Slaget ved Mysunde

Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864. På samme sted lykkedes det allerede den 12. september 1850 at afvise et slesvig-holstensk angreb. Mysundes militærstrategiske betydning lå i dens position som overfartssted over Slien til Angel. Stillingen i Mysunde var en del af Dannevirkes østlige fløj.

Slagets forløb

Kort før 2. slesvigske krigs udbrud i januar 1864 var skanserne ved Dannevirke blevet forstærkede. En forpost og fire skanser ved Mysunde kunne rumme et kompagni, ca. 2500 mand. Den 2. februar angreb den preussiske styrke med ca. 10000 mand. Han medbragte 64 feltkanoner, mens danskerne rådede over 20 i Mysundeskanserne. Alligevel lykkedes det det danske artilleri at slå angrebet tilbage. Under retræten faldt ca. 200 tyske soldater, og de samlede danske og tyske tab var ca. 500 mand. Det var dog en kortvarig dansk triumf, idet general Christian de Meza allerede om morgenen den 5. februar besluttede at trække hele den danske styrke tilbage fra Dannevirke, en retræte, der er blevet betegnet som "den mest enestående præstation, en dansk hær har ydet."

Slag i Mysunde:

• i Treårskrigen: Fægtningen ved Mysunde den 23. april 1848
• i 2. Slesvigske Krig: Kampen om Mysunde den 2. februar 1864

Litteratur

• Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl. Gyldendal 2008

Ekstern kilde/henvisning

• Kampen om Mysunde i 1864 (på hjemmesiden Dansk Militærhistorie)