Spring til indhold

Amtsbanerne på Als

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Amtsbanerne på Als
Kort over Amtsbanernes strækninger.
LokalitetAls, Danmark
Eksisterede18981933
Efterfølgende linjeSønderborg-Mommark til DSB
Sporvidde1000 mm
Længde49,9 km
HovedkontorSønderborg
Amtsbanerne på Als
Havnebane
Sønderborg By
Sundsmark
Spang
Vollerup
Hørup
Majbøl
Bjørnemosegård
Tandslet
Neder Tandslet
Lille Mommark
Lysabild
Fjelby
Skovby
Sarup
Mommark
Mommark-Faaborg
Augustenborg
Bro
Ketting
Asserballe
Notmark-Hundslev
Elstrup
Guderup
Stevning
Svenstrup
Havnbjerg
Oksbøl
Nordborg

Amtsbanerne på Als (ABA) var et system af smalsporede jernbanerAls 1898-1933. De forgrenede sig fra Sønderborg til endestationer i Nordborg, Mommark og Skovby.

Jernbanerne blev anlagt, mens Als var en del af Preussen, og de blev anlagt inden for rammerne af preussische Kleinbahngesetz fra 1892. Loven gav mulighed for at anlægge lokale jernbaner, som ikke var beregnet til stor trafik, tunge læs og høje hastigheder. Derfor kunne man se stort på en række af de skrappe sikkerhedskrav, som var gældende ved anlæg af statsbanestrækninger. Samtidig blev der åbnet mulighed for at banerne kunne finansieres lokalt – af amter og byer, hvilket lettede den preussiske stat for en stor byrde.

Der var en del diskussion på Als om banernes sporvidde. Ved at anlægge jernbanen med normalspor kunne man sende gods fra Als og ud i verden uden omladning i Sønderborg. En smalsporet jernbane var billigere at anlægge, men kunne mest betjene trafik til og fra Sønderborg, da alt transitgods skulle omlades i Sønderborg. Den første løsning tiltalte oplandet, som var overvejende dansk, mens den anden var til fordel for handelen i Sønderborg, som var overvejende tysk. Det var den sidste der blev valgt.

6. februar 1898 blev Den alsiske Amtsbane (tysk: Kreisbahn auf Alsen) indviet med bl.a. en festlig prøvetur i et tog, der var smykket med faner og grønt, og taler og musik ved stationerne efterhånden som toget nåede frem. Togstammen bestod af 2 lokomotiver og 9 vogne med passagerer.

Strækningsdata

[redigér | rediger kildetekst]
  • Åbnet 6. februar 1898:
    • Sønderborg-Vollerup-Lille Mommark-Skovby (19,0 km)
    • Lille Mommark-Mommark Færge (3,3 km)
    • Sønderborg Havnebane (1,6 km)
    • Vollerup-Guderup (13,3 km)
  • Åbnet 2. juli 1898: Guderup-Nordborg (13,1 km)
  • Åbnet 6. februar 1923: Mommark Færgegård-Mommark Færgehavn (0,7 km)
  • Samlet længde: 51,2 km
  • Sporvidde: 1.000 mm
  • Skinnevægt: 15 kg/m, efter genforeningen udskiftet med 24,39 kg/m
  • Maks. stigning: 25 ‰
  • Maks. hastighed: 30 km/t, efter skinneudskiftningen 45 km/t
  • Nedlagt: 28. februar 1933

Standsningssteder

[redigér | rediger kildetekst]

Banen havde fra starten 18 stationer (tysk: Bahnhof) og 9 trinbrætter (tysk: Haltestelle). Kun endestationerne i Sønderborg og Nordborg var egentlige jernbanestationer, opført af det selskab, der anlagde banen. Resten af stationerne var kombinerede med krodrift mv. I Hundslev, Svenstrup og Skovby anvendtes allerede eksisterende kroer. De andre stationer blev bygget og bortforpagtet af kredsen (amtet) eller opført af de kromænd m.v., som forpagtede stationsdriften.

Ved trinbrætterne var der læskure af blik med et godsrum. Flere trinbrætter fik efterhånden billetsalg og ventesal, hvis der blev opført en kro eller købmandshandel i nærheden. Dermed blev de egentlig også stationer, for stationer adskilte sig ikke fra trinbrætter ved at have sikkerhedstjeneste – den blev på kleinbanerne varetaget af togpersonalet, og af stationerne var det kun ende- og forgreningsstationer, der havde jernbaneuddannet personale.

Afstande fra Sønderborg Bystation:

Sønderborg-Skovby

[redigér | rediger kildetekst]
Sønderborg-Skovby/Mommark Færge
  • Sønderborg Bystation i km 0,0 med hovedkontor, remiser og værksteder. Udvidet to gange inden den blev revet ned i 1913. Året efter opførtes en ny stationsbygning, der stadig findes, nu som rutebilstation.
  • Sundsmark trinbræt i km 2,3. Fik billetsalg og godshåndtering i 1902, hvor der blev opført en kro.
  • Spang trinbræt i km 3,2. Fik billetsalg og ventesal i 1914, hvor der blev opført en købmandshandel.
  • Vollerup station i km 4,5 med forgrening til Skovby/Mommark og Nordborg. 3 spor, i 1917 udvidet til 4. Stationskroen opført 1896.
  • Kirke Hørup station i km 7,4.
  • Majbøl trinbræt i km 9,1. Senere station.
  • Bjørnemosegård trinbræt i km 10,4.
  • Over Tandslet station i km 11,9.
  • Neder Tandslet station i km 13,2.
  • Lille Mommark station i km 14,6 med forgrening til Skovby og Mommark.
  • Lysabild station i km 16,6.
  • Fjelby trinbræt i km 17,0. Senere station, bygning opført 1907.[1]
  • Skovby station i km 19,0. Station i allerede eksisterende kro.

