Risalamande

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. dec. 2014, 10:38 af Palnatoke (diskussion | bidrag) Palnatoke (diskussion | bidrag) (→‎Svensk variant: kilde (find gerne en bedre, fx en folkemindeforsker, men nu ér der en kilde...))
Risalamande

Risalamande (fra fransk: Riz à l'amande = "ris med mandel"; retten kendes dog ikke i Frankrig) er en risdessert.

I mange danske hjem er den eller risengrød den traditionelle dessert juleaften.

Historie

Risalamande er en dansk tradition, der kendes fra omkring 1900, hvor borgerlige køkkener begyndte at servere risalamande med kirsebærsauce til jul i stedet for risengrød. Tidligere havde risengrød pga. de importerede ris og kanel været en eksklusiv spise. I de første 50 år af det 20. århundrede var det risengrøden, der var den mest almindelige danske julespise.

Først i rationeringstiden i og omkring 2. verdenskrig blev risalamanden den danske juledessert nummer 1. På grund af manglen på ris og kanel, kunne husmødrene læse i diverse dameblade, at de kunne strække risengrøden længere ved at tilsætte flødeskum eller et erstatningsprodukt. Manglen på mandler fik nogle til at erstatte den hele mandel med en knap, da de ikke syntes man kunne ikke servere risalamande uden mandelgave.

Traditionen med at give en mandelgave menes at stamme fra en fransk skik fra 1500-tallet, hvor man i de fornemme kredse til helligtrekonger puttede en bønne i en helligtrekongerkage. Den der fik bønnen blev ”konge” med tilhørende privilegier.

Hvornår mandelgaven har vundet indpas i Danmark vides ikke, men det menes at være omkring 1800, hvor bønnen blev erstattet af en mandel og helligtrekongerkagen med risengrøden.[1][2]

Tilberedning

Desserten består af ris, mælk, sukker, vanilje, flødeskum og mandler.

Først koges mælk og ris (grød eller løse) til en risengrød. Når den er kold, blandes den med flødeskum og hakkede mandler og smages til med sukker og vanilje. Retten serveres med (kold eller varm) kirsebærsovs.

Ifølge juletraditionen skal der være én hel mandel i den tilberedte portion. Den, der får mandlen, vinder "mandelgaven". Mange steder er mandelgaven en marcipangris eller chokolade, en bog, Svikmøllen osv.

Svensk variant

Retten kendes i Sverige typisk som ris à la Malta og spises der undertiden med syltede mandarinbåde snarere end kirsebærsovs. Der er også en version med appelsin kaldet apelsinris.

Til forskel fra danskernes tradition med en mandelgave er der en svensk tradition der siger, at den person, der får mandelen, vil søge giftermål inden for et år.[3]

Referencer