Stress

Begrebet stress betegner en psykisk belastning, der ofte også har legemlige symptomer.

Virkning af stress

Kortvarig stress kan være nyttig, mens langvarig stress kan medføre alvorlig risiko for udvikling af livstruende sygdomme. Det hænger måske sammen med blandt andet udskillelsen og især effekterne adrenalin og kortisol. Det er dokumenteret at langvarig stress kan skade hjertet og blodkredsløbet (adrenalinet), og der er øget risiko for blodprop, alvorlige infektionssygdomme og kræft (kortisolen). Der er også fundet sammenhæng mellem stress og f.eks. knogleskørhed og gammelmandssukkersyge.

Stress kan gøre den stressede trist og i værste fald deprimeret. Stress kan også gøre os gamle før tid, da en del stressrelaterede sygdomme er forbundet med aldringsprocessen, som har noget med stoffet interleukon-6 (IL-6) at gøre. Dette stof påvirker immunsystemet.

Symptomer og diagnosticering

De psykiske symptomer på stress er: anspændthed, ængstelse og irritation. De fysiske symptomer kan være hoved- og mavepine samt søvnløshed. Dog vil det være at betragte som en fejl, såfremt en læge (det værende egen læge eller på et hospital) diagnosticerer stress udelukkende ud fra disse symptomer. Stress er en klinisk diagnose og kan ikke objektivt måles med nuværende midler. En blod- eller urinprøve hvori niveauer af stresshormonerne cortisol og adrenalin kan måles, men disse siger intet om det reelle stressniveau individet befinder sig i og derfor er betegnelsen stresshormon egentlig misvisende, da disse kun er forhøjede ved akut og kortvarigt stress.

Det tætteste man kommer på en egentlig stressdiagnose er diagnosen tilpasningsreaktion (belastningsreaktion), som er defineret ved at individet har

• Kendt traume eller belastning inden for den seneste måned (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter)
• Emotionelle eller adfærdsmæssige symptomer uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser

Behandling

Der findes flere råd om stresshåndtering. Nogle af rådene er at

• undgå de ting, der har påført en stress
• sige fra
• tale med andre
• søg hjælp hos en læge, psykolog, psykoterapeut og kombiner med behandlinger hos en massage- eller kropsterapeut. F.eks. en Body-sds terapeut.
• Lægen kan hjælpe dig med sygemelding så du får ro til at komme ovenpå eller hvis du har brug for medicin.
• Psykologen eller psykoterapeuten kan hjælpe dig med at bearbejde årsagerne og give dig redskaber til at håndtere fremtidig stress.
• Massage- og kropsterapeuten kan hjælpe dig med at løsne de spændinger som sidder i kroppen som følge af stress.

Det første skridt kan være at indse, at man er stresset. Er du i tvivl så tal med din læge og andre fagpersoner.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Stress
• DR's tema om stress

Referencer

Spire Denne artikel om psykiatri er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.