Jod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Udseende
Iod kristall.jpg
violet, mørkegråt
Generelt
Navn(e): Iod
Kemisk symbol: I
Atomnummer: 53
Atommasse: 126,90447(3) g/mol
Grundstofserie: Halogen
Gruppe: 17
Periode: 5
Blok: p
Elektronkonfiguration: [Kr] 4d10 5s² 5p5
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 18, 7
Atomradius: 140 pm
Kovalent radius: 133 pm
Van der Waals-radius: 198 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: ±1, 5, 7
Elektronegativitet: 2,66 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: fast stof
Krystalstruktur: ortorhombisk
Massefylde (fast stof): 4.933 g/cm3
Smeltepunkt: 113,7 °C
Kogepunkt: 184,3 °C
Kritisk punkt: 1092,15 °C, 11.7 MPa
Smeltevarme: (I2) 15,52 kJ/mol
Fordampningsvarme: (I2) 41,57 kJ/mol
Varmefylde: (I2) 54,44 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: 0.449 W·m–1K–1
Elektrisk resistivitet: 1.3×107
Magnetiske egenskaber: Ikke magnetisk
Mekaniske egenskaber
Forskydningsmodul: 7.7 GPa
I daglig tale bruges ordet jod også om jodspiritus. Se også børnejod.

Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system. Symbol I. Jod tilhører 7. hovedgruppe (halogenerne).

Biologisk betydning [redigér]

Jod er det tungeste grundstof der er nødvendigt for mennesker og mange andre levende organismer. Stoffet indgår i de vigtige skjoldbruskkirtelhormoner.

Af bekymring for om befolkningen får dækket sit behov for jod, er det i Danmark og mange andre lande påbudt at tilsætte jod til husholdningssalt [1].

Mangel på jod kan føre til lavere stofskifte, og er den primære årsag til sygdommen struma [2]. Derudover er et tilstrækkeligt indtag af jod især vigtigt ved radioaktive udslip, da kroppen ellers vil optage den radioaktive jod-isotop[Kilde mangler].

Referencer [redigér]


Se også [redigér]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: