Prins Harald
Harald af Danmark | |
---|---|
Prins Harald i 1911. | |
Prins af Danmark | |
Ægtefælle | Helene af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
Børn |
Prinsesse Feodora af Schaumburg-Lippe Arveprinsesse Caroline-Mathilde af Danmark Grevinde Alexandrine-Louise af Castell-Castell Prins Gorm Oluf, greve af Rosenborg |
Fulde navn | Harald Christian Frederik |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Frederik 8. af Danmark |
Mor | Louise af Sverige-Norge |
Født |
8. oktober 1876 Charlottenlund Slot, Charlottenlund |
Død |
30. marts 1949 (72 år) Bispebjerg Hospital, København |
Hvilested | Roskilde Domkirke |
Ridder af Elefantordenen 1894 |
Prins Harald til Danmark (Harald Christian Frederik; 8. oktober 1876 – 30. marts 1949) var en dansk prins. Han var søn af Frederik 8. og bror til Christian 10.
Han blev generalløjtnant i Hæren.
Biografi
Fødsel og opvækst
Prins Harald blev født 8. oktober 1876 på Charlottenlund Slot nord for København som fjerde barn og tredje søn af Kronprins Frederik (den senere Frederik 8.) og Kronprinsesse Louise af Danmark.
Ægteskab
Prins Harald giftede sig 28. april 1909 på Glücksborg Slot med sin halvkusine Prinsesse Helena af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1. juni 1888-30. juni 1962). Hun var datter af Hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og barnebarn af Christian 9.s bror Frederik. Hendes mor var prinsesse af Augustenborg, tipoldebarn af Struensee og søster til Wilhelm 2.s gemalinde. Siden 1848 havde Augustenborg-familien grundet sit krav på den danske krone ikke været velset, og alle med forbindelse til Wilhelm 2. var ilde set efter 1. verdenskrig.
Det kongelige par boede først på Jægersborghus i Jægersborg nord for København. Fra 1918 boede parret i en villa på Svanemøllevej 25 i Ryvangen, tegnet af Julius Bagger. Prinsesse Helene boede efter sin tilbagevenden i villaen til sin død 1962.
Senere liv
Da Prinsesse Helena under besættelsen viste sympati for Buhl, Scavenius og Tyskland, blev hun efter befrielsen udvist af Christian X og fik først lov at vende tilbage kort før prins Haralds død i 1949.
Prins Harald døde i København 30. marts 1949. Prinsesse Helena overlevede sin mand med 13 år og døde i Hellerup 30. juni 1962.
Interesser
Han var frimurer og 1947-1949 den øverste leder af Danmarks største frimurerorganisation Den Danske Frimurerorden.
Børn
- Prinsesse Feodora – gift 1937 med sin fætter Prins Christian af Schaumburg-Lippe.
- Prinsesse Caroline-Mathilde – gift 1933 med Arveprins Knud.
- Prinsesse Alexandrine-Louise – gift 1937 med grev Luitpold af Castell-Castell.
- Prins Gorm (født 24/2 1919, død 1991) – ikke gift
- Prins Oluf – borgerligt gift
Anetavle
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |