Kemiske våben

Norske soldater øver kemisk krigførelse under en øvelse i 1983

Kemisk krigsførelse er krigsførelse og militære operationer hvor man bruger kemiske gifte for at dræbe og såre fjenden eller sætte ham ud af funktion.

Kemisk krigsførelse skiller sig fra brugen af konventionelle våben og atomvåben ved at den ødelæggende virkningen ikke baserer sig på eksplosiv kraft. Brugen af levende organismer, som miltbrand, betragtes ikke som kemisk krigsførelse, men som biologisk krigsførelse. Brugen af giftige stoffer (toksiner) som produceres af levende organiske (som fx saxitoxin og botulinum toksin) regnes derimod som kemiske våben.

Kemiske våben klassificeres af FN som masseødelæggelsesvåben, og både produktion og lagring er forbudt i henhold til kemivåbenkonventionen fra 1993.

Krige hvor kemiske våben er blevet brugt

• 1914–1918 Første verdenskrig havde brug i stor skala.
• 1935–1936 Den italiensk-etiopiske krig italienske styrker brugte sennepsgas.
• 1937-1945 2. kinesisk-japanske krig hvor japanske styrker brugte giftgas.
• 1980–1988 Iran-Irak-krigen brug af nervegas.
• 1982-1988 Anfal-kampagnen mod kurdiske oprørere i Irak; udstrakt brug af flere kemiske kampstoffer mod civilbefolkningen.

Kilder

• Ethiopia 1935-36: Mustard gas attacks on the Red Cross (læst 10. januar 2006 10:00)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kemiske våben

In Vietnam 1961/1971: http://www.stopusa.be/scripts/texte.php?section=Cl&langue3&id=24471 (En) http://www.monde-solidaire.org/spip/article.php3?id_article=2295 (Fr)

• Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW)

Stub Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.