VM i fodbold 1962

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

VM i fodbold 1962 blev afviklet i Chile og var den syvende VM-slutrunde. Mesterskabet blev vundet af forhåndsfavoritterne Brasilien, der dermed forsvarede titlen vundet fire år tidligere, efter finalesejr på 3-1 over Tjekkoslovakiet.

Efter at være blevet afholdt i Europa i 1954 (Schweiz) og 1958 (Sverige), vendte VM igen tilbage til Sydamerika. FIFA havde tildelt Chile værtsskabet for slutrunden på dets møde i Lissabon i juni 1956 på bekostning af Vesttyskland og Argentina, der var de to andre ansøgere. Beslutningen var en overraskelse, i det det noget større land og mere velforberedte land Argentina havde været favorit.

I maj 1960 under forberedelserne til turneringen blev Chile ramt af et af de største jordskælv i det 20. århundrede. Skælvet målte 8,5 på Richter-skalaen og forårsagede store ødelæggelser på landets infrastruktur og dræbte op mod 5000 chilenere. Det kom på tale at flytte VM til Argentina, men Carlos Dittborn, formanden for organisationskomiteen udtalte, at "fordi vi ingenting har, vil vi gøre hvadsomhelt for at genopbygge", hvilket blev det uofficielle slogan for turneringen.

Stadioner og anden infrastruktur blev genopbygget i rekordfart, og turneringen blev afviklet til tiden uden nogen organisatoriske mangler. Desværre levede Dittborn ikke længe nok til at høste frugterne af sit utrættelige arbejde for arrangementet – han døde en måned inden det startede. Som en sidste ære blev VM-stadionet i Arica opkaldt efter ham, og det bærer fortsat hans navn den dag i dag.

Turneringens format var det samme som i 1958. De 16 deltagende hold blev inddelt i fire grupper a fire hold, hvorfra de to bedste hold i hver gruppe gik videre til kvartfinalerne.

Turneringens forløb[redigér | redigér wikikode]

VM i Chile 1962 huskes af de fleste for ualmindeligt defensivt og overdrevet brutalt spil, og det er gået over i historien som "det glemte VM". I Europa led arrangementet også under, at der ikke var direkte tv-dækning af begivenheden, fordi satellitforbindelsen fra Sydamerika endnu ikke var helt på plads.

Turneringens første uge var præget af meget voldeligt spil. 40 spillere var blevet skadet, heraf tre med brækkede ben, og kun fire spillere var blevet udvist. Den dårlige omtale i medierne fik FIFA til at indkalde repræsentanter for alle 16 hold og meddele dem, at de hold der fortsatte den voldsomme linje ville blive udelukket fra videre spil.

Den onde atmosfære omkring kampene kulminerede ved den indledende kamp mellem værterne Chile og Italien, også kendt som Slaget om Santiago. Inden kampen havde italienske journalister sendt meget negative artikler om Chile hjem til Italien. Landet blev bl.a. beskrevet som et u-land med mange analfabeter, alkoholikere og udbredt korruption i forbindelse med salget af VM-billetterne. Da de negative historier blev kendt i Chile, gik den chilenske presse til modangreb og kaldte de italienske spillere for fascister, mafiosoer og narkomaner.

Stemningen på tilskuerpladserne var på kogepunktet allerede inden kampen, og Italien valgte at stille med et hold af spillere, som man vurderede var i stand til at håndtere de provokationer, man forventede fra publikum og de chilenske spillere. Kampen blev præget af systematiske hævnakter, forsøg på at skade modspillere og spytten i ansigtet, men kun to spillere blev udvist af den svage engelske dommer, Ken Aston, og holdene måtte have politibeskyttelse for at kunne forlade banen efter kampen.

Efter FIFA's skideballe til holdene blev det voldelige spil dæmpet noget, men det kunne næsten heller ikke blive værre.

Rent sportsligt var de 16 deltagende hold blevet fundet ved en forudgående kvalifikationsturnering – den forsvarende verdensmester, Brasilien, og værtslandet Chile var dog direkte kvalificeret. De forsvarende sølvvindere (Sverige) og bronzevindere (Frankrig) blev til gengæld slået ud i den europæiske kvalifikation. På denne baggrund blev Brasilien inden turneringen betragtet som favoritter til at genvinde titlen.

Stadioner[redigér | redigér wikikode]

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Kvalifikation[redigér | redigér wikikode]

Indledende runde[redigér | redigér wikikode]

Gruppe 1
Alle kampene blev spillet på
Estadio Carlos Dittborn, Arica.

Dato Kamp Res Tilsk.
30.5. Uruguay - Colombia 2-1 7.908
31.5. Sovjetunionen - Jugoslavien 2-0 15.000
2.6. Jugoslavien - Uruguay 3-1 8.829
3.6. Sovjetunionen - Colombia 4-4 8.040
6.6. Sovjetunionen - Uruguay 2-1 9.973
7.6. Jugoslavien - Colombia 5-0 7.167
Gruppe 1 Kampe Mål Point
Sovjetunionen Sovjetunionen 3 8-5 5
Jugoslavien Jugoslavien 3 8-3 4
Uruguay Uruguay 3 4-6 2
Colombia Colombia 3   5-11 1

Gruppe 2
Alle kampene blev spillet på
Estadio Nacional, Santiago.

Dato Kamp Res Tilsk.
30.5. Chile - Schweiz 3-1 65.000
31.5. Vesttyskland - Italien 0-0 65.440
2.6. Chile - Italien 2-0 66.057
3.6. Vesttyskland - Schweiz 2-1 64.922
6.6. Vesttyskland - Chile 2-0 67.224
7.6. Italien - Schweiz 3-0 59.828
Gruppe 2 Kampe Mål Point
Tyskland Vesttyskland 3 4-1 5
Chile Chile 3 5-3 4
Italien Italien 3 3-2 3
Schweiz Schweiz 3 2-8 0

Gruppe 3
Alle kampene blev spillet på
Estadio Sausolito, Viña del Mar.

Dato Kamp Res Tilsk.
30.5. Brasilien - Mexico 2-0 10.484
31.5. Tjekkoslovakiet - Spanien 1-0 12.700
2.6. Brasilien - Tjekkoslovakiet 0-0 14.903
3.6. Spanien - Mexico 1-0 11.875
6.6. Brasilien - Spanien 2-1 18.715
7.6. Mexico - Tjekkoslovakiet 3-1 10.648
Gruppe 3 Kampe Mål Point
Brasilien Brasilien 3 4-1 5
Tjekkiet Tjekkoslovakiet 3 2-3 3
Mexico Mexico 3 3-4 2
Spanien Spanien 3 2-3 2

Gruppe 4
Alle kampene blev spillet på
Estadio El Teniente, Rancagua.

Dato Kamp Res Tilsk.
30.5. Argentina - Bulgarien 1-0 7.134
31.5. Ungarn - England 2-1 7.938
2.6. England - Argentina 3-1 9.794
3.6. Ungarn - Bulgarien 6-1 7.442
6.6. Ungarn - Argentina 0-0 7.945
7.6. England - Bulgarien 0-0 5.700
Gruppe 4 Kampe Mål Point
Ungarn Ungarn 3 8-2 5
England England 3 4-3 3
Argentina Argentina 3 2-3 3
Bulgarien Bulgarien 3 1-7 1

Kvartfinaler[redigér | redigér wikikode]

10.6. Chile Chile – Sovjetunionen Sovjetunionen 2-1 Estadio Carlos Dittborn, Arica 17.268 tilskuere
1-0 Leonel Sanchez (11.), 1-1 Igor Chislenko (26.), 2-1 Eladio Rojas (29.)
10.6. Tjekkiet Tjekkoslovakiet – Ungarn Ungarn 1-0 Estadio El Teniente, Rancagua 11.690 tilskuere
1-0 Adolf Scherer (13.)
10.6. Brasilien Brasilien – England England 3-1 Estadio Sausalito, Viña del Mar 17.736 tilskuere
1-0 Garrincha (31.), 1-1 Gerald Hitchens (38.), 2-1 Vava (53.), 3-1 Garrincha (59.)
10.6. Jugoslavien Jugoslavien – Tyskland Vesttyskland 1-0 Estadio Nacional, Santiago 63.324 tilskuere
1-0 Petar Radaković (85.)

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

13.6. Tjekkiet Tjekkoslovakiet – Jugoslavien Jugoslavien 3-1 Estadio Sausalito, Viña del Mar 5.890 tilskuere
1-0 Josef Kadrabra (48.), 1-1 Drazen Jerković (69.), 2-1, 3-1 Adolf Scherer (80., 84. str.)
13.6. Brasilien Brasilien – Chile Chile 4-2 Estadio Nacional, Santiago 76.500 tilskuere
1-0, 2-0 Garrincha (9., 32.), 2-1 Jorge Toro (42.), 3-1 Vava (47.), 3-2 Leonel Sanchez (61. str.), 4-2 Vava (78.)

Bronzekamp[redigér | redigér wikikode]

16.6. Chile Chile – Jugoslavien Jugoslavien 1-0 Estadio Nacional, Santiago 67.000 tilskuere
1-0 Eladio Rojas (90.)

Finale[redigér | redigér wikikode]

17.6. Brasilien Brasilien – Tjekkiet Tjekkoslovakiet 3-1 Estadio Nacional, Santiago 69.000 tilskuere
0-1 Josef Masopust (15.), 1-1 Amarildo (17.), 2-1 Zito (69.), 3-1 Vava (78.)
Dommer: Nickolay Latychev (Sovjetunionen)

Målscorer[redigér | redigér wikikode]

4 mål
3 mål
2 mål


1 mål

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Chile 1962 på FIFA World Cup's hjemmeside.
  • Rico Carlsen: Den store bog om VM i fodbold 1930-2006, bind 1 (Rikruca, 2004)