Kursk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kursk (by))
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Kursk. Opslagsordet har også anden betydning, se Kursk (flertydig).
Kursk
Курск
byflag byvåben
Flag of Kursk.png
Kursk city COA.svg
General view of Kursk city.JPG
Udsigt over Kursk
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Nikolaja Ovtjarova[1]
Oblast: Kursk oblast[2][3][4]
Grundlagt: Første omtale: 1032[5]
Byrettigheder: 1779[6]
Postnr.: 305000–305048
Demografi
Kursk: 431.171[7](2014)
 - Areal: 188,75[8] km²
 - Befolkningstæthed: 2.267 pr. km²
Tidszone: GMT + 4
Højde m.o.h.: 250 m
Hjemmeside: www.kurskadmin.ru
Oversigtskort

Koordinater: 51°43′0″N 36°11′0″E / 51.71667°N 36.18333°Ø / 51.71667; 36.18333

Kursk (russisk: Курск, tr. Kursk) er en by i den sydlige del af europæisk Rusland. Byen er kendt for panserslaget ved Kursk i juli 1943, der var det største panserslag i historien og et af vendepunkterne i de sovjetisk-tyske kampe under 2. verdenskrig. Kursk har 431.171[7](2014) indbyggere, og en befolkningstæthed på 2.267/km².

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Kursk er afledt af navnet på floden Kur (russisk: Кур, dansk: ~ lille flod).[9]

Hydronymet Кур er sandsynligvis afledt af курья, der betyder "snævert løb af floden/åen", selvom legender beretter at floden Kur engang var en sejlbar flod, og derefter udtørrede. Flodens høje bredder understøtter legenden.

Lingvistikkere mener at navnet "Кур" har sin rod i betegnelserne "agerhøne" (russisk: куропатка) eller "kylling" (russisk: курица), nærliggende landsbyer har også "hønsefugle navne". Opfattelsen afspejles i Kursk våbenskjold, der afbilleder flyvende vagtler.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kursk er det administrative centrum i oblasten Kursk og ligger omkring 526 km syd for Moskva, ved sammenløbet af floderne Kur, Tuskar og Sejm, nær grænsen til Ukraine.

Kursk ligger midt i Den centrale sortjordsregion (russisk: Центрально-Чернозёмный заповедник, tr. Tsentralno-Tjernozjomnyj zapovednik), der er et område med skovsteppe, og i et område med omfattende jernforekomster, hvor jernindholdet i malmen spænder fra 35% op til 60%. Den meget høje jernforekomst i malmen medfører den såkaldte magnetanomali ved Kursk.

Kursk krateret, der er et meteoritkrater på 5,5 km[10] i diameter, ligger vest for byen. Kursk krateret skønnes at være 250 ± 80 millioner år gammelt.[10]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er tempereret fastlandsklima. Den gennemsnitlige dagtemperatur i sommermånederne er mellem + 24 °C og + 25 °C (maksimum + 39 °C), den gennemsnitlige minimumstemperatur i vintermånederne er mellem -5 °C og 9 °C (minimum -35 °C).

Midvintrerne er kolde, men der kan komme tø. Alvorlig frost i sjældent. Sommererne er ustabile med intens varme og klart vejr vekslende med køligt vejr.

Vejr for Kursk
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks −5.7 °C −4.5 °C 0.8 °C 11.6 °C 19.4 °C 22.5 °C 23.7 °C 23.1 °C 17.3 °C 9.7 °C 2.0 °C −2.6 °C 9.8 °C
Gennemsnitlig min -11.8 °C −10.9 °C −5.4 °C 2.8 °C 9.1 °C 12.4 °C 13.9 °C 12.9 °C 8.2 °C 2.6 °C −2.8 °C −7.7 °C 2 °C
Gennemsnitlig nedbør 42 mm 33 mm 37 mm 42 mm 52 mm 72 mm 76 mm 55 mm 51 mm 43 mm 52 mm 55 mm 610 mm
Kilde: Roshydromet

Historie[redigér | redigér wikikode]

Udsigt over Kursk før 1917
Sovjettiske bygninger på Kursks Røde Plads

Arkæologiske fund indikerer at området omkring Kursk blev beboet i det 5. eller 4. århundrede f.v.t.. Bosättelsen blev befæstet og omfattede slavere mindst så tidligt som det 8. århundrede e.v.t..

