Freden i Wien (1864)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grænseændringerne ved Freden i Wien.

Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.

Ved freden den 30. oktober 1864 afstod Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til sejrherrerne Preussen og Østrig. Dermed gik næsten 40 procent af Danmark tabt.

Ved freden skete en udveksling af områder, så de Kongerigske enklaver blev overført til Slesvig og dermed til Tyskland. Til gengæld blev Ribe Herred, Nørre Tyrstrup Herred og Ærø overført fra Slesvig til kongeriget.

Ved freden blev det muligt for indbyggerne i de afståede områder at beholde deres danske indfødsret og blive boende i deres hjemstavn, hvis de "ikke faldt til besvær". Da alle frem til afslutningen af den fransk-tyske krig i 1871 regnede med en ny krig mellem Danmark og Tyskland, valgte mange i de afståede områder at "optere" til fordel for Danmark. De dansksindede sønderjyder ønskede ikke at kæmpe mod deres landsmænd.

Denne bestemmelse medførte mange problemer for optanterne og senere for deres statsløse børn. Det gav gnidninger, som det trods forhandlinger mellem Danmark og Tyskland aldrig lykkedes at finde en endelig løsning på. Dog blev gnidningerne mindre efter Optant-konventionen i 1907.

Ved freden i Saint-Germain-en-Laye den 10. september 1919 gav Østrig i traktatens artikel 85 afkald på sine rettigheder i det tidligere hertugdømme Slesvig. Ved freden i Grand Trianon den 4. juni 1920 gav Ungarn i traktatens artikel 69 tilsvarende afkald på sine rettigheder i Slesvig.

Ekstern ressource[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:


Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie