Margarine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Margarine

Margarine er en blanding af fedtstof og vand, der kan bruges som erstatning for smør.

Margarine, der i dag mest fremstilles af forskellige planteolier, blev oprindeligt fremstillet af animalsk fedt blandet med skummetmælk, der i store mængder blev til overs ved smørproduktion. Det var mælkens proteiner, der gjorde margarinen fast ved stuetemperatur pga. deres egenskab som emulgatorer og samtidig gav margarinen en syrlig smøragtig smag.

Fremstilling af margarine vha. blanding af animalsk fedt og skummetmælk blev i 1860'erne opfundet af den franske kemiker Hippolyte Mège-Mouriès, der i 1869 i Frankrig fik patent på metoden.[1] I Danmark blev den første kunstsmør-fabrik grundlagt af Otto Mønsted i 1883 (senere kendt som OMA).

For at beskytte den danske smøreksport til England, som på dette tidspunkt var betydelig, blev i 1885 vedtaget en lov, der umuliggjorde forveksling mellem det kunstige "smør" og den ægte vare. Loven påkrævede bl.a. at kunstsmør kun måtte produceres, handles og eksporteres med ordet Margarin indrammet i en ellipse og i emballager, der adskilte sig fra smørrets. I 1888 tilskærpedes yderligere, at den naturligt gråhvide margarine kun måtte farves i et nærmere bestemt omfang (en idé fra Belgien, der blev omsat i Danmark vha. psykologen Alfred Lehmanns farveskala), så det forblev væsentligt blegere end smør.[2] I disse år udviklede diskussionen om smør og margarine sig til den såkaldte smørkrig, hvor bønder og deres parti Venstre, krævede strenge restriktioner eller forbud mod margarine for at beskytte deres mejerivirksomhed. Meget markant talte venstremanden Viggo Hørup med slagordene "rent land":

Citat Dersom vi vil reklamere for dansk Smør i England, saa skal vi sige: Danmark er et rent Land, der er intet Kunstsmor i Danmark[3] Citat

Argumenterne fra margarinetilhængerne var, at margarinen ikke skulle være usund, men være et billigt alternativ til det ringe anden- og tredjeklasses smør.[3] Bland tilhængerne hørte også Kristine Marie Jensen, der i 1901 allerede i forordet til sin berømte Frøken Jensens Kogebog lovpriste margarinens fortræffelige og husholdningsøkonomiske egenskaber.

Fremstilling af margarine fra planteolier blev mulig omkring år 1900, hvor man opfandt en metode til at hærde planteolien. Processen kaldes hydrogenering og er en kemisk modifikation af planteoliernes fedtsyrekæder.

Sundhedsaspekter[redigér | redigér wikikode]

Omkring 2. verdenskrig blev det opdaget, at de mættede fedtsyrer øger koncentrationen af kolesterol i blodet, hvilket man har troet øgede risikoen for åreforkalkning og hjerte-karsygdomme. Dette er dog ikke rigtigt, ifølge nogle kilder.[4]

Plantemargarine har et meget lavere procentvist indhold af mættede fedtsyrer, men til gengæld et større indhold af de såkaldte trans-fedtsyrer, som er et biprodukt fra hærdningsprocessen. Forskning har vist at trans-fedtsyrer også kan øge kolesteroltallet, og margarineproducenter er begyndt at opfinde alternative hærdningsprocesser, som resulterer i et lavere indhold af trans-fedtsyrer.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Kilder[redigér | redigér wikikode]