Den første skriftlige omtale af Kursk er dateret 1032, hvor byen blev nævnt som en af ​​byerne i Severien af fyrst Igor i "Sangen om Igors hærtog":

Citat Når det gælder mine Kurskere, så er de berømte riddere — svøbt under krigshorn, ammet under hjelme, madet fra spidsen af en lanse; for dem er stierne familiære, for dem er ravinerne kendte, deres buer er stramt strenget, koggerne er åbne, sablerne skarpe; og de selv, som gråulvene springer de på markene, og søger ære for sig selv, og for deres fyrste, hæder. Citat

Som hjemstedet for et mindre fyrstendømme blev Kursk plyndret af kiptsjakerne i 11- og 1200-tallet og ødelagt af Batu Khan omkring 1237. Byen blev genopbygget senest 1283. Kursk blev regeret af Storfyrstendømmet Litauen mellem 1360-1508. Fra 1508 var Kursk en del af Storfyrstedømmet Moskva som dets sydlige grænseprovins. Byen var et vigtigt center for kornhandel med Ukraine og afholdt hvert år et vigtig marked ved klosteret Kursks Guds moder. Byen blev ofte angrebet af Den polsk-litauiske realunion og Krim-khanatet frem til slutningen af 1600-tallet og blev regeret af polen-litauen mellem 1611 og 1634. Kursk fik bystatus i 1779 og blev det administrative centrum for Kursk guvernement i 1797.

I begyndelsen af 1900-tallet havde levnedmiddelindustrien en dominerende rolle, bl.a. lå et af de største bryggerier i Rusland i Kursk. Der ud over var der flere ingeniørvirksomheder og et jernbaneselskab i byen. Arbejdsvilkårene på fabrikkerne i Kursk var så hårde at det ofte udløste strejker, bl.a. 1901-1903 hvor arbejderne på Kursk sukkerfabrikker var i strejke. Kurskarbejderne deltog i de landsdækkende politiske strejker under den russiske revolutionen i 1905.

Den 26. november (9. december) 1917 blev sovjetmagten udråbt. Den 20. september 1919 indtog Denikins Krenskijtro styrker Kursk. De kontrarevolutionære blev slået den 19. november 1919 hvor den Røde Hær indtog Kursk. I december 1922 blev Kursk en del af Den Russiske Føderative Sovjetrepublik.

Under Sovjettiden blev udvindingen af de store forekomster af jernmalm ved Kursk indledt, og byen udviklede sig til et af de største jernbaneknudepunkter i det sydvestlige Rusland. I 1932 blev landsbyen Jamskaja sloboda lagt sammen med Kursk og i 1935 blev byens sporvognsystem indviet. I 1937 indledtes bygningen af bydelen Stalinskij i den sydlige udkant af byen.

Under 2. verdenskrig var Kursk besat af tyskerne fra 4. november 1941 til 8. februar 1943. Ved landsbyen Prokhorovka nær Kursk stod slaget ved Kursk fra 5. juli 1943 til 23. august 1943, mellem sovjetiske og tyske panserstyrker. Slaget anses af historikere for et af historiens største kampvognslag, hvor over 6.000 kampvogne kæmpede på nært hold i åbent terræn. Med sejren stoppede de sovjetiske styrker den tyske fremrykning, og var et vendepunkt i krigen på Østfronten.

Genopbygningen af byen efter nazisternes bestættelse indledtes midt under anden verdenskrig i februar 1944. Den 19. februar åbnede biografen og den 27. februar dramateatret. I 1950 var byens økonomi på førkrigsniveau. I 1953 var sporvognsdriften fuldstændig genetableret.

