Skandinavien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 31. mar. 2015, 11:09 af Nico (diskussion | bidrag) Nico (diskussion | bidrag) (småret , exit dblttekst)
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.
En Skandinavisk politisk vision fra det 19. århundrede(Skandinavismen): En nordmand, en dansker og en svensker. (Dette billede betragtes som symbolsk og er meget udbredt i skandinaviske skolebøger)
Nordiske studerendes møde 1856, Foto af maleri.

Skandinavien betegner et landområde i det nordlige Europa, som består af Danmark, Norge og Sverige.

Disse lande deler deres skandinaviske sprog og i stor grad deres kultur og historie.

Moderne Norge og Sverige er placeret på den skandinaviske halvø, mens det moderne Danmark består af de Danske øer og Jylland.

Dog afhænger dette også om man læner sig op af den moderne brug af udtrykket, eller om man basere sin antagelse på Ordet “Skandinavien” første optræder på skrift i romerske Plinius den Ældres Naturalis Historia fra 77 e.Kr. Sprogforskere mener, at det udspringer af samme old­germanske ord som Skåne. Det betød muligvis “farlig ø”. Ordet Skan er synonymt med Skåne som ligger i det sydligste Sverige.

Plinius beskrev netop “Scatinavia” som én af 23 øer mod nord. I det efterfølgende århundrede hævdede Claudius Ptolemæus, at Skandinavien varden største af de tre “skandiske øer” øst for det nuværende Jylland. Romerne var formentlig ikke klar over, at det nuværende Sverige og Norge er landfast med resten af det europæiske kontinent.

På dansk omfatter Skandinavien i dag Danmark, Norge og Sverige, mens Den Skandinaviske halvø, kun er betegnelsen for Norge og Sverige, denne fortolkning bruges hovedsageligt når man tale rent grafisk. Det engelske “Scandinavia” inkluderer også Finland og Island. Dette område kaldes sammen med Grønland og Færøerne for “Norden” på dansk. Undertiden bruges udtrykket de nordiske lande fejlagtigt om Skandinavien, og omvendt.

De sydlige og langt mest folkerige områder i Norden har et tempereret klima. Skandinavien strækker sig til nord for polarcirklen, men har et relativt mildt vejr sin breddegrad taget i betragtning. Dette er mest på grund af Golfstrømmen. Mange af de skandinaviske bjerge har et alpint tundra-klima. Der er mange søer og moræneryg. Arven fra den sidste istid, der sluttede omkring ti årtusinder siden.

De danske, norske og svenske sprog danner et dialekt-kontinuum og er kendt som de skandinaviske sprog. Alle anses for at være indbyrdes forståelige med hinanden. Færøsk og islandsk, omtales som ø-skandinaviske sprog, da de kun er forståelige med kontinentale skandinaviske sprog i et meget begrænset omfang. Finsk og Sami er relateret til hinanden, samt ungarske, estiske og flere mindretalssprog, der tales i det vestlige Rusland, men er helt uden forbindelse til svensk, norsk og dansk. De omfatter imidlertid flere ord, der er blevet vedtaget i løbet af historie fra de omkringliggende sprog, ligesom svensk, der tales i Finland i dag, er lånt fra finsk.

Navnet Scandinavia el. Skandinavien er historisk vagt forbundet til Skåne. Udtrykkene Skandinavien og skandinaviske er taget i brug i det 18. århundrede som vilkår for de tre skandinaviske lande.

Overblik

Langt størstedelen af ​​den menneskelige befolkning i Skandinavien er skandinaver. Nedstammet fra flere(nord)germanske stammer, der oprindeligt beboede den sydlige del af Skandinavien, og hvad der nu er det nordlige Tyskland, der talte et germansk sprog, der udviklede sig til oldnordisk, og som var kendt som nordboere i den tidlige middelalder. Vikingerne er populært forbundet med nordisk kultur. Islændinge og færinger er til en væsentlig grad, men ikke udelukkende, nedstammede fra folk kendt som skandinaver. Mange af de oprindelige skandinaver, der bosatte sig i fastlandet Finland er blevet blandet med det finske folk under århundreder, men Finland er stadig officielt tosproget. Finlands største befolkningsgruppe er finner, hvis modersmål er enten Finsk (ca. 95%), svensk eller begge dele, det svensktalende mindretal bor hovedsagelig på kysten fra byen Porvoo i Den Finske Bugt, til byen Kokkola, op i den Botniske Bugt. Ålandsøerne, en autonom provins i Finland, der ligger i Østersøen mellem Finland og Sverige, er helt svensktalende. Det ekstreme nordlige Norge, Sverige og Finland, samt den mest nordvestlige del af Rusland, er hjemsted for regionens oprindelige indbyggere, dagens mindretal af samiske folk, der oprindeligt beboede langt større områder i Skandinavien og Finland. I nyere historie, har mennesker af mange forskellige oprindelser flyttet til Skandinavien og dannet store minoriteter, den største, er dog finnerne af Sverige. I slutningen af ​​tidlige middelalder, blev talrige germanske smålige riger og høvdigedømmer forenet i tre riger, Danmark, Norge og Sverige, og kristendommen blev vedtaget, hvor den erstatter den nordiske mytologi, i sig selv en delmængde af germansk hedenskab. Finland, samt dele af Estland, har med jævne mellemrum været under skandinavisk regel for længere tid ad gangen. Skandinavien har, på trods af mange krige i løbet af årene siden dannelsen af ​​de tre riger, været politisk og kulturelt tætte, selvom de konstellationer og alliancer, der har været, er skiftet gennem århundreder. Igennem hele det 15. århundrede, blev Skandinavien forenet i Kalmarunionen. Nationerne samarbejder i dag primært i Den Europæiske Union eller i det Nordisk Råd.

Terminologi og brug

Nogle eksperter argumenterer for inddragelse af Finland og Island, selv om det bredere område normalt er kendt af de berørte lande som Norden eller de nordiske lande.

Brugen af navnet Skandinavien som en bekvem generel betegnelse for de tre riger Danmark, Norge og Sverige er forholdsvis ny, ifølge nogle historikere, blev det vedtaget og indført i det attende århundrede, på et tidspunkt, hvor ideer om en fælles arv begyndte at dukke op og udvikle sig til tidlige litterære og sproglige Skandinavismen.

"Scandinavia" blev første gang brugt af studerende agitere for Pan-Skandinavismen i 1830'erne. Den populære brug af ordet i Sverige, Danmark og Norge som et samlende begreb, blev etableret i det nittende århundrede gennem digte, såsom HC Andersens "Jeg er en Skandinav" af 1839. Efter et besøg i Sverige, blev Andersen en tilhænger af tidlig politisk Skandinavismen og i et brev, der beskriver digtet til en ven, skrev han: "Pludselig forstod jeg, hvor relateret svenskerne, danskerne og nordmændene egentlig er, og med denne følelse skrev jeg: "Vi er ét folk, vi kaldes skandinaver! '". Den historiske populære brug afspejles også i det valgte navn for det fælles delte, skandinaviske flyselskab, Scandinavian Airlines der oprindeligt var ejet i fællesskab af regeringerne i de tre lande, sammen med private investorer.

Etymologi

Ordet nævnes første gang hos den latinske naturvidenskabsmand Plinius den Ældre (23-79) i formen Scadinauia; det tydes som en sammensætning af germansk *skadin- (skade, (klippe)skær) og 'aujō' (ø). Stednavnet Skåne (norrønt Skáney), der betegner Skandinaviens sydspids, kommer sandsynligvis af dette *Skadinaujō.

Den græske geograf Ptolemaios taler om fire øer ved navn Skandiai i Østersøen øst for Jylland, tre små og én stor (Fyn, Lolland, Sjælland og Skåne, som Ptolemaios forvekslede med en ø.) Den gotiske historieskriver Jordanes (ca 485-552) fortæller, at goterne stammede fra øen Scandza, der i den nordlige del midt på sommeren i fyrretyve døgn i træk har dagslys og omvendt ved midtvinter i lige så lang tid intet dagslys ser. Det er uvist, om Skandia er en forkortelse af *Skadinaujō eller en selvstændig afledning.

I det oldengelske Beowulf-kvad finder vi formen Scedenigge.

Historisk-politisk struktur

Århundrede Skandinavien og de andre nordiske lande
21 Danmark (EU) Island Færøerne Grønland Norge Sverige (EU) Åland (EU) Finland (EU)
20 Danmark Sverige Åland Finland
19 Danmark Sverige-Norge Storhertugdømmet Finland
18 Danmark–Norge Sverige
17
16
15 Kalmarunionen
14 Danmark Norge Sverige
13
12 Den islandske fristat Norge
Folkeslag Danskere Islændinge¹ Færinge¹ Grønlændere Nordmænd Svenskere Ålendinge Finnere
Minoriteter Tyskere Nordmænd/Danskere Samere Finnere/Samere
/Jamtere²
Finnere Svenskere/Samere

  • 1: De oprindelige bosættere fra Færøerne og Island var af nordisk (hovedsagelig norsk) oprindelse, med et betydeligt element af Kelterne eller piktiske oprindelse (fra Irland og Skotland).
  • 2: bosættere af Jämtland er af norsk-mere specifikt Trøndersk-oprindelse og deres forfædre grundlagde deres egen stat svarer til den islandske en reguleret af Jamtamot samling af frie mænd .

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: