Anna Hude

Anna Hude
Personlig information
Født	26. juli 1858 Ebeltoft, Danmark
Død	9. august 1934 (76 år) København, Danmark
Søskende	Kristian Hude, Karl Hude
Ægtefælle	Kristian Erslev (fra 1910)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	N. Zahles Skole
Beskæftigelse	Historiker, arkivar
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Anna Sophie von der Hude (26. juli 1858 i Ebeltoft – 9. august 1934 i København) var dansk historiker. Anna Hude blev født i Ebeltoft som datter af prokurator Sophus Waldemar von der Hude (1830 – 1899) og Johanne Larentine Elisabeth Tulinius (1833-1899) og voksede op i Roskilde sammen med fire søskende (deriblandt Karl Hude og Kristian Hude). Efter at have arbejdet nogle år som lærerinde flyttede hun 1878 til København for at tage studentereksamen.

I 1879 begyndte lægen C.J. Leerbeck at gøre tilnærmelser til Anna Hude. Leerbeck var familielæge hos den morbroder, som Hude boede hos i København, og efter nogle måneder endte det med en voldtægt. Hude anmeldte ikke voldtægten, men efter et selvmordsforsøg forsøgte hun i 1880 at skyde lægen på åben gade. Han overlevede, men hængte sig senere i sin celle, da han var blevet anholdt, efter Hude havde afgivet forklaring. Den opsigtsvækkende sag endte med en mild dom til Hude, der efter godt fem måneder i fængsel blev løsladt.

I 1882 tog Hude studentereksamen og begyndte herefter studier på Københavns Universitet. Efter en kort pause efter bestået filosofikum blev historie hendes fag, og 1887 blev hun den første kvindelige cand.mag. med historie som hovedfag og engelsk og latin som bifag. I 1888 modtog hun som den første kvinde Københavns Universitets guldmedalje for afhandlingen En Fremstilling og Kritik af de nyere Opfattelser af Spørgsmaalet om Lensvæsnets Opkomst, og i 1893 blev det alle gode gange tre, da hun som den første danske kvinde blev dr.phil. med disputatsen Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforfatning.

Nærmest vanen tro blev Hude også den første kvinde, der var ansat ved Rigsarkivet, hvor hun arbejdede i 1889-1890 og igen 1891-1910. Det var dog ikke et arbejde, hun befandt sig godt med, hvilket skyldtes en del kollegaers modstand mod en kvindelig arkivar. Samtidig med ansættelsen på Rigsarkivet arbejde hun på kildeudgaven Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis (1894-1912 sammen med Kristian Erslev og William Christensen.

Kvindesagen var Hude så småt allerede gået ind i 1884, da hun blev medlem af Dansk Kvindesamfund, men det var først i 1904, at hun blev egentlig kvindepolitisk aktiv i kampen for kvinders stemmeret. Hun var med til at stifte Politisk Kvindeforening og blev dens første formand i 1905. Under hendes ledelse blev foreningen 1906 til Københavns Kvindevalgretsforening, der 1907 blev udgangspunktet for Landsforbundet for Kvinders Valgret.

Efter 1908 gled kvindesagen tilsyneladende mere eller mindre ud af Hudes interessefelt, hvor spiritismen til gengæld optog mere og mere plads. Hun kastede sig over "psykisk forskning" i form af videnskabeligt baserede undersøgelser af for eksempel telepati, clairvoyance og trancetilstande. Som resultat af denne forskning udkom blandt andet The Evidence for Communication with the Dead i London 1913. Med tiden blev hendes eget religiøse standpunkt en panteistisk mysticisme kombineret med en form for reinkarnation.

Allerede i 1880'erne havde der været et spirende romantisk forhold mellem Hude og Kristian Erslev, men først efter Erslevs skilsmisse kunne parret blive gift 1. juli 1910.

Udvalgt bibliografi

• Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforfatning, G.E.C. Gad:København 1893 (disputats)
• Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis: Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen, med Udtog af de hidtil utrykte, 1. række 1-4, København 1894-1912 (udgivet sammen med Kristian Erslev og William Christensen)
• Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark, København 1897 (optrykt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie 1971)
• Holstenerpræstens Krønike : "(Presbyter Bremensis)", København 1903 (oversat af Anna Hude)
• Middelalderen 400-1300 (bind 3 i Johan Ottosen og Niels Møller (red.): Folkenes Historie fremstillet af nordiske Historikere), København 1908
• The evidence for communication with the dead, London 1913
• Vejen jeg gik, København 1920
• Gennem Døden, København 1926 (engelsk udgave Beyond death, København 1928)

Litteratur

• Jens Chr. Manniche (1993). Damen der skød på doktoren: en bog om Anna Hude. København: G.E.C. Gad. ISBN 87-12-02413-9.
• Jens Chr. Manniche (1994). "En umættelig kundskabstørst : Anna Hude, Danmarks første kvindelige historiker". Clios døtre gennem hundrede år : i anledning af historikeren Anna Hudes disputats 1893. København: Museum Tusculanum. s. s. 141-164. ISBN 87-7289-274-9.

Ekstern henvisning

• Biografi i Dansk Kvindebiografisk Leksikon