I 2009 blev ikonen Theotokos fra Kursk (dansk: ~ Kursks Guds moder) for første gang i 90 år udstillet i Kursk. Ikonen er den mest beundrede i den russiske ortodokse kirke, og har fået tilnavnet "russisk diasporas beskytter".

I 2012 Kursk fejrede sit 980 års jubilæum.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Demografisk udvikling af Kursk mellem 1811 og 2014
år 1811 1825 1833 1840 1847 1856 1863 1867 1870 1885 1897 1910
befolkning 23.500 15.800 20.050 30.469 24.776 40.771 28.565 28.921 31.754 49.657 75.721 82.456
år 1913 1917 1923 1931 1937 1939 1956 1962 1967 1973 1979 1986
befolkning 85.400 53.565 84.537 92.300 104.667 119.977 179.000 228.000 255.000 327.000 375.345 426.000
år 1992 1996 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2011 2012 2013 2014
befolkning 435.200 442.300 443.500 412.442 408.000 405.500 408.100 415.159 415.200 423.181 428.741 431.171

Administrativ status[redigér | redigér wikikode]

Kursk er det administrative center i Kursk oblast, selvom byen ikke er en del af oblastet.[2][3][4] Administrativt har byen status som oblast,[4] med navnet Kursk byokrug.[11]

Bydele i Kursk
Bydel
(Gorodskoi Okrug)
Russisk navn Indbyggere
1. januar 2006
Bemærkninger
Zjeleznodorozjnyj Железнодорожный 70.014 Navn efter Zjeleznodorozjnaja Doroga (Jernbanevej)
Sejmskij Сеймский 149.143 Navn efter floden Sejm
Tsentralnyj Центральный 186.342 Navnet betyder Centralrajon

Økonomi og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Ud over sin betydning som et administrativt center, er Kursk et vigtigt industrielt knudepunkt. Aktiviteterne er koncentreret om jernindustri, den kemiskindustri og en stor fødevareindustri, som afspejler det højtydende landbrug i den omkringliggende "sortjords" region.

Særligt bemærkelsesværdigt er den såkaldte Kursk magnetiske anomali (russisk: Курская магнитная аномалия), verdens største kendte jernmalmsreserve, hvor jernindholdet i malmen spænder fra 35% op til 60%.

I Kurtjatov, omkring 40 km vest for Kursk, ligger Kursk atomkraftværk, der omfatter fire RBMK-1000-reaktorer (russisk: Реактор Большой Мощности Канальный) svarende til de reaktorer, der var impliceret i Tjernobylulykken i 1986. Den ældste af reaktorerne i Kursk har været i drift siden 1977,[12] og den nyeste siden 1986.[13]

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Den moderne bydel er hjemsted for flere universiteter: Kursk Statslige Medicinske Universitet, Statens Tekniske Universitet, Kursk Statsuniversitet (tidligere Pædagogiske Universitet) og Landbrugsakademiet, såvel som det private Regionale Åbne Sociale Institut (ROSI).

Der er mindesmærker for slaget ved Kursk, såvel i Kursk som i Prokhorovka.

Kommandobunkeren fra kampene er indrettet som museum og mindesmærke for sovjettiske T-34 tankenheder, der kæmpede i slaget ved Kursk. Over 6.000 pansrede køretøjer kæmpede på tæt hold i det åbne område nær Kursk i 1943. De sovjettiske tankenheder stoppede den tyske fremrykning i Kurskområdet, og var et vendepunkt i Anden Verdenskrig på Østfronten.

Kursk spillede en rolle i Den kolde krig som vært for Khalino luftbase.

I nærheden af Kursk ligger det "Det centrale sortjordsreservat" (russisk: Центрально-Чернозёмный заповедник, tr. Tsentralno-Tjernozjomnyj zapovednik) på 42 km². Reservatet blev oprettet i 1935 og har aldrig været pløjet. Reservatet benyttes til en række forskellige forskningsformål.

