klavs Lawes 1. februar 2013 –

1. bataljon[redigér | redigér wikikode]

1. bataljon er oprettet 7. december 1763 af 12 kompagnier fra Grenaderkorpset og Livgarden.

Navn Periode
Carl af Hessen-Kassel 7. december 1763 – 1767
Frederik af Hessen-Kassel 1. april 1767 – 1769
Holger Trolle 21. juni 1769 – 1771
Seneca Otto von Falkenskiold 20 februar 1771 – 1772
Magnus Frederik Barner 22. januar 1772 – 1787
Frederik Carl Emil af Augustenborg 2. november 1787 – 1801
Frederik Vilhelm Falbe 1801 – 1809
Gustaf Vilhelm Stramboe 2. februar 1809 – 1813
Philip Gotlieb Normann 16. oktober 1813 – 1816
Christian Ulrik Sundt 1. februar 1816 – 1833
Carl Rømeling 5. juni 1833 – 1839
Erik Onserud 18. marts 1839 – 1842
Olaf Rye 1. juli 1842 – 1854
Christian Lund Walther 2. juni 1848 – 1854
Max Müller 9. oktober 1854 – 1863
Charles Beck 1. december 1863 – 1864
Ditlef Høst 3. juli 1864 – 1864
Charles Beck 18. oktober 1864 – 1864
Ditlef Høst 22. december 1864 – 1867
Ezechias August Stinzing Stricker 1. oktober 1867 –

Chefer for 1. Livgardebataillon 1932-1951 herefter benævnt I/Den Kongelige Livgarde – Alle oberstløjtnant:

Navn Periode
V. Wedell-Wedellsborg 01-06-1926 – 31-10-1932
C.C.U. Ramsing 01-11-1932 – 31-10-1939
V.W. Gudme 01-11-1939 – 13-09-1945
E.H. Augsburg 14-09-1945 – 31-10-1951
P. Winkel 01-11-1951 – 31-08-1954
G.C. Münter 01-09-1954 – 31-10-1958
F.G. Tillisch 01-11-1958 – 31-10-1960
C.G.A.H. Bernhoft 01-11-1960 – 30-04-1962
P.O. Bjerrum 01-05-1962 – 30-04-1963
H. Berg 01-05-1963 – 01-07-1964
A.J. Adolph 01-07-1964 – 28-02-1966
N.C. Frederiksen 01-03-1966 – 31-05-1967
J.O. Koefoed 01-06-1967 – 12-05-1969
J.A. Schousboe 12-05-1969 – 31-12-1971
H.-H. Jørgensen 01-01-1972 – 30-04-1973
T.B. Pilgaard 01-05-1973 – 12-08-1975
N. Nordentoft 13-08-1975 – 03-05-1976
H. Gram 01-06-0976 – 30-06-1977
E.B. Herlevsen 01-07-1977 – 31-07-1978
C. Fox Maule 01-08-1978 – 31-11-1979
P. Honnens de Lichtenberg 01-12-1979 – 30-11-1981
C.C. Ahnfeldt-Mollerup 01-12-1981 – 30-10-1983
N.C. Eigtved 01-10-1983 – 28-02-1986
H.G.G. Grüner 01-03-1986 – 31-01-1988
J. Greve 01-02-1988 – 31-03-1990
T.K. Harder 01-04-1990 – 13-02-1992
F. Rytter 14-02-1992 – 20-01-1993
J.B. Andersen 22-01-1993 – 30-10-1994
F.H. Bertelsen 01-11-1994 – 30-06-1995
P. Ludvigsen 01-07-1995 – 31-12-1995
F.S. Thygesen 01-01-1996 – 31-03-1997
L. Harkjær 01-04-1997 - 15-05-1998
S.B. Bojesen 18-05-1998 - 14-11-1999
P.O. Elkjær 15-11-1999 - 28-02-2002
K.H. Lawes 01-03-2002 - 30-09-2003
U.J. Hellebjerg 01-10-2003 - 30-04-2004
P.H. Mikkelsen 01-05-2004 – 31-08-2005
K. Kristensen 01-09-2005 - 28-02-2008
P.O. Holck 01-03-2008 - 31-10-2008
F. Mathiasen 01-12-2008 - 28-02-2010
A. Mærkedahl Pedersen 01-03-2010 -

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]