Lille Mommark-Mommark Færge

[redigér | rediger kildetekst]
  • Sarup trinbræt i km 16,2.
  • Mommark Færgegård trinbræt i km 18,0. I 1923 flyttet til station ved den nye færgehavn.

Vollerup-Nordborg

[redigér | rediger kildetekst]
Vollerup-Nordborg
  • Augustenborg station i km 7,0.
  • Bro trinbræt i km 8,6. Fik billetsalg og ventesal i 1924, hvor der blev opført en købmandshandel.
  • Ketting trinbræt i km 10,1. Fik ventesal i en nyopført privatbolig i 1902.
  • Asserballe station i km 12,0 med remise.
  • Notmark-Hundslev station i km 13,6. Station i kroen, opført 1875.
  • Elstrup station i km 16,3. Stationsbygningen var først færdig i 1899; indtil da var der ikke engang læskur, og billetter skulle købes på kroen langt væk. Stationsbygningen blev udvidet i 1908 til også at huse den lokale banemand.
  • Guderup station i km 17,8.
  • Stevning station i km 20,5. Station i nyopført kro.
  • Svenstrup station i km 23,1. Station i allerede eksisterende kro.
  • Havnbjerg station i km 26,0. Stationskro opført i 1900.
  • Oksbøl station i km 28,2.
  • Nordborg station i km 30,9.

Bevarede stationsbygninger

[redigér | rediger kildetekst]

Banen var i første række tænkt til godstrafik, men selv om rejsetiden mellem fx Sønderborg og Nordborg var 2 timer og 4 minutter, var der stor persontrafik på banen. I de bedste år befordredes over 500.000 passagerer, 50-60.000 tons gods og 20-30.000 stk. levende kvæg. Selv om gods skulle omlades i Sønderborg, blev det alligevel væsentlig billigere at transportere gods på Als, og jernbanen blev således en meget alvorlig konkurrent til de traditionelle kystfragtskibe.

Amtsbanerne på Als gav overskud i årene frem til 1. verdenskrig. Under krigen var der ikke mulighed for at vedligeholde spor og materiel i tilstrækkeligt omfang, og efter genforeningen skulle der derfor bruges mange penge på at renovere banen. Skinnerne blev udskiftet, og der kom nye lokomotiver.

Faaborg-Mommark

[redigér | rediger kildetekst]

I den tyske tid sluttede amtsbanen ved Mommark Færgegård, hvor færgen til Ærø lagde til. 29. august 1922 startede færgeruten Faaborg-Mommark med jernbanefærgen Mommark, der kunne medtage 4 godsvogne. Amtsbanen blev 6. februar 1923 forlænget fra færgegården til den nye færgehavn 0,7 km længere mod nord og fik dermed ikke blot lokal betydning, men blev et vigtigt led i trafikken mellem landsdelene – Lillebæltsbroen kom først i 1935. Samspillet mellem amtsbanen og de normalsporede fynske jernbaner blev løst med en transportørgrube i Mommark, hvor en normalsporet jernbanevogn kunne trækkes op på en "transportør", dvs. en smalsporet undervogn, der kunne medføres i amtsbanens tog.

Kong Christian den X's Bro

[redigér | rediger kildetekst]

I Sønderborg blev Kong Christian den X's Bro over Alssund åbnet 7. oktober 1930. Den havde jernbanespor, som var sat i forbindelse med amtsbanens havnespor, og under broen var der en transportørgrube, så godsvogne kunne udveksles mellem amtsbanen og det jyske jernbanenet.[2]

Efter nogle års opblomstring i 1920'erne betød den økonomiske krise og stigende konkurrence fra lastbiler og busser, at det ikke længere var økonomisk forsvarligt at drive de lokale baner. I stedet for at forsøge en yderligere modernisering af smalsporsbanerne valgte man den løsning, der var hjemmel for i den store sønderjyske jernbanelov fra 1924, nemlig at erstatte amtsbanen med en normalsporet bane mellem Alssund og Mommark via amtsbanegården i Sønderborg. DSB var interesseret i at overtage denne bane samt amtsbanernes rutebilnet på resten af Als.

Amtsbanerne på Als indstillede derfor driften 28. februar 1933. DSB startede Mommark-banen 15. juni samme år.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

[redigér | rediger kildetekst]

4½ km af banernes tracé er bevaret og tilgængeligt.

Se også Mommark-banen, som genbrugte det meste af amtsbanetracéet mellem Sønderborg og Mommark. En del af dens tracé er også bevaret.

Veterantogsforeningen Amtsbanerne på Als eller E Kleinbahn, der blev stiftet i 2003 og har ca. 140 medlemmer, arbejder på at genskabe smalsporsbanen på en 5 km lang strækning mellem Karholmvej i Nordborg og Danfoss Universe.[3] Sønderborg Kommune udarbejdede i 2011 lokalplan for banen.[4] En del af banen skal følge den oprindelige banelinje, ifølge lokalplanen ca. 25%, ifølge foreningen ca. halvdelen.

  1. ^ BBR informationer om Fjelby 12
  2. ^ Niels Jensen: Sønderjyske jernbaner, s. 74
  3. ^ "Veterantogsforeningen E Kleinbahn". Arkiveret fra originalen 31. marts 2016. Hentet 14. april 2016.
  4. ^ "Sønderborg Kommune: Lokalplan for E Kleinbahn.pdf" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 31. marts 2016. Hentet 14. april 2016.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]