Den ældste bygning i Kursk er den øvre kirke ved Treenighedsklosteret, kirken er et godt eksempel på stilovergangen karakteristisk for Peter den Stores tidlige regeringstid. Den ældste del af bygning er det såkaldte Romodanovskije-kammer, der efter al sandsynlighed er bygget i midten af ​​1700-tallet, da Romodanovskije-familien allerede var uddød.

Byens katedral blev bygget mellem 1752 og 1778 i barokstil og blev dekoreret så overdådigt, at mange kunsthistorikere tilskriver Francesco Bartolomeo Rastrelli udsmykningen, selvom Rastrellis deltagelse i udsmykningen er udelukket. Katedralen er det mest imponerende stykke elisabethansk barokarkitektur, der blev bygget udenfor Sankt Petersborg og ikke var bestilt af den zarfamilien.

Katedralen har to etager. Den nedre kirke indviet til Sankt Sergij Radonezjskij og den øvere til Kazans Guds moder (Theotokos af Kazan). Den øvre kirke er kendt for et enestående ikonalter, der tog seksten år at færdiggøre. Det treetagers klokketårn tiltrækker særlig interesse. Den syvårige Seraphim af Sarov, senere helgenkåret, hvis far deltog ved opførelsen, overlevede et fald fra tårnets øverste etage. I kirken ses også hvor Sankt Seraphim blev døbt.

Klosterkatedralen, der er bygget 1816-1826, er et andet imponerende bygningsværk, strengt formuleret i den reneste nyklassicistiske stil med en kuppel der måler 20 meter i diameter og er 48 meter høj. Interiøret var tidligere rigt på farvede kugler, forgyldninger, og fresker. Der er planer om at rekonstruere kirken.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kursk er venskabsby med:

Kendte kurskere[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Kursk byråds hjemmeside (Russisk)
  2. 2,0 2,1 Russian Investment, Economic, Ecological and Business Risk Atlas. Int'l Business Publications. 2005. s. 177. ISBN 9780739706558. http://books.google.com/books?id=zmWcmW6wQhUC&pg=PA177&dq=Kursk+Oblast+administrative+center+is+the+city+of+Kursk&hl=en&sa=X&ei=NLs-U7TyBcissASu0IDgDg&ved=0CCsQ6AEwAA#v=onepage&q=Kursk%20Oblast%20administrative%20center%20is%20the%20city%20of%20Kursk&f=false. 
  3. 3,0 3,1 Russia Regional Government Encyclopedic Directory. Int'l Business Publications. 2009. s. 207. ISBN 9781438740836. http://books.google.com/books?id=Kp01UIdYPP8C&pg=PA207&dq=Kursk+Oblast+administrative+center+is+the+city+of+Kursk&hl=en&sa=X&ei=NLs-U7TyBcissASu0IDgDg&ved=0CDAQ6AEwAQ#v=onepage&q=Kursk%20Oblast%20administrative%20center%20is%20the%20city%20of%20Kursk&f=false. 
  4. 4,0 4,1 4,2 Resolution #489
  5. "Kursk". sochi2014.com. http://torchrelay.sochi2014.com/en/city-kursk. Hentet 4 April 2014. 
  6. The Encyclopaedia Britannica: A Dictionary of Arts, Sciences, and General Literature, Volume 14. Maxwell Sommerville. 1894. s. 162. http://books.google.com/books?id=AWNJAAAAYAAJ&pg=PA162&dq=Kursk+city+1779&hl=en&sa=X&ei=Kr0-U_vhF_HesAT-0YDIDw&ved=0CDIQ6AEwAQ#v=onepage&q=Kursk%20city%201779&f=false. 
  7. 7,0 7,1 www.gks.ru: Folketælling fra 2014 (Russisk)
  8. БД ПМО Курской области. Город Курск
  9. Max Vasmer, bind 2, s. 429
  10. 10,0 10,1 Earth Impact Database: "Kursk", hentet 7. august 2014, (Engelsk)
  11. Law #48-ZKO
  12. IAEA: Power Reactor Information System: Kursk 1, hentet 6. august 2014, (Engelsk)
  13. IAEA: Power Reactor Information System: Kursk 4, hentet 6. august 2014, (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]