Arveprins Knud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arveprins Knud
Prins Knud i 1935
Prins af Danmark
Ægtefælle Caroline-Mathilde af Danmark
Børn Prinsesse Elisabeth
Ingolf, greve af Rosenborg
Christian, greve af Rosenborg
Far Christian 10.
Mor Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Født 27. juli 1900
Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby
Død 14. juni 1976
Gentofte
Begravet Roskilde Domkirke
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1912

Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark (Knud Christian Frederik Michael) (27. juli 190014. juni 1976) var en dansk prins, der var søn af Christian 10. og dronning Alexandrine og yngre bror til Frederik 9..

Prins Knud var dansk tronfølger fra 1947 til 1953 og havde titel af arveprins af Danmark fra 1953 til sin død.

Fødsel og familie[redigér | redigér wikikode]

Prins Knud's fødested Sorgenfri Slot i 1895.

Prins Knud blev født 27. juli 1900Sorgenfri slot i Lyngby i sin oldefar Christian 9.s regeringstid. Hans far var Prins Christian af Danmark (senere Kong Christian 10.), der var ældste søn af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louise (senere Kong Frederik 8. og Dronning Louise). Hans mor var Prinsesse Alexandrine, der var datter af Storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Storfyrstinde Anastasia af Rusland.

Den lille prins fik det gamle kongenavn Knud.

Prins Knuds eneste bror, Frederik, var blevet født et år tidligere.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Prins Frederik og Prins Knud omkring 1912.
Prins Knud (til højre) med sin bror Kronprins Frederik i 1920.
Prins Knud (til højre) i Barcelona i 1929.

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Knuds bedstefar Kronprins Frederik efterfulgte ham som Kong Frederik 8.

Den 14. maj 1912, bare seks år senere, døde Kong Frederik 8., og Knuds far blev konge som Christian 10.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

8. september 1933 giftede han sig i Fredensborg Slotskirke med sin kusine, Prinsesse Caroline Mathilde af Danmark. Hun var datter af Prins Harald, der var bror til Knuds far Christian 10., og Prinsesse Helena.

Knud og Carline Mathilde fik tre børn:

Knud og Caroline Mathilde boede i mange år på Sorgenfri Slot.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Prins Knud uddannede sig til officer i Søværnet. Under besættelsen havde han kommando over Kongelundsfortet. Da operation Safari blev gennemført i august 1943 kom de tyske tropper angiveligt først til Kongelundsfortet den 31. august. Prins Knud havde allerede i midten af august måned taget fri fra sin chefspost for ikke at komme i skudlinjen. Efter befrielsen 1945 blev fortet den 25. juni leveret tilbage til prinsen af modstandsgruppen AMPA.[1][2]

Tronfølger[redigér | redigér wikikode]

Den 20. april 1947 døde Kong Christian 10., og Knuds storebror Frederik blev konge som Frederik 9. Eftersom Frederik 9. ikke havde sønner, og Tronfølgeloven på daværende tidspunkt ikke tillod kvindelig arvefølge blev prins Knud tronfølger.

Med tronfølgeloven af 1953, som indførte agnatisk-kognatisk primogenitur, rykkede Knud ned i arvefølgen. I stedet for at være den første tronarving blev han nu den fjerde, idet prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie kom foran.

Efter ændringen af tronfølgeloven fik Prins Knud den officielle titel af arveprins, ligesom han opretholdt sine hidtidige årpenge.[3]

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Arveprins Knud døde den 14. juni 1976 i Gentofte[4]). Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Arveprinsesse Caroline Mathilde overlevede sin mand i 19 år og døde den 12. december 1995.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Arveprinsen har lagt navn til færgen M/F Arveprins Knud, til sydslesvigske studerendes Arveprins Knuds Kollegium på Frederiksberg samt til idiomet: "En gang til for prins Knud", der betyder "Det gentager jeg, fordi du var langsom til at fatte det i første omgang". Udtrykket stammer fra en revyvise, der blev skrevet i anledning af en episode i Falkoner CentretFrederiksberg hvor Prins Knud – pga. dårligt udsyn – bad om at få gentaget et balletnummer. Visens refræn afspejler, at nogle danskere anså prinsen som langsomt opfattende. Det er en fejltagelse.

Arveprinsen sad et sted med dårligt udsyn. Han blev spurgt om han var tilfreds og havde set det hele, det sagde han nej til. Noget blev gentaget, og dermed opstod udtrykket "En gang til for prins Knud".


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]