Strandskade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Strandskade ?
Strandskade ved vandkanten  Foto: Toivo Toivanen & Tiina Toppila
Strandskade ved vandkanten
Foto: Toivo Toivanen & Tiina Toppila
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Ciconiiformes
(Storkefugle)
Underorden: Charadrii (Vadefugle)
Familie: Charadriidae
(Brokfugle)
Underfamilie: Recurvirostrinae
Tribus: Haematopodini
Slægt: Haematopus
Art: H. ostralegus
Videnskabeligt artsnavn
Haematopus ostralegus
Linnaeus 1758
Strandskadens udbredelse.  Gul = yngleområde om sommeren  Blå = vinterkvarterer  Grøn = hele året
Strandskadens udbredelse.
Gul = yngleområde om sommeren
Blå = vinterkvarterer
Grøn = hele året

Strandskaden er en vadefugl. De fleste danske strandskader tilbringer vinteren ved kysterne i Holland, Belgien eller Nordfrankrig for at få føde. I februar forlader de vinteropholdsstederne for at vende tilbage til Danmark. Strandskaden er sort og hvid og har et langt næb.

Vadehavet ved Sydslesvig
Foto: Erik Christensen
Haematopus ostralegus

Strandskaden er først og fremmest på udkig efter muslinger. Før den kan få fat på det spiselige muslingekød, må den hakke skallerne i stykker med sit næb. Hvis skallerne er tynde, er det let nok. På en dag kan den spise omkring 300 hjertemuslinger. Den spiser også sandorm, som den kan nå med sit lange næb. Den kan spise 200 under et måltid.

Strandskaden er én af de få vadefugle, som fodrer sine unger. Når forældrefuglene har fanget f.eks. en regnorm, bærer de den hen og lægger den foran ungen, som så æder den

På Færøerne siger man, strandskaderne har fuld rede den 12. maj. Dens rede er blot en fordybning, som kan være foret med småsten og muslingeskaller. Æggene er grålige eller gulbrune med sortbrune pletter og striber, og de måler ca. 57 x 40 mm. og det er ikke let at få øje på dem i reden på stranden eller engene. Ungerne holder ofte til i områder med mange sten, hvor ungens camouflagefarver er helt perfekte som beskyttelse. Ungerne forlader reden kort efter klækningen og inden de er flyvefærdige i en alder af ca. 5 uger, når de vidt omkring. Ved at lytte til fuglene, mens man vandrer igennem området, er det mulig at få et ret sikkert indtryk af, hvor omtrent ungerne befinder sig.

Når andre strandskader eller eventuelle fjender, kommer for nær ungerne, høres et gjaldende qui qui qui qui, som stiger til høje skrigelyde og den ene, eller begge rugefugle angriber den indtrængende fjende, med sænket let åbent næb. Den kan også forsøge at bortlede fjender ved at spille syg.

Strandskaden er Færøernes nationalfugl (Tjaldur).

Et færøsk frimærke med billede af en strandskade

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: