Kemiske våben
Kemiske våben er kemiske gifte anvendt som masseødelæggelsesvåben i krigsførelse og militære operationer med det formål at dræbe og såre fjenden eller sætte ham ud af funktion.
Kemiske våben klassificeres af FN som masseødelæggelsesvåben, og både produktion og lagring er forbudt i henhold til kemivåbenkonventionen fra 1993.
I Første verdenskrig anslås det at kemisk krigsførelse medførte 100.000 dødsfald og 1,2 million sårede.
Indholdsfortegnelse |
Kemisk krigsførelse [redigér]
Kemisk krigsførelse skiller sig fra brugen af konventionelle våben og atomvåben ved at den ødelæggende virkningen ikke baserer sig på eksplosiv kraft. Brugen af levende organismer, som miltbrand, betragtes ikke som kemisk krigsførelse, men som biologisk krigsførelse. Giftige stoffer (toksiner) som saxitoxin og botulinum toksin, der produceres af levende organismer, regnes derimod som kemiske våben.
Krige hvor kemiske våben er blevet brugt [redigér]
- 1914–1918 Første verdenskrig havde brug i stor skala.
- 1935–1936 Den italiensk-etiopiske krig italienske styrker brugte sennepsgas.
- 1937-1945 2. kinesisk-japanske krig hvor japanske styrker brugte giftgas.
- 1980–1988 Iran-Irak-krigen brug af nervegas.
- 1982-1988 Anfal-kampagnen mod kurdiske oprørere i Irak; udstrakt brug af flere kemiske kampstoffer mod civilbefolkningen.
Kemiske kampstoffer [redigér]
- Klor
- Fosgen
- Sennepsgas
- Lewisit diklor-2-klorvinylarsin
- Nervegasser
- Biologiske toxiner
Kilder [redigér]
- Ethiopia 1935-36: Mustard gas attacks on the Red Cross (læst 10. januar 2006 10:00)
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kemiske våben
In Vietnam 1961/1971: http://www.stopusa.be/scripts/texte.php?section=Cl&langue3&id=24471 (En) http://www.monde-solidaire.org/spip/article.php3?id_article=2295 (Fr)
| Stub Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |