Slaget ved Sankelmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Niels Simonsen, Episoden af Træfning ved Sankelmark, 1864-1865, privat eje
Slaget ved Sankelmark og Oversø
Otto Bache, Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, Ribe Kunstmuseum.

Slaget ved Sankelmark mellem landsbyerne Sankelmark og Oversø var et mindre slag på vejen mellem Slesvig by og Flensborg under det danske tilbagetog fra Dannevirkestillingen 5. februar 1864.

Efter at den danske hær den 5. februar om aftenen indledte tilbagetoget fra Dannevirke, gik der på grund af en forrygende snestorm ca. 8 timer, inden den preussiske og østrigske hærledelse ca. kl. 4 om morgenen opdagede, at skanserne var rømmede.[1] Først efter en bekræftelse på, at danskerne virkelig havde forladt posten, slog den ledende østrigske officer alarm. Det gav danskerne et forspring, inden et østrigsk rytteri ved daggry den 6. februar blev sendt efter den danske hær, og derfor indhentede man først den danske bagtrop nær Sankelmark. Den danske bagtrop, bestående af en brigade af vendelboer og københavnere under oberst Max Müller, skulle sinke fjendens fremmarch og havde forskanset sig i det smalle pas ved Sankelmark, hvor Hærvejen løber gennem et højdedrag.[2] [3]

Selve slaget var usædvanligt blodigt, fordi begge hærførere [4] [3] [5], vurderede at slaget skulle afgøres i mand-til-mand kamp. Max Müller parerede ordren med ordene:

"Det er ikke nok, at jeg afventer fjenden. Jeg må selv angribe ham."[5]

Strategien var at opstille 1. regiment i det flade og smalle terræn på begge sider af vejen og 11. regiment et par hundrede meter bagved. Kampene begyndte kl. 15.30, da 1. regiment gik til bajonet-angreb på de østrigske styrker med store tab til følge. 11. regiment fulgte op med endnu et angreb, men blev slået tilbage. Kampene sluttede ved 17-tiden, da mørket faldt på.

Tabene var store, på danske side i alt 763 mand, heraf 53 faldne, 157 sårede og resten tilfangetaget. På østrigsk side 95 faldne, 311 blev såret og 27 savnede.[6] Slaget ved Sankelmark var årsag til, at den danske hær fortsætte tilbagetrækningen til Dybbøl uden problemer og nåede frem i løbet af den 7. februar.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Buk-Swienty 2008, s. 199
  2. Buk-Swienty 2008, s. 200
  3. 3,0 3,1 Neergaard 1916, s. 1062
  4. Den danske var oberst Max Müller, som havde fået ordre til at sinke fjenden mest muligt, den tyske var marskal Garlenz
  5. 5,0 5,1 Buk-Swienty 2008, s. 202
  6. Neergaard 1916, s. 1063

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Buk-Swienty, Tom (2008), Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864 – historien om et slag, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-05000-4 
  • Clemmesen, Michael H.; Frantzen, Ole L.; Friis, Thomas Wegener (2010), Danmarks krigshistorie, København: Gad, ISBN 978-87-12-04579-3 
  • Lyngby, Thomas (red): 1864 – krigen der ændrede Danmark, Det Nationalhistoriske museeum, Frederiksborg Slot, 2014.
  • Neergaard, N (1916), Under Junigrundloven,II (2 bind), København: Lindhardt og Ringhof 

Ekstern henvisning og kilde[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 54° 43′ 2,66″ N, 9° 26′ 38,22″ Ø