Mosin-Nagant

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mosin-Nagant.jpg
Mosin-Nagant M91/30
Beskrivelse
Type Repetérriffel
Oprindelsesland Rusland, Sovjetunionen
Æra 1891-1998
Historie
Produktionsperiode 1891-1965
Brugt af Rusland/USSR, Finland, Kina, Rumænien, de fleste lande i Warszawa pagten.
Krige Russisk-japanske krig, 1. verdenskrig, Russiske borgerkrig, 2. verdenskrig, Koreakrigen, Vietnam krigen og en lang række flere.
Varianter M91 Dragoner, M1907 Karabin, M24(Finland), M27(Finland), M28(Finland), M28/30(Finland), M91/30, M91/30 PEM Snigskyttegevær, M91/30 PE Snigskyttegevær, M91/30 PU Snigskyttegevær, M35(Finland), M38 Karabin, M39(Finland), M44 Karabin, T53(Kina), VZ54 Snigskyttegevær(CSSR), M56(Finland), M28/57(Finland), M85(Finland)
Antal produceret ca. 37 mio. (Rusland/Sovjetunionen)
Specifikationer
Våbentype 5 skuds magasinriffel
Kaliber 7,62 mm
Løbslængde 730 mm (M91/30)
514 mm (karabiner)
Ammunition 7.62 x 54mmR
Længde 1232 mm (M91/30)
1013 mm (karabiner)
Vægt 4 kg (M91/30)
3,4 kg (M38)
4,1 kg (M44)
Skudkadence skud i minuttet
Mundingshastighed ca. 800 m/s
Effektiv rækkevidde 550 m

Mosin-Nagant er et repetergevær med et magasin på 5 skud som blev anvendt af de væbnede styrker i Rusland, Sovjetunionen, Finland, Kina og en række lande i Warszawa pagten. Det var det første gevær som brugte 7.62x54mmR patroner. Geværet blev brugt ved fronten i forskellige udgaver fra 1891 til 1960'erne i mange østeuropæiske lande, hvor snigskytteudgaven blev erstattet af SVD riflen. Mosin-Nagant bruges stadig i mange konflikter på grund af dens hårdførhed og det store antal der blev fremstillet under 2. verdenskrig.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelige design og tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Under den Russisk-tyrkiske krig (1877-1878) var de russiske tropper fortrinsvis bevæbnet med Berdan enkelt-skuds rifler imod tyrkerne med Winchester repetergeværer hvilket resulterede i alarmerende ulige tabstal. Det understregede behovet for at få moderniseret den russiske hær. Den russiske hovedadministration for artilleri påtog sig opgaven med at producere et magasinfødet, flerskudsvåben i 1882. Efter at det var mislykkedes at modificere Berdan systemet så det kunne opfylde de nye krav blev der nedsat en særlig kommission der skulle afprøve nye modeller af magasingeværer.

Sergei Ivanovich Mosin, en ung kaptajn i den russiske hær indsendte sin "3-linje" kaliber (0,30 kal., 7,62 mm) riffel i 1889 sammen med et 3,5 linje design af Léon Nagant, en belgier. Da afprøvningerne sluttede i 1891 foretrak alle enheder, der havde testet geværerne, Nagants design og kommissionen besluttede med 14 mod 10 at godkende det. Imidlertid var der mere indflydelsesrige officerer som pressede på for at man valgte det indenlandske design, hvilket resulterede i et kompromis. Mosins riffel blev brug med en fødemekanisme designet af Nagant. Således kom 3-linje geværet, Model 1891 (dens officielle betegnelse dengang) til verden.

Produktionen begyndte i 1892 på våbenfabrikkerne i Tula, Izhevsk og Sestroryetsk. På grund af den begrænsede kapacitet på disse fabrikker og den nyligt indgåede fransk-russiske alliance blev der bestilt 500.000 geværer på den franske våbenfabrik Manufacture Nationale d'Armes de Châtellerault.

Ved udbruddet af den russisk-japanske krig i 1904 var ca. 3,8 mio. geværer leveret til hæren. De første reaktioner fra enheder, der var udstyret med riflen var blandede, men det skyldtes formentlig dårlig vedligeholdelse af dårligt trænede infanterister, der var vant til at bruge Berdan rifler.

Mellem indførelsen af det endelige design i 1891 og 1910 blev der lavet en række varianter og modifikationer af eksisterende geværer.

Første verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Ved udbruddet af 1. verdenskrig blev produktionen indskrænket til at omfatte M1891 dragon og infanteri modellerne af hensyn til forenkling. På grund af en desperat mangel på våben og mangler ved den indenlandske industri, som fortsat var på udviklingsstadiet afgav den russiske regering en ordre på 1,5 mio. M1891 infanteri geværer fra Remington Arms og yderligere 1,8 millioner fra New England Westinghouse i USA. Nogle af disse geværer nåede ikke at blive leveret inden Oktoberrevolutionen og den efterfølgende Brest-Litovsk fred, som afsluttede krigen mellem Centralmagterne og Rusland.

De af geværerne der var i Storbritannien blev brugt til bevæbning af den amerikanske og britiske ekspeditionsstyrke, som blev sendt til Nordrusland i 1918 og 1919. De geværer, der fortsat var i USA endte med at blive brugt som uddannelsesvåben i den amerikanske hær. Nogle blev brugt til at udruste de amerikanske National Guard, SATC (Student Army Training Corps) og ROTC (Reserve Officer Training Centre) enheder. Med betegnelsen "U.S. Rifle, 7.62mm, Model of 1916", var de blandt de mest obscure amerikanske tjenestevåben. I 1917 blev 50.000 af disse våben sendt via Vladivostok til udrustning af de Tjekkoslovakiske legioner i Sibirien til hjælp i deres forsøg på at sikre en gennemgang til Frankrig.

Mosin-Nagants blev erobret i stort tal af tyske og østrigske styrker og blev anvendt i begge hæres styrker bag fronten og i den kejserlige marine. Mange af disse våben blev solgt til Finland i 1920'erne.

Mellemskrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Under den russiske borgerkrig blev der fortsat fremstillet infanteri og dragon versioner om end i drastisk lavere styktal. Geværet blev i vidt omfang anvendt af bolsjevikkerne og deres allierede og den Hvide Hær. I 1924 efter at den Røde Hær havde sejret, blev der nedsat en komite, som skulle modernisere geværet, som på det tidspunkt havde været i tjeneste i over 3 årtier. Denne indsats førte til udvikling af model 1891/1930 geværet baseret på den originale dragon version.

Finland, der havde været et Storhertugdømme i det russiske imperium indtil 1917 havde længe brugt Mosin-Nagant i sit militær. Det blev brugt i den kortvarige Finske borgerkrig og blev indført som den nye republiks militære tjenesteriffel. Finland fremstillede adskillige varianter af Mosin-Nagant. Finnerne brugte også en del erobrede M91 og M91/30 med små ændringer. Resultatet var at geværet blev brugt på begge sider i Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen under 2. verdenskrig. Finske Mosin-Nagants blev fremstillet af SAKO, Tikkakoski og VKT hvoraf nogle var med løb, som var importeret fra Schweiz og Belgien.[1]

Hertil kom at sådanne rifler blev sendt af Sovjetunionen som våbenhjælp til de republikanske (regeringstro) styrker i den spanske borgerkrig.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Da Sovjetunionen blev invaderet af Tyskland i 1941 var Mosin-Nagant standard våbenet, der blev udleveret til Sovjetiske tropper. Som følge heraf blev der fremstillet og anvendt millioner af disse rifler under 2. verdenskrig da den største hær i verdenshistorien blev mobiliseret.

Mosin-Nagant blev tilpasset til at være snigskytteriffel i 1932 og blev udleveret til sovjetiske snigskytter. Den fik en ganske fremtrædende rolle i de brutale bykampe på Østfronten, såsom i Stalingrad, som gjorde snigskytter som Vasilij Zajtsev og Lyudmila Pavlichenko til helte. Snigskytteriflerne blev højt respekteret for at være robuste, pålidelige, præcise og lette at vedligeholde. Finlands hær anvendte også Mosin-Nagant som snigskytteriffel og med lignende succes. F.eks. er Simo Häyhä tilskrevet at have dræbt mindst 505 sovjetiske soldater med sin M28 Mosin-Nagant.

Ved krigens slutning var der blevet fremstillet ca. 17,4 mio. M91/30 rifler.

Stigende brug verden over[redigér | redigér wikikode]

I årene efter 2. verdenskrig indstillede Sovjetunionen produktionen af alle Mosin-Nagants og trak dem tilbage fra enhederne til fordel for SKS serien af karabiner og senere AK serien af rifler. Trods det at den i stigende grad var forældet blev Mosin-Nagant fortsat brugt i Østblokken og resten af Verden i mange årtier. Mosin-Nagant rifler og karabiner blev brugt på mange fronter i den kolde krig fra Korea og Vietnam til Afghanistan og langs Jerntæppet i Europa. De blev ikke kun brugt som våben til reserverne, men også til infanteri i fronlinien.

Næsten alle lande, som fik militær støtte fra Sovjetunionen, Kina og Østeuropa under den kolde krig brugte Mosin-Nagants på et eller andet tidspunkt. Mellemøstlige lande indenfor den sovjetiske indflydelsesfære såsom Egypten, Syrien, Irak og palæstinensiske guerillabevægelser modtog dem udover mere moderne våben. Mosin-Nagants er også blevet anvendt af Mujahedin i Afghanistan under den sovjetiske okkupation af landet i 1970'erne og 1980'erne. Deres brug i Afghanistan fortsatte langt ind i 1990'erne og det 21. århundrede i styrker under Den Nordlige Alliance.

Selv efter Sovjetunionens sammenbrud finder man ofte Mosin-Nagants på moderne slagmarker rundt omkring i Verden. De bruges bl.a. af oprørere i Irak og Afghanistan. Tjetjenske separatister har også brugt disse rifler sammen med mere moderne russiske våben.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Military Heritage skrev en artikel om de finske versioner af Mosin-Nagant riflen (Chuck Lewis, Military Heritage, October 2005, Volume 7, No. 2, p. 26, p. 27, .p 70, p. 71), ISSN 1524-8666.
  • Lapin, T.W. (2003). The Mosin-Nagant Rifle 3rd Edition. Tustin, California: North Cape Publications. ISBN 1-882391-21-7
  • Doug Bowser. Rifles of the White Death.
  • Markku Palokangas. Sotilaskäsiaseet Suomessa 1918-1988. (Reportedly out of print)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: