Freden i Wien (1864)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grænseændringerne ved Freden i Wien.

Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.

Ved freden den 30. oktober 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til sejrherrerne Preussen og Østrig. Dermed gik næsten 40 procent af Det Danske Monarki tabt.

Ved freden skete der også en udveksling af områder, så de Kongerigske enklaver blev overført til Slesvig og dermed til Tyskland. Til gengæld blev Ribe Herred, Nørre Tyrstrup Herred og Ærø overført fra Slesvig til kongeriget.

Ved freden blev der muligt for indbyggerne i de afståede områder at beholde deres danske indfødsret og samtidig blive boende i deres hjemstavn, hvis de "ikke faldt til besvær". Da man helt frem til afslutningen af den fransk-tyske krig i 1871 regnede med en ny krig mellem Danmark og Tyskland, valgte mange at "optere" til fordel for Danmark. De dansksindede sønderjyder ønskede ikke at kæmpe mod deres landsmænd.

Denne bestemmelse medførte uventet mange problemer for optanterne og senere for deres statsløse børn. Dette gav gnidninger, som det trods flere forhandlinger mellem regeringerne i Danmark og Tyskland aldrig lykkedes at finde nogen endelig løsning på. Dog blev gnidningerne mindre efter Optant-konventionen i 1907.

Ved freden i Saint-Germain-en-Laye den 10. september 1919 giver Østrig i traktatens artikel 85 afkald på sine rettigheder i det tidligere hertugdømme Slesvig. Ved freden i Grand Trianon den 4. juni 1920 giver Ungarn i traktatens artikel 69 tilsvarende afkald på sine rettigheder i Slesvig.

Ekstern ressource[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:


Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie